En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
Der ligger en gård, som hedder Vonsmose mellem Grøddebøl og Nørre-Vilstrup ved Haderslev, og så ligger der sønden for Vonsmose en by, som hedder Kjestrup. I den var der en herregård, vi kaldte den altid blot æ herregård. Både volde og murbrokker vidner om, at gården har været befæstet. På den ene af de gårde var en ung pige, som var datter der, og på den...
Henne for Husby klit strandede en Hollænder. Folkene vai meget forkomne og gjennemvåde, navnlig styrmanden, han var for så vidt død, da kan kom i land. De tumlede noget med ham for at få liv i ham. Han havde en svær guldring på den ene finger, og den var der én, der strøg af, lav de tumlede med ham, for de troede jo, han vilde have døet. Men han kom dog...
Der har været så bevokset med skov i Nørre-Hjarup, at når der skulde være bryllup, måtte to karle gå i forvejen og hugge grene ned, for at de ikke skulde tage kronen af bruden, og når de kom op ved en løkke, der den dag i dag kaldes Skovende, skulde de stå og vente efter, at bruden kom. Da har Øster-Løgum by ikke været så smuk, som den nu er. En gang...
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
I Vinteren 1859 kom der en Aften en meget fin Kommode i Land, og den blev sat op til Strandvagten. Den var aldeles ubeskadiget, og Skufferne var låsede. Næste Dags Morgen var Skufferne opbrudt og uden noget Indhold. Nogle År efter så man, at en af Naboernes Døtre var klædt i noget grønt Silkestof og havde Tørklæder på Hovedet, som ikke var her fra...
Hr. Høyer var Præst i Skyum og havde blandt sine mange Børn to Døtre, hvoraf Magdalene var gift med Provst Holm i Roesholm, den anden Maren var forlovet med Faderens Kapellan Niels Lassen Holm. Det gik sådan, at Maren blev frugtsommelig, og da Faderen opdagede det, flygtede hun over til sin Søster i Roesholm. Provst Holm gik nu over til sin gamle...
Min Fader opholdt sig på Marienborg på Møen, han rejste omkring for at gjøre Notitser til J. P. Trap til hans Beskrivelse af Danmark, og var da kommen der og lå i et afsides Værelse om Natten i den store Bygning, og Værelset var stort og lyst. I Morgenstunden syntes han, der var en Hånd, der lagde sig på ham og tog på ham, og han vågnede ved det og...
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
Der var mange, der rejste over på Gjøl for at kjøbe Sild, og iblandt andre var der to Brødre, som også tog over på Gjøl at kjøbe Sild, og den ene af dem blev forlovet der ovre, og han blev også gift og blev en velstående Mand. Nu levede han i nogle År et skikkeligt Levnet, men så blev han syg og faldt i en farlig Sygdom. Han skikkede da Bud til hans...
Møllerkonen i Ry var bleven forlovet med en forkarl, der tjente i møllen. Da der var gået en tid, kom hun i tanker om, at han havde en anden kjæreste, og så gik hun ud i haven og hængte sig. Men karlen havde en anelse om det, kom ud i haven, og fik hende i sidste øjeblik skåret ned. Alligevel døde hun, og i dødskampen greb hun fat om karlens hals og...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
