Vejlby kirke i Vends herred hører nu under stamhuset Hindsgavl. Muligvis den tidligere har hørt til Billeshave, der nu er en proprietærgård i Vejlby sogn, ti en stor gravhvælving på midten af kirkens nordside husede levningerne af »Bildishaffues« fordums ejere, de Bilder, Urner, Jueler og Rosenvinger. For snart en menneskealder siden, da det blev...
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i...
På Kristen Fynbos eng i Asta/ har fordum stået en borg, og der er endnu spor af dens volde og grave. Den gård blev en gang belejret, og folkene vilde ikke overgive sig. Det ene stykke kvæg blev slagtet og fortæret efter det andet, men alle huderne blev gjemt. Til sidst havde de kun én ko, men den trak de så ud og ind og lagde hver gang en ny hud over den...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have...
Lidt vesten for Egtved kirke ligger en høj, som kaldes Folhøj. I den har en ungkarl i de sidste år fundet forskjellige oldsager under ret mærkelige omstændigheder. Højen ligger lige op til hans hjem. For mer end tredive år siden var hans fader ved at bygge et lille udhus; han gravede da noget ind i højen for at få grus og sand. Men just som han en aften...
Det bekjendte sagn om, at de, der byggede Borbj ærg k irke, måtte love deu Slemme, at han måtte få den første brud, der kom over Kirkebækken, når de måtte bygge kirken i fred, havde hele befolkningen i den østre del af sognet fuldkommen tilegnet sig. Brudefolkene fra Trabjærg, Skave, Tinkedal, Hogager og Abildholt kjører omtrent en halv mil af deres vej...
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Byderemse fra Vejle-egnen: Jeg har en venlig og kjærlig indbydelse til eder fra [Mads Andersen] og hustru på Jerlev mark. Da det har behaget den alvise og gode Gud at stifte et kristeligt og kjærligt ægteskab imellem ungkarl [Johan Thomsen] af Højen og pigen [Elise Nielsen] af Ammitsbol, så har de da besluttet næst Guds hjælp at lade denne deres...
da.etk.JAT_04_0_00156
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
En Skrædder, som boede i Voldtofte i Årene 1760 til 80, havde taget en Del Søgning fra en Skrædder i Bariøse. Det var jo i den Tid, da de gik fra Hus til Hus for at sy. Nu hævnede Skrædderen i Bariøse sig på mange Måder. Han i Voldtofte skulde en Gang sy i en Gård i Bariøse og kom til Byen om Aftenen, men det var ham ikke mulig at finde Gården, skjøndt...
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
Hollandsbjærg var en mærkelig Landsby, den tættest sammenbyggede, jeg har set, og Befolkningen havde et ganske ejendommeligt Præg, forskjelligt fra Egnens øvrige Beboere; og skjøndt Byen ikke var lille så vidt jeg husker 18 Gårde , var de alle med Undtagelse af én i Familie. Det var i 1857, at en Karl blev gift med en Pige fra en anden By. Noget...
Sagnet siger, at der oprindelig kun har været én Kirke på Fanø, og den skal have ligget omtrent midt på Øen, nemlig i den såkaldte Annas Dal. Af denne gamle Kirke skal der endnu findes Ruiner der ude. Begge Øens Sogne skal da have hørt til den fælles Kirke. Det er endnu et Mundheld blandt de gamle i Nordby: »Har du været henne?« og når de spørger...
