172 datasets found
Danish Keywords: forskrækkelig
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle — der er nemlig mølle til præstegården — og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
En præst var en søndag i sin prædiken kommen til at tale meget om djævelen. “Jeg har set ham”, sagde han, “det er en skrækkelig karl, han er rød overalt og har en forskrækkelig lang hale”. Da han endelig blev færdig med sin skildring, trådte en gammel mand frem på kirkegulvet og sagde: “Det har så mænd været en ræv, bitte faer”. Th. S.
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
De farvede deres klæder i visse, og når de så kom ud i regnvejr, så flod det om dem med denher gule farve, der smittede af. I min ungdom kunde vi ikke evne at få skindklæder, men forhen havde de skind, og det var yarmt. A har frusset forskrækkeligt ved at tage til og fra Århus, når a kom op at kjøre og sad der i det ene lag klæder, for vi havde hverken...
Min Fader boede i Grejs og hed Niels Sørensen. Så i 1848 blev han syg og faldt så forskrækkelig af, så han var næsten ikke til at kjende, og der var snart ikke Blod i ham, han svandt helt hen. Vi havde haft 10 Husarer i Indkvartering, før han blev syg, og de drog nord på, men kom siden tilbage, og da kunde de ikke noksom undre dem over, som han var...
Hvor Vejen går af fra Landevejen ned til Hjulby Sø ligger en meget skummel Gård, der hedder Lindeborg. Her sad en Gang nogle Karle og spillede Kort og bandede forskrækkelig. Ud på Aftenen går Døren op, og en pænt klædt Mand kommer ind og giver sig til at spille med. En Stund efter tabte en af Karlene et Kort og bukkede sig ned derefter; da så han med...
En Kammerherre på Avsumgård, der var gift tre Gange, blev så forskrækkelig til at gå igjen og vandrer endnu mellem Gården og Kirken. Jens Kjeldsen i Østerby så ham i Lignelse af to røde Hunde ved Kirkedøren, og min Moder, der en Aften vilde gå skrås over Marken, kom i Følge med en Kalv, der løb forved hende hver Tagen, og da hun kom til Hjørnet af...
Der findes et Uhr både i Sønderholm og Nørholm Kirker. Bønderne gjorde Hove til Restrup, og da Ejerens, Hr. Lewetzous, anden Kone var så gjerrig, te det var forskrækkeligt, og Hovfolkene ikke kunde møde tidsnok på Hovarbejde for hende, så gav hun onde Ord, men de undskyldte dem med, at de havde ingen Klokke og derfor ikke kunde passe Tiden. Hun lod da...
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
Dværgene i Gilleshøj vilde have deres Datter gift med Sønnen i Pollerhøj. En Mand her fra Byen havde ondt i hans Tænd og gik ude på Marken. Da kom der en hel Brudeskare forbi ham, den rejste fra den ene Høj til den anden. De ligger begge i nogen Afstand fra hinanden her nordøst for Byen. Brudeskaren sagde til ham, at hvis han ikke vilde snakke om den...
Heksene vil nødig dø og bruger alle deres kunster for at holde livet oppe. De sidder gjærne på en stol og vrider sig helt forskrækkelig, mens de to magter strides om hende. Mau tager da ild i en sko og sætter ind under stolen, a. e. Jakobsen.
»Vaerjer for Stofferkjællingen fra Hyldcbjærg«, sagde folk, når hun kom herop ad, »det er en slem heks.« Hun kom en gang ind i Torup. Så sad de og grinte ad hende, men især én, de kaldte Prægtig-Mikkel, han grinte nu så forskrækkelig. Så sagde de andre: »Nu skal du tage dig i vare, for nu gjør hun nok en kunst ved dig.« Så blev han syg med det samme og...
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
Jens Kaisen boede i den østre ende af Endels skov, og da han kom fra skoven, flyttede han til Rendbæk. Der gik han i skoven en nat, som han gjorde vel tiere, og da kom der en grumme stor lådden hund til ham, og den søgte ham så nær. Så gav han den et godt ræk af hans stok, det gjorde Jens Kaisen. Men nok er det, det gav sådan et død dump, som om han slog...
En gammel mand i Fragtrup kjørte en gang, da han var karl, for præsten i Lovns, og det var om natten. Ligesom de kjører, så begynder hestene at spidse ører. " Så spørger præsten om, hvad det er, hestene snøfter efter. A, det var ingen ting. De kjører op ad en lang dal, der kaldes Langrisdal, mellem Gjedsted og Alstrup, og Mogens var al tid bange op ad...
I en ejendom i st. set. Hansgade i Viborg gik spøgeri. En gammel dame kunde se en hvid skikkelse komme svævende gjennem stuen lige forbi hende, nogle dage før juleaften, skred fra den ene mur til den anden og forsvandt der. Det gav en susende lyd i huset, og en stor puddelhund , der lå i stuen, hylede forskrækkelig, når spøgelset kom. Det viste sig i to...
På Volstrup skal der gå en mand og spøge. Han har et par forskrækkelig store støvler på; mangen én har både set og hørt ham, når han kommer traskende med disse her kander slubrende om benene. Det skal være umuligt for ejeren at have bindehund i gården, og det mener man står i forbindelse med støvlemanden. Så snart de har fået en ny bindehund, skal den al...
Der går en landmåler ved Torsbjærg her vesten for Vorde kirke. Han har sat nogle skjel forkert. Mange folk har hørt, at han går og slæber med hans kjæde hver nat. En mørk morgen, jeg skulde hen at flytte heste og er på hjemvejen, hører jeg en forskrækkelig raslen af en kjæde. Nu havde jeg hørt de gamle fortællinger og er aldrig bleven så ræd som den...
Birte Vilhelms var en meget rig kone, men så gjerrig, at når der kom tiggere, gav hun dem højst et par rå kartofler, men så hun dem, før de kom ind i gården, løb hun ud i porten og sagde: "Her er ingen hjemme." En tigger sagde så tit: "Jeg kan så mænd være glad ved den kone, for hun har sparet mig mange trin." Før hun døde, gravede hun alle sine penge...
Der var en gård, hvor det spøgte så rent forskrækkelig i gamle dage. Men så blev det da bortmanet, eller hvordan det gik, så det aldrig mere måtte komme inden porten, med mindre det blev båret derind. Men så spøgte det udenfor. Men ind vilde det nu gjærne, og det skabte sig i mange sære lignelser, for at én dog en gang skulde tage det og bære det ind i...