Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Der er også i Persker et sted, kaldet Bondevede-gård, således kaldet af en vis beboer, Bondevede, om hvem der fortælles, at han med sine øjne kunde se forskjellige mærkelige ting, dæmoner og genier. Kesens atlas III, 174.
da.etk.DS_02_D_00020
Tre forskjellige mænd har prøvet på at grave Sølhøj ud; den ligger mellem Halling skov og Bramstrup. Men de er alle tre komne syge hjem og er døde af det.
da.etk.DS_01_0_01169
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Kloge-Niels eller Niels Herre i Kirkeby sogn ved Sveudborg lavede lykkepinde af flyverøn på et par tommers længde og prydedede dem med forskjellige indsnit. Når én bar en sådan hos sig, vilde lykken følge ham. Han solgte eller gav dem bort. Når en sådan lykkepind faldt på jorden, så duede den ikke mere, før Niels fik den gjort i stand igjen. P. Jensen.
da.etk.DS_06_0_00737
Ved herregården Holkenhavn ved Nyborg har der gået et hvidt gjenfærd, som har vist sig på forskjellige steder. lars fredekiksen.
da.etk.DS_05_0_00136
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
Du får nyt brod før mig", eller: du spørger nyt før mig, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
da.etk.JAT_03_0_01095
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAT_03_0_00274
I Bedstefaders Ejendom var under Logulvet nedgravet et Hestehoved som forebyggende Middel mod forskjellige Ting. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_06_0_00840
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
da.etk.DS_07_0_00609
