163 datasets found
Danish Keywords: forlove Place of Narration: Yderik Torstrup ved Varde
Når en strop er bristet, må man ikke sy den gamle sammen, men sy en ny i, ellers bliver man ikke gift i seks år.
da.etk.JAT_03_0_00632
Den, der holder af katte, får godt vejr på sin bryllupsdag; ligeledes hedder det også, at man får godt vejr den dag, når man er god mod småkreaturerne. M. Moller.
da.etk.JAT_03_0_00579
Den, der holder meget af katte, kommer også til at holde meget af sin ægtefælle. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_00578
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Min søster i Vang vilde have at vide af den kloge mand i Himmerland, hvem hun skulde giftes med. »Den er i gården«, svarede han. Ja, det knnde ikke passe, for karlen var forlovet, og manden var gift, »og drengen skal a da ikke have.« — »Ja, nu kau du jo give agt på det, du skal møde den i gården.« Så mødte hun drengen, og huu blev også gift med ham...
da.etk.DS_06_0_00821
På Gammellund i Øster-Assels går en hvid dame i haven og kan sees hver nat kl. tolv. Hun var forlovet med én, som hun ikke måtte få, og døde derfor af sorg.
da.etk.DS_05_0_01315
De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
da.etk.DS_04_0_01472
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. “Mon flasken er gået ned til kroen?” sagde de. “Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra”, sagde andre, “så de...
da.etk.JAT_06_0_00636
Til juleaften gik en degn op i kirken og pudsede af. Da han var færdig med at pudse nogle plader af, der oppe fra alteret, skulde han til ned at ringe. Men da han nu vender sig om, ser han et skabilken stå forved sig, det havde noget svøbt om hovedet og var i en stor kappe, og ingen ben kunde ban se. Han blev så ræd, at han næsten gik fra sands og...
da.etk.JAT_06_0_00294
Da etatsråden byggede gården Nørholm, var han stræng ved arbejdsfolkene, de skulde passe deres ting, men så lønnede han dem også godt, og de var kjede af at blive jagede vade. Det kunde for resten let ske, når de ikke paste tiden. En morgen kom en tømmermand for sildig op, og han vidste nok, at det var galt. Så jager han lige hans underklæder på, tog i...
Min bedstemoder, der var født 1730. kunde huske ulve, men dor var den gang ikke mange. F. og N. Horsh., T.
da.etk.JAT_01_0_01294
De spurgte en mand henne i Slrellcv, hvordan bars heste var i stand. “A, tak”, siger han, “når en tager den ene i halen, kommer den straks, den anden vil jo have et bitte korn hjælp”. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAT_01_0_00961
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: “Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler?” Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
En præst ude i Brorup holdt en ligtale over en degn, der havde været meget dygtig, og så siger han: “Det var en udmærket mand, jeg satte stor pris på ham, ja, jeg siger rent ud, at jeg vilde ikke have undværet ham for fire af mine bedste stude”. Fr. og N. Horsbol, Yderik.
da.etk.JAH_06_0_00767
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: “Er herredsfogden til stede?” — “Nej,” siger en skriver, “kan du ikke forrette det til mig?” Han svarede: “Nej, det kan du slet ikke gjøre ved”. — “Hvornår er vi blevne dus?” — “Det må du selv vide, du begyndte forst”. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: “Det...
En mand kom til Hodde præstegård at sælge fisk. Da han nu stod og handlede, kom pastor Stokholm røgende på hans pibe. Han lader så et ord falde, om han kunde ikke tage hans kaskjet af for ham. Jo, om forladelse, og han tager den og smider den bag over i vognen på fiskene. Ja, det var ikke meningen, nu skulde han tage hans kaskjet og sætte den på igjen....
da.etk.JAH_06_0_00478
En del mænd sad i et svirelag i Borris, og da kommer der én ind med maske for ansigtet og vil ræde dem. Men så fatter en af mændene to brødknive og vil jage dem i ham. Da bliver Fanden ræd og løber sin vej. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_06_0_00170
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
da.etk.JAH_06_0_00145
Til Kristen Ures i Agerkrog havde de en husmand at arbejde, og de var ved at kjøre sand. Så kom de i samtale om, at jorden var rund, og det kunde husmanden ikke forstå. Så gik Kristen Ure med ham ned i graven og rundede noget sand af, der skulde forestille jorden, og så viste han ham, at Kina er lige under os. Da de kom hjem med sandet, sagde sønnen:...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
da.etk.JAH_05_0_00684