En sølle iattig kone i Vester-Tisted (o: Kongens Tisted) kom op ti! præsten og sagde, om han vilde ikke komme til hendes hjem, for hun kunde ikke være der på nogen optænkelig måde, der kom en sort hund og lå der. Min mands søster boede netop i huset og hørte godt nok, hvordan det var. Denlier kone var bleven gift med en enkemand, og snakken gik, at han...
En bladderivalsremsning: vrovleremse. Karen Jeppesdatter, Brøndhjærg.
da.etk.JAT_06_0_01024
Lars i Søndergårde ved Hadsund, som går under navnet den hvide pottemager, han agerer klog mand. En dag kom der sådan en simpel karl ind til ham og sagde, at han var gået ind til ham, for han vilde gjærne have et hitte råd af ham, han var kommen for nær til en pige, og han gav sig jo så jammerlig. Til sidst siger Lars: Det er hedst, du går hjem og...
da.etk.JAT_06_0_00245
Baron-Frederik var en søn af baronen på Villestrup og så Tyk-Henrik, sådan kaldte de et fruentimmer, der boede i Store-Arden. Han gik og læste noget for os i skolen, mens der var vakance. A kunde godt lide at gå til skole til ham. Karen Jeppesdatter, Brøndbjerg.
da.etk.JAT_06_0_00143
Der var en gammel kone i Astrup, der hed SkrædderKaren, hun kunde gjøre sig til en hare. A tjente i en gård i byen, og manden der, som var ungkarl, var altid ilde skjeldt med den hare. De skar f. eks. aldrig så meget hakkelse, der jo var ikke mere, end der kunde gå i en hakkelsekop. Så hentede de en klog mand, og han kom. Lige med ét så siger han: »Lad...
Den gamle provst Rosenkilde var en gang henne at mane i Villestrup mølle. Den gang boede herredsfogden der, og han lå syg, men der lå en slem lådden én i ssngen, og den kunde han ikke dø for. Så blev præsten hent, og han prak et hul i vinduesblyet. Den Slemme f.. så ynkelig ved at komme der igjennem, men han måtte endda her ud. Men først sagde han, at...
En kone i Møltrup, der hed Mariane Hywl (Hjul) hun var så uforsigtig at komme til at læse i en slem bog, og så kom der én ind og spurgte om, hvad hun vilde ham. Hun svarte, at hun vilde have bud efter hendes mand. Han tjente ude på Randrup helt der ude ved Skibsted. Så kom han så forhjappet i én støvle og én hosefod. »Hvorfor sender du sådan bud efter...
En mand havde været gift i fjorten dage, og da kom han til præsten for at ville skilles ved konen. Da han kom ind i præstegården, kom præstens store hund farende imod ham og gjoede forskrækkelig. Så siger manden: Ja, véd du hvad, min faersen, havde du været gift i fjorten dage, da havde du ikke været så knævvermundet. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_03_0_01796
Det er ikke længere siden, end da jeg var i Skippinge, da fortalte Karen Jakobs, at der var en Kone, som var død fra et lille Barn, og hun gik ude i Haven om Natten og sagde: »Å, disse Laser, å, disse Laser.« Barnebleerne hængte nemlig derude. Hendes Barn havde nemlig fået Stifmoder. Karen Jakobs tjente der i Gården, og hun sagde også, at Hestene stod og...
da.etk.DSnr_05_0_00642
En tjener fra Broholm så en aften noget stå henne i en grøft. Han syntes, det var noget, der kjærestedes; men da han kom nærmere, var det en stor mand, der blev så stor, at det var rent forskrækkeligt. v. bennike.
da.etk.DS_05_0_00115
To mænd gik med deres bøsse ud i skoven her vesten for for at skyde, og så havde de den aften fået en sav med dem, for de havde i flere dage set på et træ, de vilde knibe dem. Som de nu står og saver, så er der noget ved siden af dem, der slår et skogger op så forskrækkeligt. De kom ned af træet i en fart og fik intet træ bjærget den alten, johanne...
da.etk.DS_05_0_00010
Der var en høj ved siden af min faders hus i Alstrup, der kaldes Lodhøj, det er en forskrækkelig stor høj. Der har boet trolde. Mandens bedstefader i Kaidal passede kreaturer oppe i heden. Så ligger der en gård på den anden side af bakken nede mod fjorden, der hedder Bleris, de havde også deres kreaturer i den samme hede. Når de fra Kaidal kom op gjennem...
da.etk.DS_01_0_00053
Mens Peder Hansen var hjemme i Hallenslev, var deres heste en gang helt ustyrlige og sloges ganske forskrækkelig om natten, men slap man dem ud i gården, eller de gik sammen om dagen, var der intet i vejen. De sloges, skjøndt der var to tomme båse imellem dem. Deu kloge kone i Perslev forudsagde, at de vilde holde op der med til eu vis tid (3dje...
da.etk.DS_07_0_01061
En ganske ung, meget snaksom pige i Frarup gik og havde noget arbejde for i gården sammen med karlene. Hun sagde så med ét, at hun kunde få alle vognene i »gårdet« til at løbe om af sig selv. Det vilde de jo nok se, og hun mumlede så nogle ord, som hun ikke en gang forstod selv, og vognene tog da også på at løb ruudt i gårdet, så det var rent...
da.etk.DS_07_0_00546
En kone i Højby fortæller, at hun, medens hun var pige, led så forskrækkelig af tandpine. Så var der nogle, som rådte kende til, at hun skulde gå op på kirkegården en aften efter solnedgang og tage en sten på den sidste grav med munden, og gå hjem og spytte den ud i en kiste, og så måtte hun ikke komme til den mere. Det skulde alt ske stiltiende, og hun...
da.etk.DS_04_0_02014
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. Vi skal samles ved den grå sten, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
Der har ligget en gammel Herregård i Vollerslev, som hed Vollerslevgård, men den er nu aldeles forsvunden. Man ved nok, hvor den har ligget, og hvordan Bygningerne har set ud, da det ikke er så forskrækkelig længe siden, den blev borte. På Døren ind til Prækestolen i Stenløse Kirke står, at den er givet fra Vollerslevgård af en Brokkenhus og hans Frue,...
da.etk.DSnr_03_0_00696
En mand, der gik fra Gjerup til Møgeltønder, så noget' som et nøgle trille på vejen i hjulsporet, og det vokste, jo længere det trillede. Da han kom til Stokbro, vilde han gå ind i kroen lidt for at blive det kvit, men da han atter kom ud, var det der endnu. Til sidst gav det et forskrækkeligt hyl af sig. a. l.
IHallerup skov lå der en stor sten, som de kaldte Maren Joppes sten. Maren Joppe hed den kjæmpekvinde på Lolland, som i gamle dage havde taget stenen i sit slyngebånd og kastet den efter Idestrup kirke. Det må ellers have været et dygtigt kvindfolk og et stærkt slyngebånd, for den gang Gjedsergårds nye kostald blev bygget, blev stenen hugget op, og da...
