Min Moders Fader han brændte Miler ude i Ry Sønderskov. Så en Aften, han går hjemme fra og vil over at se til hans Miler, så kom han over en lille Slugt, te der kaldes Tyvehullet, og da er der noget, der kommer og lægger sig på ham så tungt, så tungt, og skj ondt han var en stærk Mand, var det nær ved at lægge ham helt til Jorden. Men da han så kom ind i...
Min Oldefader og min Oldemoder de boede på Meldbjærg inde i Ry Skov. Den Gang, de kom der, var der så meget, der spøgte der omkring ved; men hvad det egentlig var, det ved a ikke. Min Fader har fortalt mig meget om det, og han havde det jo efter de gamle. Den første Nat, de var der, da måtte de ligge på Gulvet i deres Sengklæder, for de havde ikke fået...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Henne ved Borg Sø er der et Sted, der kaldes Skibsted, og der lagde Folk ind med deres Pramme. Lidt længere omme er et Sted, der kaldes Brassenkast. Det er et ret skummelt Sted, og der er ikke ret mange, der har Lyst til at være der om Natten, og det kommer af, at der er Spøgeri. Prammændene har jo sådan en lille Kahyt, de kan ligge i om Natten, når de...
Den gamle Kristian Snedker, der bor i Virklund, har fortalt, at da han som Hjordedreng gik ude i Silkeborg Vesterskov ved Høvderne, da kom han en Dag, som han rendte efter hans Køer, om ved en stor Sten med Indskrift eller Læsning på. Men han skulde jo møde Køerne og kunde ikke standse og se nøjere efter. Men han lagde dog bestemt Mærke til, hvor Stenen...
da.etk.DSnr_03_0_01414
Længe før Banen mellem Silkeborg og Skanderborg blev anlagt, så' en Mand en Aftenstund Forvarsel derfor ovre ved Svejbæk. Det gav nogle store Fløjt, og så dumpede det af og til og gav Gjenlyd i Bakkerne.
Det var en Aften, vi kom fra Virklund mig og min Kone og min Datter og vilde hjem, da ser vi foran os et Lys, og så siger a: »De er ved at blusse for Ørreder.« Der går nemlig Ørreder op i Bækken her omkring. Vi gik så lidt stille for ikke at forstyrre dem, Lyset stod henne ved det bitte Hus, der er Nabo til os, men så farer det lige med ét over til...
da.etk.DSnr_02_J_00303
Ovre i Emborg var der i gammel Tid mange Ellefolk. Så var det en Aften det var Måneskinsvejr, da så Beboerne i Emborg en hel Flok af deher Ellefolk, der dandsede ude ved et Kjær i Vestermarken. Nogle af dem løb så derned med Kjæppe og hvad de kunde få fat i, for at drive dem til Side. Men da de kom tæt til dem, så var de med et forsvundne. 1910. Chr....
da.etk.DSnr_02_A_00059
A havde en Morbroder ovre i Hvidemose-Bakken, og ham har a hørt om, te han som Dreng gik og vogtede Køer i noget Kjær, der var der. Så en Dag han kom på Toppen af en Lyngbakke, de kalder Mørksøkol, da opdagede han et stort dybt Hul ned i Bakken, og han kunde ingen Bund se. Ordet gik, at der boede en Bjærgmand i den Bakke. Han satte nu hans Træsko ved...
På Meldbjærg spøgede det slemt i gammel tid. Da familien N. flyttede dertil, havde den kun liden ro den første nat; ti det var hele natten igjennem, som om der gik en del små grise og oversnavlede både store og små i deres senge, men ingen ting var at se. Udenfor huset var der altid ved midnatstid en dumpen og dundren, grinen og frisen, og hunden gjøede...
Mellem Svejbæk og Bindingshede gik der om natten en hvidklædt ung kvinde med et par fladbundede træsko på. En lys og måneklar aften var der endel unge mennesker samlede på det vejstykke, hvor gjenfærdet havde sin gang. Arm i Arm gik alle de unge så nær som én karl. Hans kjæreste var netop den aften ikke med. Samme kail var næsten mere end modig. Under...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
I Ry mølle var der en gang en møllerkone, som hængte sig selv; hvorfor hun gjorde det, vidste ingen, men enhver vidste, at hun gik igjen. Snart lød det midt om natten, som om alle kværne blev sat i gang. Når så møllersvendene kom op for at se, stod alt stille. Snart var det ved sengene, at hun drev sin natlige spøg med at trække dynerne af dem, som lå...
Præsten fra Ry og præsten fra Søndervissing var meget gode venner. Hver eneste søndag eftermiddag året igjennem var de sammen, hveranden søndag det ene sted, og hveranden det andet. Folk mente, at begge to kunde mere end deres fadervor. Altid red de i besøg. Når så den præst, som bavde været hos den anden, skulde hjem om aftenen kl. 10, flyede altid den...
Der var en gang en karl, som folk mente kunde mane, når han vilde. En god ven af nævnte karl vilde og kunde ikke tro, hvad folk fortalte i den henseende. Af den grund stillede han sig en aften på en bro over en å, som han vidste den anden vilde komme og gå over i løbet af aftenen. På den måde, mente han, kunde han måske få sandheden at vide. Da han havde...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
På Bakbjærg var der en gang en karl, som var fremsynet. En aften, han kom hjem fra Salten, så han, at der holdt en ligskare i den gård, hvor han var som træskokarl. Da han kom ind i stueu, sagde han : «Her kommer snart et lig ud af gården, og følget bliver stort. Det vil blive et voksent menneske, det kunde jeg se på kisten, som blev sat på vognen. Nu...
I en gård i Tern by var det forfærdeligt, som det spøgede. Manden var død, og folk havde allehånde tanker ved dette dødsfald. £t par karle, som lå i karlekammeret om natten, var flere gange i en slem forlegenhed, når midnatstimen slog, og de kunde se, at det var manden, der gik igjen. Somme tider var han i stalden hos hestene, somme tider i nødset hos...
da.etk.DS_02_H_00092
Gud fri os fra røde myre å mandholm tyre, fra vrinsk hæijst å katholsk præjjst, fra dæmm, dæ rywwe i mørke, å stikke i storke, ja, fri os for hrand hær ennd i æ stoww, så vel vi læg os te å soww. Jeg har hørt det vers fremsagt halvt i bogmål og halvt jydsk bondemål, som det står her. C. Sorensen (Thomaskjær .
