Kjøbmand Andreas Vissings kone i Kolding er manet i den gård, hvor hun boede, og det var en ung kapellan fra Seest, der gjorde det. Der er en hvælving ligesom en ovn inde ved porten, og der sidder hun. De havde haft bud ved mange, for der var ingen ro i huset for hende. Deres heste kom rendende i fuldt firspring ind i gården og satte deres hoveder ind ad...
En gammel kone i Havrum døde og gik igjen. De havde flere børn, og der iblandt én, som ikke var rigtig klog og heller ikke kunde rigtig tale. De andre børn skulde ikke have nogen arv, før deres fader døde, men hende havde hun bestemt der skulde have noget mere. Hun havde, mens hun var levende, lavet sengklæder til børnene ligesom andre folk, og så havde...
Jakob Svendsen i Vodskov grov en benrad op i en bakke lige sønden for gården, og så tog han hovedet med sig ind og lagde det i bænkekrogen. Der lå det i mange år, og når konfirmanterne af nysgjerrighed kom ind og sparkede til det, så trillede det af sig selv ned i krogen igjen. Siden blev det muret ind i bænkehjørnet, for de kunde ikke få det andre...
da.etk.DS_05_0_00493
Niels Lollik, som nu bor på Bramstrup mose, fortæller en mængde om Maes Kalle. En aften, da han var noget silde ude og gik igjennem skoven ad vejen til sit hus, kom ham en forunderlig skikkelse i møde, der straks forvandlede sig til en hund, som rak en lang gloende tunge ud af halsen, samt havde et par øjne, hvoraf der funklede den klare ild. Han blev...
Der går en vej fra Pandum til Bislev norden for Snorup, og tæt vesten for broen på den vej har to karle slåeten mand ihjel og så begravet ham i vældgungerne der norden for. De turde ikke blive i egnen, for de var rædde for, at nogen skulde blive klog på, hvad de havde gjort, og så rejste de deres vej langt hen til fremmede lande. Men til sidst længtes de...
da.etk.DS_04_0_01392
I Helsnedhj i Humle sogn skal have boet en viking, som hed hr. Erland, der havde 3 døtre. En gang fulgtes de en højhellig morgen til froprædiken i Humle kirke, men i en lille skov blev de overfaldne af rovere, dor tog dem med tilderes hule og omsider myrdede dem. Der hengik flere år, og ingen vidste, hvor pigerne var blevne af. Men en dag tog roverne de...
I Errindlev ved Rødby på Lolland boede en gang en præst, som var meget dygtig til at mane. En karl vilde forskrække præsten og mødte ham en aften i præstegårdens port. Da præsten så bam, begyndte han at mane ham. Han sank stadig dybere i jorden, og da han var kommen ned til knæerne, begyndte han at bede om nåde og om at komme op igjen. Præsten svarede :...
Pastor Kofoeds tjenestedreng fandt en æggerede oppe på stænget, og så tænkte han : »De æg kan jeg jo beholde, for det er deringen, der véd noget om,« og dermed gjemtehan æggeue. Da præsten kom hjem, sagde han til drengen: »Hvor mange æg var der i deu rede, du fandt ?» Drengen blev meget ilde til mode derved og vidste ikke, hvad ban skulde svare. Præsten...
da.etk.DS_04_0_00990
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
Gamle Karen Bang i Elsted, Snedsted sogn, siger, at hun mange gange har modt og været i folge med varsler for ligskarer. Det, siger hun, gjor ingen ting, når man kun går på siden af vejen, men hvis man går midt på den, bliver man stodt, skumplet og tilsølet, så det er rent forskrækkeligt, ja, man kan endog blive revet omkuld og brække både arme og ben....
Det var en søndag eftermiddag midt i maj måned 1876, at min søster og pigen sad ene to i vor dagligstue i min fødegård i Ejstrup og syslede med deres båncarbejde. Det var så stille og roligt, så de kunde høre eu nål falde til jorden; da, som de sidder allerbedst i denne stille ensomhed, bliver der en sådan trampen og træden og skrumlen i gangen, som om...
da.etk.DS_02_H_00406
Fra Slagelse kloster til Sorø går der en longang. Det blev så en gang bestemt, at en mand skulde gå derned for at se, hvor langt den nåede, og hvad der mulig kunde være der nede. Der var også én, som dristede sig til det. Da han havde gået et laugt stykke med et tændt lys i hånden, kom ban til en jærnport, som han med stor vanskelighed fik lukket op, men...
Osten for Søby var en lille flad høj med en stor sten i. Den øverste sten kaldes ce Dværgesten, og den var synt, men de andre var gravede ned i jorden. Mølleren fik Dværgestenen til mølleværk. Min morbroders fader lagde sig til hvile der ved højen, og da han vågnede, lå han nede ved mølledammen. Han mente jo, det var bjærgfolkene, der havde flyttet ham....
På Mollerup mark lidt sønden for byen ligger Prinshøj, der er en stor gravhøj. I gamle dage stod der et lys og brændte i siden af højen. Da man nu så det, tænkte man, at der måtte være kostbare sager gjernt. Et par mænd blev da enige om at hjælpe hinanden med at søge. En bestemt nat i ugen, mens månen var i næ, blev udvalgt til arbejdet, og endelig var...
Imellem Galtcbjeerg og Stoppeshoved på Fyen ligger en lille skov, som kaldes Højehaee og tilhører en gårdmand i Galtebjærg. Her har været bjærgfolk, som har haft huler ned i jorden. En pige, som tjente i gården, kom eu aften sildig ud i haven, der stødte til denne skov, og blev da en skikkelse vaer, som stod henne bag et træ. Pigen tænkte straks, at det...
Der er en høj på Vinkel mark, hvor der har været en jættestue. Den kaldes Store- Wajshøj. Den jættestue var så høj, te a kunde næsten gå der inde, og så stor som en almindelig bondestue og med to kamre ud fra den. Overliggerne var vel en favn brede, og der var strøet lige så pænt sand inden i den. De var fire lodsejere om den, for der var et hjørneskjel...
Det var skikken her i gamle dage, at hver mand skulde til Nibe efter sild. Så var der en mand her i den allervesterste gård i byen, ligesom han kjører ude i heden imellem Farso og Svingelbjærg, kom der en bitte mand rendende bag efter ham og råber: " Hold, bi, bitte mand, når du kommer hjem, vil du så ikke hilse Ati, te Wati er død!" Da han kom hjem, var...
Obelitz på Bramming-Nygård han var en gang til barnedåb hos sin broder provsten i Allerup. Om den begivenhed fortalte han siden således: Først havde vi jo det uheld, at vi glemte barnet hjemme, da vi drog af, men det opdagede vi dog i tide og fik det samlet med. Da vi så var komne hjem fri kirken, og min broder stod af vognen han har jo så, sfore...
En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
