Når hagen klør, skal man enten spørge dødsfald eller barnefødsel. . Nik. Chr.
Sætter man en synål ved den forreste sengefjæl, far man ingen slemme drømme. Verniuge v. Odense. F. L. Gr.
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
da.etk.DSnr_02_H_00385
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
Frederik Rasmussen i Lumby Mølle fortalte, at han var med til et Bryllup i Hasmark, og da Brudefølget drog fra Kirken, satte der sig en trebenet Hare lige forved den forreste Vogn. Hestene stejlede, og hele Toget standsede. Men jeg kan ikke huske mere af, hvad han fortalte, da jeg kun var et Barn den Gang.
Under mit Ophold hos Sognefoged R. N. Bonne i Kjøng fortalte de mig følgende Varselshistorie: Da de en Aften sildig før 1864 lå i deres Senge, hørte både Manden og Konen, at der var kommet Folk ind i deres forreste Stue. De trak med Bordet og satte sig rundt om det. Sognefogden rejste sig nu og gik ud i Stuen, men der var ingen. En Tid efter, nemlig i...
I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, så' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstå, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu går Toget lige forbi det Hus. Bramming Efterskole. Andreas Pedersen,...
Ravnstrup bønder var kjørt til Sundby med hovkorn. Da de så kjørte ved et sted, de kalder Jegen, i Hammer sogn, var det for de bagere, som der kom én og sad op i den forreste vogn, og så blev hans heste så trætte, at han kunde ingen steder få dem. Den gang de så kom lige for Favrholt led, da syntes det for de agterste, som der red to personer fra dem og...
En aften gik der en halv snes piger hjem fra kartehus, og så skulde de over Borup bæk. Nu vidste de nok i forvejen, at broen var flydt bort, og de gik da og talte om : «Hvis der endda vilde stå en hest der nede, som kunde ride os over bækken.» Og da de kom derned, stod der en stor sort hest i vandet. Så satte de sig op, den ene efter den anden, og der...
En mand vilde altid være den forreste i byen med arbejdet. ] høstens tid mærkede han, at lians nabo vilde blive forst færdig, og der matte sil kneb til. Han trak nu af alle klæderne sa nær som skjorten og gav sig til at høste. De andre kunde ikke lade vane med at se over til ham. og derover blev de æbag. - Ler Godsk, Kalvbave.
Her havde vi murede kakkelovne af mursten, der stod på kant på alle tre sider og med en stor sort gryde hvælvet oven på, altså var kakkelovnen jævn op ad og rund foroven. Yar det rigtig grumt, havde de en jærnplade i den forreste side. Oven på de murede kakkelovne var også tit lagt jærnskinner i steden for gryden, og der oven på var et lag sten. Johan...
Da Frederik Kjær kappedes med Præsten om at komme til Munkebro, var der Udsigt til, at Præsten kunde komme først. Men så tog Frederik Kjær fat i det fjerde Hjul og rev det af Vognen, for at Akselen kunde komme til at slæbe. Men så havde Præsten så megen Magt over ham, at han tvang ham til at bære Akselen, og på den Måde kom Præsten først, da han jo sad...
Min Svigerfader på Sonder-Holmgård så' sin egen Ligskare. Han var ude i Marken og stod der og så' den, han kunde tælle Vognene og kunde kjende dem og Kuskene, og på den forreste Vogn sad hans egne to Sønner, men den Vogn kunde han ikke rigtig komme af Sted med at kjende. Han kom så hjem og fortalte, hvad han havde set. Da han var død, blev hans Lig kjørt...
To gamle Koner ovre i Borum fulgtes en Aften ad, det var sådan i Udkanten af Byen. Så gik pludselig den ene af Vejen og op med den anden Side af Grøftekanten, og hun sagde til den anden: »Kom, kom herop.« »Nej, det vil a da rele ikke, a vil ikke gå og humple der oppe i Steden for at følge Vejen.« »Ja, du kan jo da komme herop,« siger den første...
Kjøbmand Schmidt i Brørup var kj ørende med sin Søn fra Brørup til Vong for at besøge en Onkel, som var syg. Da de på Hjemvejen kom forbi Nykirke, sagde Sønnen: »Nej se, Fader, der kjører en Ligskare, og på den forreste Vogn med Liget sidder jo Tante, og vores Vogn er der også, og gamle Hans er spændt for den.« Det varslede om Onkelens Død, og fjorten...
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
Der gik en gjenganger tæt ved Vormstrup skjel, og de troede, han havde gået der fra udbytningen af, for det han havde for megen jord. Der var mange mennesker, der hørte ham råbe, og når vejfarende kom ad den gamle landevej, der gik ad Vedhoved og til Hagebro, kunde de også høre ham. Min fader vilde ikke tro det, men en aften hørte han det med hans egne...
Der var to brodre her i Nebel: Store-Kræn og Lille-Kræn. Den forste kunde se alting. Han gik op på kirkegården nytårsaften, og så spurgte de ham bag efter ud. Et år sagde han, da de ved en forsamling sad og spurgte ham ud: «Der kommer en stor syge over folk her i sognet. Min broder (i den store gård) skal do forst, men a må selv dandse bag efter.» Da de...
da.etk.DS_02_H_00520
En søndag, medens folk var i kirke, var der kommet en Hudorm og havde lagt sig uden for Bis kirkedor. Da folk nu kom til doren og så det fæle uhyre, blev de meget forbavsede. Nogle af de forreste sprang over den, men da den begyndte at rejse sig, måtte de øvrige søge ud af vinduil erue. Så måtte man lave en anden udgang og opføde en tyr og nok én o. s....
