31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forrest Place of Narration: Døstrup Sønderjylland
Når hagen klør, skal man enten spørge dødsfald eller barnefødsel. . Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00447
Sætter man en synål ved den forreste sengefjæl, far man ingen slemme drømme. Verniuge v. Odense. F. L. Gr.
da.etk.JAT_03_0_01389
En Aften, da en Mand fra Darum kom kjørende hjem fra Bramming, kunde han ikke forstå, hvad der var i Vejen med Hestene, og da de var komne i Stalden, smed de sig ned og vilde ikke æde. Der kom en anden Vogn bag efter, og Kusken på den så' en lang Række Vogne. Det var et Ligfølge, og den forreste Vogn var Ligvognen, for han kunde se Krandsene. Den første...
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
da.etk.DS_02_B_00028
Terkild Tobiesen var altid formand for smuglerne. De gik jo altid i en lang rad, så at de kunde se hinanden. Da lian nu. som var den forreste, stødte på kontrolløren, rev han ham omkuld, stoppede en klud i halsen af ham og holdt ham nede. til alle de andre var komne forbi.
Frederik Rasmussen i Lumby Mølle fortalte, at han var med til et Bryllup i Hasmark, og da Brudefølget drog fra Kirken, satte der sig en trebenet Hare lige forved den forreste Vogn. Hestene stejlede, og hele Toget standsede. Men jeg kan ikke huske mere af, hvad han fortalte, da jeg kun var et Barn den Gang.
Under mit Ophold hos Sognefoged R. N. Bonne i Kjøng fortalte de mig følgende Varselshistorie: Da de en Aften sildig før 1864 lå i deres Senge, hørte både Manden og Konen, at der var kommet Folk ind i deres forreste Stue. De trak med Bordet og satte sig rundt om det. Sognefogden rejste sig nu og gik ud i Stuen, men der var ingen. En Tid efter, nemlig i...
I et Hus oppe ved Møgeltønder boede en gammel Mand, som en Aften, da han kom udenfor, så' en Række Vogne kjøre forbi, og den forreste pustede og stønnede. Han kunde ikke forstå, hvad det var, og Naboerne, som han fortalte det til, vidste det heller ikke. Men nu véd de det, for nu går Toget lige forbi det Hus. Bramming Efterskole. Andreas Pedersen,...
Ravnstrup bønder var kjørt til Sundby med hovkorn. Da de så kjørte ved et sted, de kalder Jegen, i Hammer sogn, var det for de bagere, som der kom én og sad op i den forreste vogn, og så blev hans heste så trætte, at han kunde ingen steder få dem. Den gang de så kom lige for Favrholt led, da syntes det for de agterste, som der red to personer fra dem og...
En aften gik der en halv snes piger hjem fra kartehus, og så skulde de over Borup bæk. Nu vidste de nok i forvejen, at broen var flydt bort, og de gik da og talte om : «Hvis der endda vilde stå en hest der nede, som kunde ride os over bækken.» Og da de kom derned, stod der en stor sort hest i vandet. Så satte de sig op, den ene efter den anden, og der...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. “Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier”. Anna Ludvigsen.
da.etk.JAT_06_0_00179
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: “Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion”. — “Så!” sagde den anden, “ku do nok skik dæ i de?” — “Ja sågu, en sknld val”. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: “Æ hæ så mind en goi mand, de va...
da.etk.JAT_06_0_00011
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. “Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst”. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
Når en stjarc (fårekylling) lader sig hore, hvor der ellers ingen er af den slags, tyder det døden for én i huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01696
Når muldvarpen skyder op under døre, og skuddet er langt udad efter, så skal snart lig føres ud af huset. A.L.
da.etk.JAT_03_0_01690
Når hestene for ligvognen ikke vil gå i skridt, men helst vil falde til at trave, da skal snart én bortkjøres igjen. Anna L.
da.etk.JAT_03_0_01674
Når noget frugttræ til utide bærer nogle blomsterduske, betyder det døden. A. L. Dyrevarsler for død.
da.etk.JAT_03_0_01670
Nogle sætter deres levekål (st. Hans løg) st. Hans aften oppe ved bjælken. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01664