Noget før provsten døde, blev han af med sine bøger, og det var meget vigtigt for ham, ti den, der ikke får dem solgt, før han døer, hører Fanden til. Den tredje, der får dem, kan aldrig få dem afsat, han hører aldeles bestemt Fanden til. Henrik Smidt og Sebrian fik gårdmand Jens Pedersen i Kildebrønde,, heksepokisen fik gamle Sidse Jens Frederiks i...
Knakkegårds mark i Skyum går ned til fjorden. En gang var de ved at hoste lige ovenfor Kruddal, og i den var der noget grønne, hvor folkene om eftermiddagen sad og spiste meldmad. De lod deres klæder og tejne ligge, og det blev meget sildigt, inden de tog hjem. Så skulde Jens Spillemand gå ned efter sagerne. Men da stod der et forskrækkelig langt...
da.etk.DS_05_0_02059
Min bedstefader boede i et hus i Tern skov afsides fra alle andre. Der spøgede det så forskrækkelig, for huset var bygget på en korsvej. Så en aften, min bedstefader ikke var hjemme, og min bedstemoder sad ene med min fader, der lå i vuggen, for han var kun et lille spædt barn, da pludselig sprang alle døre i huset op på æ vindvæg, og så blev hun så...
Ved den bro, som findes ved den sydlige ende af Hjulby sø ved Nyborg, spøger en hvidklædt dame. For nogle år siden kjørte en gammel præst med sin familie over broen en aften og traf just denne hvide dame. Præstens datter, som slet ikke tænkte noget derover, spurgte, om hun vilde kjøre med. De andre tyssede på hende, at hun ikke måtte tale til spøgelset;...
En forvalter på Avsumgård kom en morgen op til forkarlen og mig, der arbejdede ude på marken ved høet, og var så forstyrret, te det var forskrækkeligt. Han var om aftenen før gået om ved en dam, de kalder Blegedammen, og der kom han om ved to sorte hunde, der slæbte med lænker, og de var gloende langt ind i halsen. Han var lige så kridhvid i hovedet som...
Der kom et par fremmede en juleaften til Skjoldborg, og de anstillede dem så svare, te det var forskrækkeligt, men manden troede dem jo ikke vel. Så siger han til hans kont: »Ja, a ynder ikke de fremmede, her er kommen, a vil tage til Tisted for der var jo krigsfolk og så skal du sige, a er tagen ud i stalden til hestene, men du må vide at traktere...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
En morgen stod der en hvid hest bunden ved Tøndering kirkestette, og så lå der en forskrækkelig stor, firkantet kampesten inde på kirkegården, og der ovenpå lå en salmebog, som var opslagen, og på det første blad stod: "Tag den sten og vend den omkring, så skal I se en underlig ting." Hesten tog den mand, der boede næst ved kirken, og han brugte den al...
En gang hørte jeg ude i toften en forskrækkelig stoj. Det lød, som om der blev kastet med bjælker, fjæl og deslige, og jeg skjSnnede nok, at det var et varsel. Da Tyskerne kom omtrent 20 år efter, blev en del kanoner og bagagevogne indsatte i den toft ; og aliarmen derved kunde jeg tydelig kjende igjen. Nis. C.
På vejen mellem Byrstcd og Oster-Hornum, godt en mil sydost for Nibe, har det ikke al tid været godt at færdes om natten med jordemoderen fra førstnævnte til sidstnævnte by. Et stykke ude på vejen blev vognen så tung, at hestene dojede svært med at trække den. Det blev stedse værre og værre, de pustede og stonnede forskrækkelig og kom dog næsten ikke af...
da.etk.DS_02_H_00172
Børnene i Jerslev vilde for mange år tilbage have deres legeplads på kirkebanken, og som de var bedst ved at skåte, kom der en stor lådden hund ned iblandt dem, og så blev de jo bange. Der var hatte også føre folk imellem. Så var der en af drengene, der havde en fyrtønde ved sig, og han fik i sinde at hugge ild for at se, hvordan en sådan hund så ud. Da...
Der var en høj her ovre på Niels Lavrsens mark i Har up. Den havde de set lys brænde på. Så kom de til at grave efter en kjedel og fik også hold i den. Men allerbedst, som de står og løfter på den, så stod hele byen i rød lue. Så slap de og lod kjedel være kjedel og rendte efter byen til. Der gik nu en tid længere hen, da kom de til at fa hold på...
da.etk.DS_01_0_01215
Ormefruen kaldes det sted, hvor Jens Pedersen Kjøbmands gård nu står (Kalvehave). Der var tilforn to eller tre småhøje, som ved gårdens bygning blev sløjfede. Efter beboernes fortælling var der i førstningen spøgeri der, og karlen kunde ikke ligge i karlekammeret, så de måtte flytte det. I Jens P. Kjøbmands tid skulde de en gang grave et dødt føl ned ude...
da.etk.DS_01_0_00609
Anno 1769 på den tredje juledag var det så stor en snefog, så at de gamle, som levede den tid, ej kunde huske eller mindes sådan et snefog, ej heller havde været hidtil dato 1801. 1792 imellem den 10. og 11. december om natten var det en forskrækkelig storm af et vestlig vejr. Da faldt der i Gram skov 725 træer. Det gjorde og stor skade på huse og...
da.etk.JAT_05_0_00466
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
På Nørre Holmgård i Møborg spøgte det forskrækkelig. Vi havde en Aften været ved at dandse og kom da ikke i Seng inden Kl. 3. Jeg og min Søster lå i samme Værelse, men hver i sin Seng. Da jeg var kommen i Sengen, hørte jeg noget tage på under min Seng. Det var den frygteligste Klagelyd, og så lød det, som noget skurede sig op ad Sengen. Jeg tav med det,...
da.etk.DSnr_05_0_00956
Der var én, der stod og arbejdede i Træ for os, han hed Søren Ty og var skilt fra Konen. Hun hed Johanne, og så havde han en anden Djævel ved sig, der hed Sara. Den Gang, de blev skilt ad, delte han Huset og Jorden imellem deher to Kvindfolk; og Johanne solgte siden hendes Del af Huset til Jørgen Skræborg. Der var sat Skj eisten imellem dem, men så gik...
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
