En Kammerherre på Avsumgård, der var gift tre Gange, blev så forskrækkelig til at gå igjen og vandrer endnu mellem Gården og Kirken. Jens Kjeldsen i Østerby så ham i Lignelse af to røde Hunde ved Kirkedøren, og min Moder, der en Aften vilde gå skrås over Marken, kom i Følge med en Kalv, der løb forved hende hver Tagen, og da hun kom til Hjørnet af...
da.etk.DSnr_04_0_00300
Der findes et Uhr både i Sønderholm og Nørholm Kirker. Bønderne gjorde Hove til Restrup, og da Ejerens, Hr. Lewetzous, anden Kone var så gjerrig, te det var forskrækkeligt, og Hovfolkene ikke kunde møde tidsnok på Hovarbejde for hende, så gav hun onde Ord, men de undskyldte dem med, at de havde ingen Klokke og derfor ikke kunde passe Tiden. Hun lod da...
da.etk.DSnr_03_0_00313
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
da.etk.DSnr_01_0_00415
Dværgene i Gilleshøj vilde have deres Datter gift med Sønnen i Pollerhøj. En Mand her fra Byen havde ondt i hans Tænd og gik ude på Marken. Da kom der en hel Brudeskare forbi ham, den rejste fra den ene Høj til den anden. De ligger begge i nogen Afstand fra hinanden her nordøst for Byen. Brudeskaren sagde til ham, at hvis han ikke vilde snakke om den...
da.etk.DSnr_01_0_00231
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
Jens Kaisen boede i den østre ende af Endels skov, og da han kom fra skoven, flyttede han til Rendbæk. Der gik han i skoven en nat, som han gjorde vel tiere, og da kom der en grumme stor lådden hund til ham, og den søgte ham så nær. Så gav han den et godt ræk af hans stok, det gjorde Jens Kaisen. Men nok er det, det gav sådan et død dump, som om han slog...
En gammel mand i Fragtrup kjørte en gang, da han var karl, for præsten i Lovns, og det var om natten. Ligesom de kjører, så begynder hestene at spidse ører. " Så spørger præsten om, hvad det er, hestene snøfter efter. A, det var ingen ting. De kjører op ad en lang dal, der kaldes Langrisdal, mellem Gjedsted og Alstrup, og Mogens var al tid bange op ad...
I en ejendom i st. set. Hansgade i Viborg gik spøgeri. En gammel dame kunde se en hvid skikkelse komme svævende gjennem stuen lige forbi hende, nogle dage før juleaften, skred fra den ene mur til den anden og forsvandt der. Det gav en susende lyd i huset, og en stor puddelhund , der lå i stuen, hylede forskrækkelig, når spøgelset kom. Det viste sig i to...
På Volstrup skal der gå en mand og spøge. Han har et par forskrækkelig store støvler på; mangen én har både set og hørt ham, når han kommer traskende med disse her kander slubrende om benene. Det skal være umuligt for ejeren at have bindehund i gården, og det mener man står i forbindelse med støvlemanden. Så snart de har fået en ny bindehund, skal den al...
da.etk.DS_05_0_01764
Der går en landmåler ved Torsbjærg her vesten for Vorde kirke. Han har sat nogle skjel forkert. Mange folk har hørt, at han går og slæber med hans kjæde hver nat. En mørk morgen, jeg skulde hen at flytte heste og er på hjemvejen, hører jeg en forskrækkelig raslen af en kjæde. Nu havde jeg hørt de gamle fortællinger og er aldrig bleven så ræd som den...
da.etk.DS_05_0_01417
Birte Vilhelms var en meget rig kone, men så gjerrig, at når der kom tiggere, gav hun dem højst et par rå kartofler, men så hun dem, før de kom ind i gården, løb hun ud i porten og sagde: "Her er ingen hjemme." En tigger sagde så tit: "Jeg kan så mænd være glad ved den kone, for hun har sparet mig mange trin." Før hun døde, gravede hun alle sine penge...
Der var en gård, hvor det spøgte så rent forskrækkelig i gamle dage. Men så blev det da bortmanet, eller hvordan det gik, så det aldrig mere måtte komme inden porten, med mindre det blev båret derind. Men så spøgte det udenfor. Men ind vilde det nu gjærne, og det skabte sig i mange sære lignelser, for at én dog en gang skulde tage det og bære det ind i...
Pesten rasede så forskrækkelig ker, at der kun varen i Hillerslev og én i Klove by i Hundstrup, det -var en pige og en dreng. Drengen havde også været syg, og da han blev så meget karl, at han kunde krybe ud, og han kunde komme op på Klovs bakke, blev han vaer, at det røgte et sted i Hillerslev. Så listede han hen til hende, og de to kom sammen, og fra...
Den gang bønderne slog herremanden på Herningsholm, Reinskat, ihjel, var forvalteren bleven underkjøbt til at tale ham ud. Så gik han og plovede på den mark, som nu hører til Holdtbjærg, med 4 heste for, både én tid og en anden. En præst skal så have manet ham ned i en sø ovre i Rind, og han var manet i 100 år. Søren Agerkrogs fader var kommen om ved...
da.etk.DS_04_0_00642
Sønden for Fladbirk er en høj, og tæt ved er et hus, hvor manden hed Jens. Han sagde: "Á stod ved enden af mit hus en aften, og da så a et lys på højen, det slog en flamme ud fra sig, te det var forskrækkeligt". "Vil du ikke have kastet i den?" sagde a til ham. "Jo, det kan nok være", og så akkorderede han med en mand om at kaste en grøft igjennem den....
Det var en gang, st. Peder spurgte om forlov til at gå ned på jorden. Jo, det måtte han da nok, sagde Vorherre, og han får lov til at være henne i tre uger. Så går han derned og bliver henne i seks uger. Da han kommer tilbage, siger Vorherre til ham, at det var længe, han blev væk. Ja, der var så skjont at være på jorden. «Nå, det var skjont. Ja, det...
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
Peder Tambur fra Bystrup blev jowwblæst ovre i Gjedstecl kjær, da han gik og paste hovderne. Han blev en stakkel af det og gik på to krykker alle hans dage. Men han kunde lige godt give lange spring. Vi tog «ugl for stav> fra kirkegården og her hen, og han satte krykkerne forved sig og slyngede sig gjennem dem og kunde sætte så langt hen, at det var...
