En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
Snedker Grønholt er vel død for mange år siden, men hans egen svigerdatter, som nu er en gammel, gammel kone, har selv fortalt det. Grønholt havde haft sig en kjæreste, som han havde forladt for at gifte sig med en anden. Herover blev den første kjærestes familie så vred, at de talede med Trompeter-Mette om at straffe ham. Da han nu en dag netop stod ved...
I Fåborg var en heks, som gik ned til sundet, som er en ferskvandssø på den nordre side af byen, med sin kjærnestage, og dér kjærnede i det bare vand, indtil det begyndte at fråde ligesom fløde, hvorpå hun fik sig et godt stykke nykjærnet smør. »Og ingen skal le ad det«, sagde gamle mo'r Petersen, »der er så mænd mange mennesker, der selv har stået ved...
I Mesing på Hindsliohnen ligger byen Midskov. Her gik en mand og pløjede på sin mark, men blev idelig og idelig forstyrret af en hare, som sprang foran hestene. Omsider blev han kjed af dette og gik hjem for at hente sin bøsse. I døren mødte han sin kone, som spurgte ham, hvor han vilde hen med den. Da han havde fortalt det, sagde hun alvorlig: »Lad du...
I rigtig gammel tid, da pigerne endte gjerningen i brænderierne, var der en kjøbmand Rasmussen i Kjærteminde. Da uu hans pige en nat skulde være oppe og brænde brændevin, havde madammen givet hende eu lille bitte mel og en lille tår mælk og eu lille klat smør, hvoraf hun måtte bage pandekager, når hun var færdig med sin gjerning i brænderiet, for hun...
Gamle Hans Kjærby, der er død for mange år siden, har fortalt, at da han var dreng og foer til søs med sin fader, var de en gang kommen hjem fra en rejse og lå på reden, og hele mandskabet var en aften gået i land undtagen Hans Kjærby. Han var netop nede uuder da;kket, da han hørte, at to gik op og ned ad dækket og talte med hinanden, og på røsten kunde...
En senere ejer af Skovsbo var ritmester Erik Lykke. Han var en ond mand og plagede sine bønder. Han befol, at der skulde rejses en galge på Langehøje mellem Urup og Bredbæk, og den høj kaldes endnu den dag i dag Galgebakken. Det første tømmermanden var færdig med at rejse galgen og krævede sin betaling, lod Erik Lykke ham hænge i galgen, for at mesteren...
Om det nu er den gamle frøken Erik Hardenbergs eller Erik Lykke, der spøger på Skovsbo, er der ingen, som véd, men i kjælderen ligger der en sten foran kjælderdøren, og under den høres en barnestemme jamre og klage sig, og der er ikke én, men mange, som har hørt det. En kjælder er der i et tårn, og døren er tilmuret; hvad den Kjælder gjemmer, véd ingen,...
I den gård på Langegade, hvor bager Larsen har boet, har det en gang spøgt farlig. Folkene hørte nemlig noget, som skrabede hen ad vinduerne ud til gårdsiden og gjorde en fæl tummel. Så en aften blev der da sendt bud efter præsten. Han kom straks, og medens han sad og ventede på spøgeriet, gav han befaling til, at en vogn skulde læsses med møg, og...
Så var det en aften i klart måneskin, da skomager Clausens moder endnu var en ung pige, da gik hun med en af sine veninder ned forbi den gamle byfogedgård. Til denne hørte en høj trappe med opgang fra begge sider. Da pigerne nu vilde gå over denne trappe, så de to præster stå deroppe. "God aften," sagde pigerne, men præsterne svarede ikke. De gik derpå...
I Elmelunde hestehave i nærheden af Odense stod en pæl, hvorunder Ane Ejbæks var nedmanet. Hun havde forgivet sin mand og var så bleven rettet ude på heden, som det kaldes, men siden den tid kom hun til gående med sit hoved under armen gjennem den luickede vesterport ad sit hus til. Mange så det, og til sidst måtte man henvende sig til præsten hr. Niels,...
I Kerteminde kirkes kor står en del ligkister, hvori nogle af herremændene fra Hverringe ligger. Hver nytårsnat kl. 12 rejser de sig og kjorer i karet med fire sorte heste for og til Hverringe. Kusken har intet hoved. Når de har været borte nogle timer, kommer de tilbage, omtrent ved det tredje hanegal. Portbetjenten i Kjerteminde har tiere gange villet...
I storskoven ved Lundsgård, Kjerteminde, ligger en høj og stejl høj, som hedder Jomjruhøjen. Den lod ejeren af Jershave og Lundsgård en gang opkaste til en bolig for sine tre døtre. Der var nemlig tre sørøverprinser, som fejdede på kysten i nærheden, og de havde svoret på, at de vilde have hver sin af de skjønne jomfruer og bortføre dem. De nåede dog...
Om Erik Hardenberg, som blaudt sine 14 herregårde også ejede Skovsbo og dog dode som »den fattige E. H.«, fortælles, at han havde fiskerettighed i Flodstrup sø, hvilket lensmanden på Nyborg slot, Brokkenhus, i lige måde gjorde fordring på. Da E. H. nu en gang havde fanget noglo gjeddor, lod lensmanden ham sagsøge ikke blot til erstatning af fiskenes...
Om Angelens mose oppe vester på i Jylland fortælles, at en dansk prins blev forvist hjemme fra og drog til England, og der giftede han sig med kongens datter og arvede riget. Med hende avlede han en prins, som med en stor krigsmagt sejlede til Danmark for at bemægtige sig sit fædrenerige, der nu var kommet i fremmede hænder. Han landede syd for Bovbjærg...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte...
En gammel blind munk boede på Tvisgård. En gang, kongen besøgte ham, var han så tilfreds med sit ophold hos ham, at han forærede ham gården med hele dalen på begge sider af åen, som løber der igjennem. Så lod han bygge et kloster i dalen og lod anlægge store haver på skrænterne ned til åen o. s. v. k. f. wiborg.
Mab/xrg, Møborg og Mejrup kirker er byggede af tre søstre, hvorfor de og er byggede ens. De var møer alle tre, og det siger navnene os jo. Derfor lod også stenhuggerne, som havde med Måbjærg kirke at gjøre, indsætte en sten på kirkens kor, på hvilken et lidet barn er udhugget ligesom for at tilkjendegive, at ingen tugtig jomfru skal prale af sin...
Da Hans Peter var vægter og skulde råbe af vagt eu nat, sidste gang klokken fire, kom der en bitte mand til ham og bad ham om at følge med op gjennem Lundsgårds skov ved Kjerteminde. "Nej," svarede vægteren, "jeg vil ikke gå bort, før jeg er færdig." - "Ja, så folger jeg med dig så længe,* svarede manden. Således skete det; og da nu vægteren var færdig,...
Der er også i Persker et sted, kaldet Bondevede-gård, således kaldet af en vis beboer, Bondevede, om hvem der fortælles, at han med sine øjne kunde se forskjellige mærkelige ting, dæmoner og genier. Kesens atlas III, 174.
da.etk.DS_02_D_00020
