Det var i den tid. de skulde til at være ærlige, dem, der tog heste af, da var der en hest, der gik i dynd i en mose her ved byen, og så skulde byfolkene jo til at tage huden af, og hver kom med sin tællekniv. Nu stod de og snakkede vel meget om, at nu skulde det stykke kjød til det bryllup, og nu det stykke til det bryllup. Det blev manden, der ejede...
Cancelliråd Skov havde så mange gårde og der i blandt Torsager. De stjal den formelig fra ham. Nar man sagde til ham: De stjæler gården helt hen, svarede han: Ja, da stjæler de pinnede ikke ejendommen hen. Oppe på Himmelkolde var de ved at bygge et hus, og så manglede de en bjælke. Så tog manden en sav med sig og kjorte hen og kom med bjælken. Han...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
Deres karle i Vistrup vilde også en aften ud på brokjagt. Som de nu går allerbedst her nede i Dybdal, bliver de et lys vaer ovre på æ Rævbakke, og det var ikke så skrækkelig langt fra dem. Så blev de angst og stak af hjem og kom ikke mere på brokjagt. Lars Jensen, Vinkel.
da.etk.JAH_05_0_00137
Der var nogle af de gamle mænd i Vinkel, der en aften var pa brokjagt. Der var Just i Vistrup og Anders Jakobsen i Tisted, og deres mollersvend i Bro molle var med. Som de gar allerbedst her nede i Feddel pa vor nabos mark, får de en bund flere, end de skulde have, og folkenes egne hunde kommer løbende hen imellem benene på dem og havde nær reden dem...
Når der blev givet jaord, så skulde der kun være få til stede, men trolovelsen var lige så stor som brylluppet. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.JAH_04_0_00141
Gåådbassierne gik omkring og samlede 1 skp. malt af hver gårdmand til påskegildet, der holdtes i to gårde, de gamle og børnene var i den ene, og den vogsne ungdom i den anden. De to piger, der stod for pigelegestuen nytårsdag om aftenen, de delte nytårsgaver ud, og de to karle, de tog til nytårsgaver, de var gåådbassier. Om påsken skulde gåådbassierne...
Den gamle Bruun på Brunskåb var ugift og kom i tanker om at ville giftes. Men han vilde ikke have nogen fin dame, en simpel pige tjente ham bedst, tykte han. Så havde han to piger og kunde godt lide dem begge, men vidste ikke, hvilken af dem han skulde tage. En dag gav han dem så hver 50 daler, de kunde tage til toftmarked og more dem for. Da de kom...
Min bedstemoders fader, Lavst Krænsen, var opfedt på Randrup Søndermark i en af de 4 gårde, der blev nedlagt, da herregården blev oprettet. Han kom til at bo i Vesterby, sådan kaldes de tre vesterste gårde i Vinkel by. Men da Odsgård blev nedlagt som herregård og gjort til to bøndergårde, kom han til at bo i én af dem. Så blev han skoleholder. Han...
Et par skrædderpiger kom ind et sted i Ove, hvor de skulde til at sy. Konen stod med barnet på bordet, og der havde det gjort sit behov. Nu kom de så hurtig på hende, at hun siger til pigen: "Stræb og jag et fad over det." Da pigerne nu var komne ind, blev de sat til bordet og skulde have noget at spise, og så skulde de jo til at begynde på deres...
En yngre mand her i et nabosogn har et hul i muren ud fra hans seng, hvorad han pisser ud om natten. Lars Nielsen, Vinkel.
I Hesselholt var der så mange snoge, at de gik på stuegulvet, når der var lidt stilhed, og i Bro mølle gik de i sengene imellem sengklæderne. Lars Nielsen, Vinkel.
Peder Ove i Vindum hede havde et lille spændehus at bo i, og det var så helt gjennemrøget. Hans ko stod ved siden af skorstenen. Der var nogen, der sagde til ham: "Roger du den ikke ihjel?" "Nej, den er vant til det." Så kom han noget efter til dem, og så sagde han: .Nu er min ko død". "Har du kvalt hende i røg?" "Nej, hun døde en ordentlig...
A har set et hus med åben skorsten, det lå oven for As. Der var jo en skorstensstue, men så var ildstedet ikke anderledes, end at der var et hul i loftet, hvor rogen drev ud af, når den ikke kunde forrummes i stuen længere. Movst Jensen, Vinkel.
da.etk.JAH_03_0_00019
Der sad en fjæletude i taget, og den var bestemt til at skaffe lys på loftet. I almindelighed var den stoppet med en halmvisk. Min fader havde brækket hans skudtørvspade ved at grave torv i Brandstrup moser: og så gik han til Søren Holme i Holmhus og vilde låne en spade. Søren lå i sengen. "Ja, du kan godt få den, den sidder oppe ved samletræet." Så gik...
I kaneellirad Skovs tid var det en skam ikke at være skovtyv. Folk kom til ham og sagde: "A, hr. kancellirad, kan a ikke fa en bitte eg. mine huse er sá ringe." Jo, det kunde han godt. og så gik han i døren: "LangeJens. kom her og vis den mand en eg, ikke af de største og ikke af de mindste." Så fik han en pot brændevin med sig, og så fik han et træ...
Bønderne skulde kjøre til Århus med skattekorn. De havde nemlig ingen penge, og så skulde de levere korn for skatterne. De skulde egentlig levere det i Viborg, og der blev det lagt ind på domkirkens loft. Så blev der budet vogne til at kjøre det ud til Århus. Tyve skjæpper rug det var et bondelæs. En dreng, hvis fader var død, skulde kjøre en af vognene,...
Det gik ødselt til på Randrup. De havde de fattige koner og husmandskonerne til at plukke gjæssene. Lange-Jens skulde bære dem ind til dem, og så sad de om et kar og plukkede. Så smed han dem ned i karret til dem, te fjer og dun fløj dem om ørerne, det var jo for at have spil af det, og når de var færdige, havde de lige så mange fjer, som da de begyndte....
I den anden gård osten for præstegården her i byen boede den gamle Søren Bødker. Han havde 3 døtre, og når de gik til hove i Randrup, så skulde de byttes tilmed deres særk, for de havde ikke uden én alle tre, og derfor kom der aldrig mere end én afsted på æ tid. Movst Jensen, Vinkel.
