En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
da.etk.DS_01_0_00336
A er født i Lundgård i Alstrup. Dér havde vi iblandt andre en mageløs god ko til at malke. Men med ét blev hun så underlig og stod og hængte med hovedet ned i jorden, og mælk var der ikke af. De kunde ikke begribe, hvordan det kunde være. De havde et karlekammer med væg lige op imod nødset, og dér inde lå en dreng, som hørte, det malkede der inde om...
Min kone er fodt i den største gård i Alstrup, og hun har endda stået i laden og torsken. Nu er hun 74 år og er en rask kone endnu. Nu om stunder bliver de for kjælent opdragede. Kristen Jensen, Føvlum.
Der var en kvinde af natmandsfolkene, der gjorde barsel her nede i Stistrup, og en halv time efter at hun havde fået barnet, var hun ude ved kjelden efter vand. Manden i gården gik der ude, og så råbte hun hen til ham: Køt I, a brøølt? Det gyste ordentlig i folkene, da de hørte det. Kristen Jensen, Fovlum.
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Der var en bitte pige, der gik til præsten som andre. Hun havde lært noget, der var skidt, og det fortalte hun de andre piger. De sagde det så til præsten, og han kaldte hende ind og hørte hende ud om det. Så satte hun to pregler i bjælken o. s. v. Ja, blev hun nu ved længere, så døde koen. »Det kan være det samme, lad den så dø.« »Ja, nu døer hun...
A bar været fisker på Salling-siden ved Hvalpsund i 7 Ar. Oppe på liden op for Mogenstrup så vi så mange gange noget som en flammende ild, der blamrede, og når den viste sig, vilde der komme storm. Men nu har vi ikke set den i mange år. A har spurgt andre, om de ser det, men de siger, at nu er det der aldrig. Vi kaldte det Klovnborg-kjællingen, og de...
Det at blive joweblæst kan ikke lade sig læge. Der skulde være jower i det kjær, vi havde ved Lundgård. Vore folk fortalte, at det var så grusseligt at blive joweblæst, og vi knægte skulde passe noje på. Når vi var i det kjær, skulde vi blive både i hoser og træsko, og det var for de dyrs skyld, ellers trak vi jo af det. A har set dem. Det var nogne...
Denher gamle Per Kaidal, han drømte, te han skulde gå op til Lodhøj pa hans egen mark, for der var så og så mange penge i den høj. Han gik også derop, for han var ikke bange og var en gammel klog mand, og det var jo om natten. Den gang han kommer derop, da lå der en stor lådden hund på højen. Så trak han af hans trøje og tog hunden og lagde på den, og så...
Dværgene forbyttede et barn i Alstrup. Konen kunde jo godt forstå, det var ikke hendes eget. Bjærgkonen kom jo med deres igjen, da de var så slemme ved hendes, men det blev alligevel ikke ret til menneske mere, det var forhandlet (forhutlet), det, de fik tilbage igjen. Kristen Jensen, Fovlum.
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
da.etk.DS_01_0_00436
I Alstmp lide var der så meget bjærgfolk. De sad ude på liden så mange bitte bitte mennesker og sad og loskede dem. Det sagde min moder, hun så. De havde tit så meget ude på liden, der kunde skjønne (skinne) og glimre, og det så hjorderne, når de gik nede i kjæret. Men når de så lob efter det, var det væk. Det var jo om dagen. En dag kom der en mand og...
I ældre tid såede de byg æpå græs, for de havde ikke foder. Altså er meningen den, at hæsterne gik ude. Sà skulde de have for byglandsploven, og en kone i Alstrup, som den gang var en tos, hun skulde gå ned til kreaturerne i kjæret efter bæsterne, som også gik der nede. Da ser hun, der kommer en bitte ussel én og sætter ud til fjorden. Det var da et...
Der var nogle, der var blevne rædde for hverandre inde på kirkegården. Den første løb i kalkgraven, da han rendte for den anden, og var ganske hvid, da han kom op. Da de andre så den hvide skikkelse, blev de så forskrækkede, at de også løb, og så rendte den første endnu stærkere, for han blev ræd for dem, og de blev rædde^for ham. Jens Korregård, Havbro.
da.etk.JAT_06_0_00255
Min bedstefader, den gamle Niels Bødker, kom en gang fra Dalsgård, hvor han havde besøgt hans datter, og gik over Vinkel hede. Da han så går, ser han en ulv ovre ved Støvkar sådan kaldes noget mose der ude i heden. Så tager han hans kjæp op og slår efter den, og da sætter den sig på enden og giver sig til at tude. Så bliver ban bange, for nu vidste...
da.etk.JAH_01_0_00321
En gammel Mand og Kone gik fra Vilslev og vilde over Jedsted Mark. Som de nu gik, så' de, der kom noget Ild ligesom et Knippe Halm, der kom væltende hen imod dem. De blev forskrækkede, men fortsatte alligevel deres Gang. Det kom vesterfra og gik osterpå. Høm.
da.etk.DSnr_02_J_00066
Gamle MarenRæv hun havde nogle bons, der sad under kakkelovnen. De gjorde så mange æg, te det var forskrækkeligt. Hun kunde ikke væro bekjendt at sælge dem til én kjøbmand, så mauge var der. Hun kuude trække fra de andres høns, så de duede slet ikke. Maren Skade, Åsted.
da.etk.DS_07_0_01215
Min moder var fra Balle ved Hornslet, og hun gik og vogtede kreaturer, da hun var en ti år. Hver morgen, når hun var kommen ud med dem, så hun en hare, der ganske rolig satte sig på bagbenene cg gloede på hende med sine store øjne. Det gjentoges i lang tid og forskrækkede hende meget, da hun jo troede, det var en eller anden heks. Lærer Solgård, Satrup.
da.etk.DS_07_0_00040
Her i Favsing sad de og spillede kort i en gård, hvor manden hed Gert. Jens Knudsen og Søren Frihjærg var med. Så kom der én ind og sagde, at der stod en sort hund her ude og sprang op ad væggene, og nu skulde de holde op. De blev så forskrækkede, at de holdt op med kortspillet og gik hjem. Kristen Rasmussen, Favsing.
da.etk.DS_06_0_00458
