Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
da.etk.DS_02_G_00215
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
Natravnen det er én, der er manet. Der skal være én manet her ude i Gtmderupgårds hede. A kan ikke huske, hvor mange tusende kokketrin det er fra gården, men hvert år sådan ind for jul, så giver det da et forskrækkeligt brol, og så tager det et trin ind mod gården. Sådan var der tre, der fulgtes ad en aften ind for jul, og så giver det da sådan et...
Hver by havde sin nisse. Vemmelev-nissen boede hos en mand, som hed Per Olsen. Han havde al tid nogle forskrækkelig fede heste, og dog kom de aldrig i hus, men gik hele vinteren igjennem på en mødding og levede ved havrehalm. Men en mand, som lå der i gården en nat, så tydelig, at det ene havreneg kom flyvende ind over huslængen efter det andet. Det var...
At sætte Bylder væk. Der tages over dem tre Gange og siges hver Gang stiltiende: »A tåer dæm u å Mare å Bien å sætte dæm end i Lier å Stien.« Så skal de vel sættes ind et Sted i en Mur. Efter Karen Jeppesdatter, Brøndbjærg. Rostrup S., Hindsted H. Thorvald Thomsen, Møltrup.
En barbe i Pibe kom en dag som sædvanlig op at barbere biskoppen, der var meget svær og så ud til at ville have et godt glas. Det vilde nu barberen også, og netop den dag var han så tilsløret, at lian kom til at skjære biskoppen. Han bliver jo ærgerlig og siger: >Det er da også forskrækkelig, som den spiritus har indflydelse på mennesker--. Ja,...
Forhen skulde karlene ud at grave hedetorv i maj, og vi kjørte torv hjem i hele to måneder. Så blev der stakke som huse. Min bedstefader klagede sig en gang for hans skat. Da gik de ud en nat og fangede så mange brasen, at de fik til hele skatten. De kjørte fiskene til Viborg, og han var så glad, te det var forskrækkeligt, Vi solgte i den tid et pund...
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle der er nemlig mølle til præstegården og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. Jeg har set ham, sagde han, det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: Det har så mænd været en ræv, bitte faer. Th. S.
da.etk.JAH_06_0_00732
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
De farvede deres klæder i visse, og når de så kom ud i regnvejr, så flod det om dem med denher gule farve, der smittede af. I min ungdom kunde vi ikke evne at få skindklæder, men forhen havde de skind, og det var yarmt. A har frusset forskrækkeligt ved at tage til og fra Århus, når a kom op at kjøre og sad der i det ene lag klæder, for vi havde hverken...
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...
Hvor Vejen går af fra Landevejen ned til Hjulby Sø ligger en meget skummel Gård, der hedder Lindeborg. Her sad en Gang nogle Karle og spillede Kort og bandede forskrækkelig. Ud på Aftenen går Døren op, og en pænt klædt Mand kommer ind og giver sig til at spille med. En Stund efter tabte en af Karlene et Kort og bukkede sig ned derefter; da så han med...
En Kammerherre på Avsumgård, der var gift tre Gange, blev så forskrækkelig til at gå igjen og vandrer endnu mellem Gården og Kirken. Jens Kjeldsen i Østerby så ham i Lignelse af to røde Hunde ved Kirkedøren, og min Moder, der en Aften vilde gå skrås over Marken, kom i Følge med en Kalv, der løb forved hende hver Tagen, og da hun kom til Hjørnet af...
da.etk.DSnr_04_0_00300
Der findes et Uhr både i Sønderholm og Nørholm Kirker. Bønderne gjorde Hove til Restrup, og da Ejerens, Hr. Lewetzous, anden Kone var så gjerrig, te det var forskrækkeligt, og Hovfolkene ikke kunde møde tidsnok på Hovarbejde for hende, så gav hun onde Ord, men de undskyldte dem med, at de havde ingen Klokke og derfor ikke kunde passe Tiden. Hun lod da...
da.etk.DSnr_03_0_00313
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
da.etk.DSnr_01_0_00415
Dværgene i Gilleshøj vilde have deres Datter gift med Sønnen i Pollerhøj. En Mand her fra Byen havde ondt i hans Tænd og gik ude på Marken. Da kom der en hel Brudeskare forbi ham, den rejste fra den ene Høj til den anden. De ligger begge i nogen Afstand fra hinanden her nordøst for Byen. Brudeskaren sagde til ham, at hvis han ikke vilde snakke om den...
da.etk.DSnr_01_0_00231
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
