En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Der var en høj ved siden af min faders hus i Alstrup, der kaldes Lodhøj, det er en forskrækkelig stor høj. Der har boet trolde. Mandens bedstefader i Kaidal passede kreaturer oppe i heden. Så ligger der en gård på den anden side af bakken nede mod fjorden, der hedder Bleris, de havde også deres kreaturer i den samme hede. Når de fra Kaidal kom op gjennem...
da.etk.DS_01_0_00053
Mens Peder Hansen var hjemme i Hallenslev, var deres heste en gang helt ustyrlige og sloges ganske forskrækkelig om natten, men slap man dem ud i gården, eller de gik sammen om dagen, var der intet i vejen. De sloges, skjøndt der var to tomme båse imellem dem. Deu kloge kone i Perslev forudsagde, at de vilde holde op der med til eu vis tid (3dje...
da.etk.DS_07_0_01061
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
En kone i Højby fortæller, at hun, medens hun var pige, led så forskrækkelig af tandpine. Så var der nogle, som rådte kende til, at hun skulde gå op på kirkegården en aften efter solnedgang og tage en sten på den sidste grav med munden, og gå hjem og spytte den ud i en kiste, og så måtte hun ikke komme til den mere. Det skulde alt ske stiltiende, og hun...
da.etk.DS_04_0_02014
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. Vi skal samles ved den grå sten, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
Der har ligget en gammel Herregård i Vollerslev, som hed Vollerslevgård, men den er nu aldeles forsvunden. Man ved nok, hvor den har ligget, og hvordan Bygningerne har set ud, da det ikke er så forskrækkelig længe siden, den blev borte. På Døren ind til Prækestolen i Stenløse Kirke står, at den er givet fra Vollerslevgård af en Brokkenhus og hans Frue,...
da.etk.DSnr_03_0_00696
En sølle iattig kone i Vester-Tisted (o: Kongens Tisted) kom op ti! præsten og sagde, om han vilde ikke komme til hendes hjem, for hun kunde ikke være der på nogen optænkelig måde, der kom en sort hund og lå der. Min mands søster boede netop i huset og hørte godt nok, hvordan det var. Denlier kone var bleven gift med en enkemand, og snakken gik, at han...
En mand, der gik fra Gjerup til Møgeltønder, så noget' som et nøgle trille på vejen i hjulsporet, og det vokste, jo længere det trillede. Da han kom til Stokbro, vilde han gå ind i kroen lidt for at blive det kvit, men da han atter kom ud, var det der endnu. Til sidst gav det et forskrækkeligt hyl af sig. a. l.
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
da.etk.DS_02_G_00215
Gjennem en gårds mark i Ørritslev by, Nordfyen, går der en grøft, hvor der for flere år tilbage var så mange æver, så det var forskrækkeligt. Når køer og heste blev tøjret ved den om natten, blev de æveblæst, især hestene ; det kunde sees på, at de om morgenen var så ophovnede i hovederne. Ejerne brugte da at gnide dem med honning, og det hjalp al tid....
Natravnen det er én, der er manet. Der skal være én manet her ude i Gtmderupgårds hede. A kan ikke huske, hvor mange tusende kokketrin det er fra gården, men hvert år sådan ind for jul, så giver det da et forskrækkeligt brol, og så tager det et trin ind mod gården. Sådan var der tre, der fulgtes ad en aften ind for jul, og så giver det da sådan et...
Hver by havde sin nisse. Vemmelev-nissen boede hos en mand, som hed Per Olsen. Han havde al tid nogle forskrækkelig fede heste, og dog kom de aldrig i hus, men gik hele vinteren igjennem på en mødding og levede ved havrehalm. Men en mand, som lå der i gården en nat, så tydelig, at det ene havreneg kom flyvende ind over huslængen efter det andet. Det var...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
