Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
1838 blev Skomager Rasmus Klavsen henrettet oppe på Exercerpladsen lidt ovenfor Søndermarks-Skolen. Han boede her henne i Gaden og var ganske ung, ikke mere end godt og vel en Snes År. Så blev han kjendt med en ældre Kvinde, der gik og var god ved ham og vartede ham op med Pandekager og sligt, når han kom hen at se til hende. Det gik tit på, og de blev...
Hr. Mikkel i Hovlbjærg var også en dygtig Karl til at mane, men han var dog en Gang nær kommen galt afsted. Sidsel Dragons Fader var Kusk hos ham og skulde tit kjøre med ham til Randers. Men da deres Vej faldt over Å-Bro, skulde de altid kjøre, inden Dagen begyndte at gry for at kunne komme hjem igjen den samme Dag. Når de kom til Broen, skulde Karlen...
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
I ufredens tid 1807 skete det, at en kone i Døjringe fik sådan en aparte dårlighed, som ingen kunde helbrede. Man antog derfor, at hun var forhekset. For at få at vide, hvem der havde forvoldt skaden, besluttede hendes familie at sende en mand op til Munke-Bjærgby kirke ved midnatstid. Hanskulde daspørgo gjennem nøglehullet på kirkedøren, hvem...
da.etk.DS_07_0_01020
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
På len gård i Han herred tjente en gang en pige, der ved manden b <? v moder til et barn, som hun imidlertid undlivede sti aks efter fødselen. Kort efter døde både manden og pigen, og barnemordet var endnu ikke blevet opdaget. Så fik pigen ingen ro i graven, men gik igjen hver nat, ja, hun havde endog så megen magt, at hun kunde vise sig før...
da.etk.DS_05_0_01198
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
Der er et skovhoved imellem Egtved kirke og Ødsted kirke, og der skal i gamle tider have været en røverkule. Der går en å gjennem skoven, og så er der en stor bro, man skal over, se, under den bro havde de hængt klokker ved nattetider, og der gik snore derfra ind i roverkulen. Det gik sådan i mange år, men omsider blevfolk så dristige, at de vilde have...
Nytårsaften, den gang de havde fået deres nætter, gav de dem til at spille kort om pebernødder på Hestehave. Så var der sådant et levnet på hunden. Den stod bunden uden for stalddoren, og Jens Hårby vilde da ud at se, hvad der var ved det med den. Så kunde han se, det var gårdboen, der drillede hunden. Han sad i et svalehul oven stalddøren og puttede så...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
