Der var en Havfrue, hun var så forskrækkelig til at vælte Fartøjerne, når de sejlede. Så lod Kongen hende fange og føre hjem til Slottet. Hun spåede Dronningen: »Den ene skal Konge i Danmark vær', den anden skal Kronen og røde Guld bær'. Den tredje skal være så vis en Mand, dit unge Liv lader du for ham.« »Ja, véd du det, så véd du mere.« Ane Dorothea...
En Karl, som tjente på Bramstrup, havde været i Vullerslev, og det var vel ved Midnat, da han gik hjem. Han gik igjennem Langeholm, hvor der var en Gangsti, og da han var kommen et godt Stykke ind i Skoven, kom der ham en sort krøllet Hund i Møde med store funklende Øjne og rak Tungen langt ud af Halsen, og denne sagde: »Hørte du, hvor jeg tupske Simon?«...
Der er nogle små Høje på Rostrup Mark, der kaldes Ivers Høje. En Mand, der boede tæt ved, tog nogle Sten af én af dem og pikkede med i deres Gang og udenfor deres Uderdør. Så blev Konen sindssyg og måtte ned til den kloge Kone i Vindblæs. Hun rådede dem til at dække Højen til igjen, og da de gjorde det, kom Konen sig og er en rask gammel Kone endnu. Der...
Der var to piger, som gik i rette med hinanden om, at de vilde gjærne lære at være hekse. Men hvordan de skulde bære dem ad med det, kunde de ikke forstå. Den ene siger så: »Atror nok, a véd, hvant vi skal bære os ad. Vi har en stor sort hankat, som er ens kulør, ikke der skal fiudes ét hår affarvet på ham. Vil du følges med mig søndag aften, skal du få...
Hals Præst skyldte Per Madsens kone i Slæbslnj for, at hun var en heks, og så lod de ham stævne for retten. Han mødte så sammen med hende en dag. Siden de kom op på torvet udenfor rådstuen, sankede hun hendes klæder op til hendes mave, for hun tykte, hun gik i vand til hendes armhuller, så hun overgik en skam, så det var forskrækkeligt. Da hun skulde så...
Her nør i Tyland kom en Nordmand og lå om natten. De vidste aldrig, hvor de skulde sætte hans madpose for rotterne, men han sagde: »De skjærer ikke min madpose.« Ja, det vilde de nu ikke love ham fri for, da rotterne var så meget i bande lier på lag. De skar den også. Anden dag sagde han til dem, at de skulde ro over på en holm ude i en so med ham og en...
I den tid jeg var hyrdedreng, var det en sommer, at køerne var så forskrækkelig slemme til at bisse. Det var nu noget, som jeg var meget kjed af. Så var der én, der lærte mig, at jeg skulde gå hen til Bertel Jessen på Mollertip mark, han kunde bisse-korset, og når jeg fik det lært og læste det for køerne, så bissede de ikke, om det end var nok så varmt....
En gammel gårdmandskone i Tarup ved Nyborg var på aftægt hos en datter, der havde fået gården, og var meget skikkelig, meu samme kone havde en anden datler, gift i et hus noget der fra, der ligesom den gamle var slem til at svire og tumle. Hver gang, gàrdkonen nu var borte, bar den gamle ost, smør o. s. v. bort til hende, der havde huset. Eu lorverdag...
Per Lang, der boede i Vinkel, havde Cyprianus og kiude ikke blive af med den, for han var gået ned på Randrup bredning og havde bunden sten ved den og sut den, men da han kom hjem, laden lige godt i hans kiste, flan og en husmand, der hed Kræn Skavn, var en gang ude at tage brokker, for i Randrup skov var mange brokgrave, og de gik derned om natten. Da...
En mand her ude på marken havde væretoppe i Jelling, og lav han gik hjem, så han én, der gik forved ham, han troede, det var én der ude, de kaldte Kristen Rytter. Så råbte han og sagde: »Kristen, bi!« Men han bej ikke. Han råbte anden og tredje gang og sagde: »Dersom du ikke bier, så skal den slemme mand tage enten mig eller dig.« Så bej den 6g dannede...
da.etk.DS_06_0_00338
Noget før provsten døde, blev han af med sine bøger, og det var meget vigtigt for ham, ti den, der ikke får dem solgt, før han døer, hører Fanden til. Den tredje, der får dem, kan aldrig få dem afsat, han hører aldeles bestemt Fanden til. Henrik Smidt og Sebrian fik gårdmand Jens Pedersen i Kildebrønde,, heksepokisen fik gamle Sidse Jens Frederiks i...
Knakkegårds mark i Skyum går ned til fjorden. En gang var de ved at hoste lige ovenfor Kruddal, og i den var der noget grønne, hvor folkene om eftermiddagen sad og spiste meldmad. De lod deres klæder og tejne ligge, og det blev meget sildigt, inden de tog hjem. Så skulde Jens Spillemand gå ned efter sagerne. Men da stod der et forskrækkelig langt...
da.etk.DS_05_0_02059
Min bedstefader boede i et hus i Tern skov afsides fra alle andre. Der spøgede det så forskrækkelig, for huset var bygget på en korsvej. Så en aften, min bedstefader ikke var hjemme, og min bedstemoder sad ene med min fader, der lå i vuggen, for han var kun et lille spædt barn, da pludselig sprang alle døre i huset op på æ vindvæg, og så blev hun så...
Ved den bro, som findes ved den sydlige ende af Hjulby sø ved Nyborg, spøger en hvidklædt dame. For nogle år siden kjørte en gammel præst med sin familie over broen en aften og traf just denne hvide dame. Præstens datter, som slet ikke tænkte noget derover, spurgte, om hun vilde kjøre med. De andre tyssede på hende, at hun ikke måtte tale til spøgelset;...
En forvalter på Avsumgård kom en morgen op til forkarlen og mig, der arbejdede ude på marken ved høet, og var så forstyrret, te det var forskrækkeligt. Han var om aftenen før gået om ved en dam, de kalder Blegedammen, og der kom han om ved to sorte hunde, der slæbte med lænker, og de var gloende langt ind i halsen. Han var lige så kridhvid i hovedet som...
Der kom et par fremmede en juleaften til Skjoldborg, og de anstillede dem så svare, te det var forskrækkeligt, men manden troede dem jo ikke vel. Så siger han til hans kont: »Ja, a ynder ikke de fremmede, her er kommen, a vil tage til Tisted for der var jo krigsfolk og så skal du sige, a er tagen ud i stalden til hestene, men du må vide at traktere...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
En morgen stod der en hvid hest bunden ved Tøndering kirkestette, og så lå der en forskrækkelig stor, firkantet kampesten inde på kirkegården, og der ovenpå lå en salmebog, som var opslagen, og på det første blad stod: "Tag den sten og vend den omkring, så skal I se en underlig ting." Hesten tog den mand, der boede næst ved kirken, og han brugte den al...
En gang hørte jeg ude i toften en forskrækkelig stoj. Det lød, som om der blev kastet med bjælker, fjæl og deslige, og jeg skjSnnede nok, at det var et varsel. Da Tyskerne kom omtrent 20 år efter, blev en del kanoner og bagagevogne indsatte i den toft ; og aliarmen derved kunde jeg tydelig kjende igjen. Nis. C.
På vejen mellem Byrstcd og Oster-Hornum, godt en mil sydost for Nibe, har det ikke al tid været godt at færdes om natten med jordemoderen fra førstnævnte til sidstnævnte by. Et stykke ude på vejen blev vognen så tung, at hestene dojede svært med at trække den. Det blev stedse værre og værre, de pustede og stonnede forskrækkelig og kom dog næsten ikke af...
da.etk.DS_02_H_00172
