Der var en mand på Smidstrup mark, som havde en hest, der rendte i en hølé, som lå ude på markeu ved noget korn, de slog af og til grøntfoder, og så blev den skåreu så meget skammelig. De sendte nu bud efter Jens Kusk, og da han kom, ordrede han, at høléen skulde graves ned under et lergulv inde i stuehuset, og hesten gjorde han ved, så den kerte sig....
Vi havde her i gården en so, som var syg. Så skulde vor pige ud at se til den om aftenen, at den ikke skulde ligge og dø for dem, og så render a med der ud, men da er den snart død. A render ind og snapper en kniv og skjærer halsen over på den, men der kom aldrig en bitte blod, blot lidt blodigt vand. Nu kunde vi ikke få mere gjort ved den den atten, men...
Vi havde en ko en gang, der lammede og var syg og skidt og vilde ikke æde. Det blev ved i mange dage, men hun gav heud mælk lige fuldt. Så træffede det, at der kom en kone, som hed Mette Katrine og boede i Stenbjæryland, netop som a havde trukket køerne ind. Da hun var noget klog, så spurgte a hende om, hvad den skadede. Ja, det vidste hun ikke, »uieu a...
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
Her nede i Smidstrup er en mand, der har læst for vidt, og der blev sådan musik inde i hans vægge, de kunde høre det somme sinde ét sted og somme sinde et andet. Jens Kuskes svigersøn, der hed Thomas Skytte, havde arvet Cyprianus efter ham, og hans anden kone arvede igjen klogskaben efter hendes mand, derfor henvendte de dem nu til hende i den sag. Hun...
Spøgeriet frå Refstrup går ind i skoven til et stort træ, en gammel eg. Der /ar en mand for nogle år tilbage, der kom fra Gadbjærg af, og da han kommer så til egen, ser han et menneske stå der, og siger god-aften til det uden at tænke på noget; "Skal vi ikke gjøre følgeskab?" Det svarerikke, men han føler sig ligesom dragen til det og må med, ihvor det...
På Engelsholm er der et værelse, hvor ingen tør ligge; det er oppe i den sydøstre fløj. Det værelse blev derfor brugt til al slags skrammel, og der er et leje som til en hund af nogle pjalter. Det ser også ud, som den skal have ligget på det. Det kammer står vist i forbindelse med en søjlegang eller løngang, der udmunder inde i skoven. konen i...
da.etk.DS_05_0_01786
Der har stået en pæl nede i engen ved Ringive præstegård. Min mands brodei var hyrde der nede, og sådanne knægte de har jo al tid så meget for, så vilde han rykke den pæl op, da den sad sådan oven for jorden, at de kunde se den, men det blev ham forbøjen, for der var sat én ned under den pæl. karen frrderiksdatter.
På Refstrup findes et menneskebryst nede i kjælderen, det blev indmuret der nede i en hvælving, den gang gården var brændt. Den hvide jomfru skal gå fra kirken op til Ælvejen og så ned i haven til et stort træ, derfra op på kvistværelset. Forvalteren mærkede hende en aften, han sad der inde. Der blev sådan en raslen som af en silkekjole, og så vendte han...
I gamle forrige tider var der én, der kjørte oppe på Smidstrup marker med en karet. Nogle unge folk gik til leg en aften, og den ene af dem - Hans hed han - kunde se den, men de andre ikke. "Vaer jer, vaer jer, ellers kjører den over jer," sagde han, og så gik de til side, ellers kunde de blevet kjørt over. mårskjælgård.
Fra Refstrup har der redet en friskytte om natten. Else Marie har hørt det en aften, hvordan det plaskede i vandet i et stort høl på Refstrup mark, der kaldes Store -hol, det var i engene ved Smidstrup å, og hun hørte, det ringlede med de lænker, som hundene var lænkede sammen med. A har også hørt, det var en hovedløs hest, han red på. Mårskjælgård.
I en stor høj ude på Smidstrup mark, G adbjærg sogn, har der været bjærgfolk. Der lå om dagen, når solen skinte, eå mange vidderer på den høj, men folk turde ikke komme til og tage af dem, for de vilde jo have til efter sigelse, at det var bjærgfolkenes sølv og guld, de havde ude at sole. Mårskjælgård. Vidderer er pilegrene, der er vredne sammen.
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Der var en høj ved siden af min faders hus i Alstrup, der kaldes Lodhøj, det er en forskrækkelig stor høj. Der har boet trolde. Mandens bedstefader i Kaidal passede kreaturer oppe i heden. Så ligger der en gård på den anden side af bakken nede mod fjorden, der hedder Bleris, de havde også deres kreaturer i den samme hede. Når de fra Kaidal kom op gjennem...
da.etk.DS_01_0_00053
Mens Peder Hansen var hjemme i Hallenslev, var deres heste en gang helt ustyrlige og sloges ganske forskrækkelig om natten, men slap man dem ud i gården, eller de gik sammen om dagen, var der intet i vejen. De sloges, skjøndt der var to tomme båse imellem dem. Deu kloge kone i Perslev forudsagde, at de vilde holde op der med til eu vis tid (3dje...
da.etk.DS_07_0_01061
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
En kone i Højby fortæller, at hun, medens hun var pige, led så forskrækkelig af tandpine. Så var der nogle, som rådte kende til, at hun skulde gå op på kirkegården en aften efter solnedgang og tage en sten på den sidste grav med munden, og gå hjem og spytte den ud i en kiste, og så måtte hun ikke komme til den mere. Det skulde alt ske stiltiende, og hun...
da.etk.DS_04_0_02014
