420 datasets found
Danish Keywords: forskjellig Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Der er også i Persker et sted, kaldet Bondevede-gård, således kaldet af en vis beboer, Bondevede, om hvem der fortælles, at han med sine øjne kunde se forskjellige mærkelige ting, dæmoner og genier. Kesens atlas III, 174.
da.etk.DS_02_D_00020
Tre forskjellige mænd har prøvet på at grave Sølhøj ud; den ligger mellem Halling skov og Bramstrup. Men de er alle tre komne syge hjem og er døde af det.
da.etk.DS_01_0_01169
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Kloge-Niels eller Niels Herre i Kirkeby sogn ved Sveudborg lavede lykkepinde af flyverøn på et par tommers længde og prydedede dem med forskjellige indsnit. Når én bar en sådan hos sig, vilde lykken følge ham. Han solgte eller gav dem bort. Når en sådan lykkepind faldt på jorden, så duede den ikke mere, før Niels fik den gjort i stand igjen. P. Jensen.
da.etk.DS_06_0_00737
Ved herregården Holkenhavn ved Nyborg har der gået et hvidt gjenfærd, som har vist sig på forskjellige steder. lars fredekiksen.
da.etk.DS_05_0_00136
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
“Du får nyt brod før mig", eller: “du spørger nyt før mig”, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
Folk lagde ikke så mange børn til den gang som nu. Det kom vel af, at karlene ikke kunde komme til at røre ved næbbet af pigerne. Deres skjæggehatto gik jo ud over øjnene og bag omkring. Men tilsidst blev de så villele, at de lod hattene skilles ad i bagenden. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
I Bedstefaders Ejendom var under Logulvet nedgravet et Hestehoved som forebyggende Middel mod forskjellige Ting. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
En kone fra Bedsted brugte, når bun kjærnede, at sige: "Smør fra Hurup og smør fra Grurup og smør i min bitte kjærne." På den måde blev hun ved, og sådan drog hun smør til sig fra de forskjellige steder i omegnen. L. n. Bertelsen.
På én af de mangfoldige kæmpehøje på Udby mark sees st. Hans nat en utallig mængde små lys at brænde af forskjellig farve, så vel blå som gule og røde. Kalundborg. C. F. Grove.
Pulveriseret kugormekrop er god for forskjellige sygdomme, også for gigt. Det kan fåes i kapsler på apotheket. Lars Nielsen.
Ovre i Havrum, umiddelbart nord forbyen, skal have ligget et slot, og det var bygget af en adelsdame, som der vilde have haverum, og deraf fik byen navn. Der er endnu spor af grave og pladserne, hvor de forskjellige bygninger har ligget. Der er lav eng rundt omkring. Ejeren har begyndt at jævne det hele, da han ikke har interesse for bevarelsen.
En vold, kaldet Trældiget, findes i Lejrskov sogn ved Kolding, og dets fortsættelse skal skunne spores både syd- og nordpå. Hertil knytter sig forskjellige sagn. h. m. i.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696