Når en strop er bristet, må man ikke sy den gamle sammen, men sy en ny i, ellers bliver man ikke gift i seks år.
da.etk.JAT_03_0_00632
Den, der holder af katte, får godt vejr på sin bryllupsdag; ligeledes hedder det også, at man får godt vejr den dag, når man er god mod småkreaturerne. M. Moller.
Den, der holder meget af katte, kommer også til at holde meget af sin ægtefælle. K. M. R.
På Fur havde de den skik, at enker havde et skjørt over hovedet ved begravelsen, når de var forlovede igjen, ellers ikke. Vesterbølle.
da.etk.JAH_04_0_00280
Min søster i Vang vilde have at vide af den kloge mand i Himmerland, hvem hun skulde giftes med. »Den er i gården«, svarede han. Ja, det knnde ikke passe, for karlen var forlovet, og manden var gift, »og drengen skal a da ikke have.« »Ja, nu kau du jo give agt på det, du skal møde den i gården.« Så mødte hun drengen, og huu blev også gift med ham...
da.etk.DS_06_0_00821
På Gammellund i Øster-Assels går en hvid dame i haven og kan sees hver nat kl. tolv. Hun var forlovet med én, som hun ikke måtte få, og døde derfor af sorg.
De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
Indledning til et foredrag. Hør mæ no, stille kuus blot for et eksempel kort at fortælle, hvad er det nu mere, a vil sige, gode ord det være må, ti nu stille, mens a taler. Navtrup. Peder Ladefoged.
Min fader var fra Vile. Da han skulde til session, tog han et stykke smør med at forære doktoren, det var skik den gang. Da han kom og vilde ind i Skive, kom kontrolløren og så efter, hvad der skulde betales told af, og han fandt da det stykke smør. Det var jo kontrollørens, når det ikke var angivet, og så løb kan ind med det. Da.tager min fader et pai...
Del var ovre på Fin-, før kaffen kom i gang, te der var en gammel mand, som hed Jens Karlsen, og han kom sejlende fra Nvkjobing og havde kjøbt sig et pd. kaffe og vel sagt også et pd. sukker til det. Så kommer ban nu hjem til hans kone. Bør, bitte iuor, a er nøj skidt tepas i awten. Hær hår a kjøwt not kaffe, ka do go kæn å law od te å læ BS fo en...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
Pastor Hjerm i Durup var skindød i tre Dage. Den Gang han kom til Live igjen, skulde han jo til Kirke og prædike som sædvanlig. Så tog han det til Text: »Nu begynder vi med en ny Pagt, den gamle er aflagt, og alting er bleven nyt.« Det var vel alt det, han var sin egen Værge, siden det var passeret. Maren Primdal, Navtrup. Durup S., Harre H.
Tordenen slog ned i Povl Simonsens Gård i Vium og brændte den af. Det passerede om Sommeren, men Vinteren før havde a set det. Det så' ud som blank Ild, men var mørkladent, og a kunde nok skjønne, det var Varsel. Men a har set sådant Lys så tit. Maren Primdal, Navtrup.
Jeg er opfødt i Assens og gik som Barn tit nede ved Havnen. En Aften var jeg der tillige med en Skippers ældste Søn. Da vi gik hjem ad, kom vi først til hans Hjem. »Følg med mig ind,« siger han. »Nej, jeg skal hjem og læse på mine Lektier.« »Jo, følg med,« siger han igjen. Da vi kom ind i Gangen, stod der en hvid Skikkelse for os. Vi blev bange for den...
da.etk.DSnr_02_H_00151
I Nørgårds Bakke i Salling skal ligge en Lindorm. Bakken er revnet, og når den kryber ud, så synker Gården. Maren Primdal, Navtrup.
Der var en Lindorm i Hjerk Præstegårds Bakke, og så fødte de en Tyr op med ene nymalket Mælk, og den splittede Lindormen ad. Maren Primdal, Navtrup.
Der er nogle Gjengangere, der er sat ned i tre Mænds Tid. Når de så kommer op igjen, er de Natravne og giver nogle slemme Skræv. Kan de nå at komme til den hellige Grav inden Solens Opgang, er de frelste. Der var en Gang én, der var nær ved at have nået det, men så kom Solen, og så måtte han tilbage. Maren Primdal, Navtrup.
På Hindø havde de en Nisse, som boede oppe på Ladet i Nødset. En Morgen, da Røgteren kommer ud og skal til at moge, da hører han, te der er noget, der krasler oppe i Halmen oven over, og han kommer til at se op. Da hænger der et Ben ned fra Ladet. Altså slår han til Benet med Moggreben. Nissen siger: »Det skal du få betalt.« Så om Natten, da Røgteren kom...
Der er en Høj nordvest for Hjerk Kirke, tæt ved Byen og lige ind til Præstens Mark. Den kaldes Davshoj. Den Gang de Bjærgfolk der skulde flytte, da så man, der kom et blåt Lagen fra Højen; der var 4 Hjørner på det, og 5 Fingre synt på hvert Hjørne. Hvorhen de så rejste, det er der ingen, der véd. Maren Primdal, Navtrup.
Der var et Barn i Harre blevet forbyt. Han vilde så gjærne have Pølse. Folkene vilde gjærne have at vide, hvad det var for en én. Konen blev rådet til, at hun skulde koge en spæd Gris til ham. Det gjorde hun. Så sagde han: »Nu er a så gammel, te a kan huske, der har været Skov og grøn Eng, som Harre og Hjerk Kirker står, men aldrig kan a huske, te a har...
