Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Kirsten Jenses boede i min fødegård og fik aftægt fra den i et halvt hundrede år. Hendes mand dode. da hun var 25 år, og så tog hendes broder gården an, for det var jo flove tider, og hun kunde ikke selv bestride den. Han drog så alle hendes fem børn øp. Det var i kontrakten, te hun skulde have en ko, og ban skulde skaffe hende en anden, når den dode. Sa...
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Der blev nogle Børn fra Hovslund væk en Aften. De havde hørt sådan skjøn Musik, og de gik efter det og blev dandset ihjel. Kirstine Hejsel, Gjenner.
Landevejen fra Åbenrå går over Kallesdal. Stedet kaldes Gjenner hale. I ældre tid var her ingen bro, men et vadested, hvor folk kunde kjore over, men til visse tider var der meget vand. Her var skarns folk i ældre tid. En rejsende havde eu huud med sig, og han måtte flygte fra vognen, men de fik fat på ham ogslog ham ihjel. Hunden holdt sig hele tiden...
I fjendetid var de rømt her af byen allesammen så nær som en kone, der var frugtsommelig, hun kunde ingen steder komme. Men hun havde alligevel sådan skjult sig, at hun kunde se, når der ingen var, og kunde så gå hjem til ildstedet og slukke ilden. For fjenderne tændte jo ild både i lo og lade og gik i seng med støvler og sporer på. De brød sig ikke om,...
Der kom skarns folk efter en frue, som var kjørende i en karet. Hun flygtede ud i en mose, kjørte ned der og blev borte med karet og samt. Stedet hedder endnu æ Fruepøt og er imellem Gjenner og Løgum sønden for vejen. jes markorsen, gjenner.
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Der var en høj ved siden af min faders hus i Alstrup, der kaldes Lodhøj, det er en forskrækkelig stor høj. Der har boet trolde. Mandens bedstefader i Kaidal passede kreaturer oppe i heden. Så ligger der en gård på den anden side af bakken nede mod fjorden, der hedder Bleris, de havde også deres kreaturer i den samme hede. Når de fra Kaidal kom op gjennem...
da.etk.DS_01_0_00053
Mens Peder Hansen var hjemme i Hallenslev, var deres heste en gang helt ustyrlige og sloges ganske forskrækkelig om natten, men slap man dem ud i gården, eller de gik sammen om dagen, var der intet i vejen. De sloges, skjøndt der var to tomme båse imellem dem. Deu kloge kone i Perslev forudsagde, at de vilde holde op der med til eu vis tid (3dje...
da.etk.DS_07_0_01061
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
En kone i Højby fortæller, at hun, medens hun var pige, led så forskrækkelig af tandpine. Så var der nogle, som rådte kende til, at hun skulde gå op på kirkegården en aften efter solnedgang og tage en sten på den sidste grav med munden, og gå hjem og spytte den ud i en kiste, og så måtte hun ikke komme til den mere. Det skulde alt ske stiltiende, og hun...
da.etk.DS_04_0_02014
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
