Der er et arbejde, som Fanden ikke kan gjore, og det er at bære staver (gjærdestaver). Han skulde pro ve det en gang og fik også en halv snes stykker på skuldrene; men så snart han begyndte at gå med dem, gled nogle ned med den forreste ende, andre med den bagerste, derved dannede de kors, og det kunde han ikke bære. Værre gik det ham dog en gang, han...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
Når hagen klør, skal man enten spørge dødsfald eller barnefødsel. . Nik. Chr.
Sætter man en synål ved den forreste sengefjæl, far man ingen slemme drømme. Verniuge v. Odense. F. L. Gr.
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
da.etk.DSnr_02_H_00385
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
Jæ trinner. trån, håår tronned; jæ vældter, vålt, håår vålted; jæ væller (vælger), valte, håår vulled: jæ balder, hult, håår hulled; ska vi mue: bytte ubeset. Fra Nord-Falster. Karen Toxværd.
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Når to er så syge, at rnan ikke véd, hvilken af dem der forst skal dø, siger man, at de trækkes om klinkebåndet, Karen Toxværd.
da.etk.JAT_03_0_01480
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Plovskjæren må der aldrig skræves over. sa bliver den kjørt itu. Karen Toxværd.
da.etk.JAT_01_0_00955
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
Spilder man salt, får man bank af sin tilkommende mand (eller kone). K. Toxværd.
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Nogle Karle havde sviret i Kroen Løverdag Nat. Da de så gik hjem Søndag Morgen, kom de forbi Kirken, og da sad Fanden oppe i et af Drønhullerne på Kirketårnet og blæste et Stykke for dem i et Horseben, som vi kalder Fandens March, og som af og til spilles af Spillemændene ved Gilder. Opt. af Karen Toxværd, Sillestrup. Idestrup S., Falsters Sønder H.
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
