I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
Tilråbet: Aten . . . Naten. En sort pudel, der lå under kakkelovnen, rejste sig og siger: "Æ han dø, da ska a hjem å skywt æ arre," og med disse ord forlod han stuen. A. K. Greibe.
da.etk.DS_01_0_00363
Morten Vejlgård på Søgård sagde: Vi havde provst Abel. Da han rejste, troede vi, den Helligånd havde forladt os. Så kom Hassenfeldt. Han bar sig ikke klogt ad, men det var alligevel en god mand. Lærer Mortensen, Uldum.
Når man forste gang ser storken flyvende, bliver man tung, stående - - starre (o; stadig), gående - - let, knebrende - - luset. Sønderjyll.
Når rotterne forlader et hus, varsler det ulykke. H. V. R.
Lav a tjente i en gård i Bierby, var a bleven slem til at spille kort. Eu aften blev a for sildig i byen, for vi kunde ikke få vore beter op, og da a så kom hjem og skulde ind ad porten, kom der en sort puddelhund imod mig, der inde i gården. A troede, det var vores, og sagde: »Hvad, er du kommen løs?« Men så blev det til en stor blakbroget ko. Vi havde...
da.etk.DS_06_0_00555
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Høwwedværk: noget rigtig klodset arbejde; sikke nåj køwwedværk, du lawer. Frøken Marie Jensen, Vejle. Gjellerup.
Herunder hviler min kjøre mand, i livet kjørte han med sand, holdt mere af brændevin end af vand, og deraf døde min kjære mand. pens. lærer Wagner, Vejle.
PI Vejle kirkegård skal der være et trækore, hvorpå der står malet: Herunder hviler min madamme, nu bar hun fået fred, og jeg fik den med det samme. Kn bai:er Lavisen i Vejle siger, at han har læst det. pens. lærer Johansen, Vejle.
Ildnavler: neglerødder. (Gjellerup). K. M. Jensen.
da.etk.JAT_06_0_00986
Provst Damgård i Odense havde i regelen kun tre tilhorere, når han prædikede i St. Knuds kirke, og disse tre var hans kone, hans datter og kordegnen. Fru Johansen, Vejle.
Pastor Høegh i . . . . var hos biskoppen Balslev i Pibe for at blive indstillet til embedet i Grejs. Men hiskoppen svarede, at pastor Smith i Tyregod allerede var indstillet, hvorefter Pastor Høegh udbryder: Men faer, har du da kun én velsignelse, velsign også mig min fader. Høegh fik også velsignelsen, idet han fik embedet. pens. lærer K. Johansen,...
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: Og Jesus sagde . . . . blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: Å, luk døren der! pens. lærer Johansen, Vejle.
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Kvistgård på Mosegård, der er rødhåret, siger til en mand, der kom for sent til et sognorådsmode, og var lidt skaldet: De kom nok for sent, da Vorherre byttede hår ud. Han svarede: Ja, det kunde jo godt være, jeg var med de sidste, men da jeg kom, var der ikke andet end rødt hår tilbage, og det vilde jeg ikke have. Lærer Bech, Vejrum.
da.etk.JAT_06_0_00360
Vi havde en hjælpelærer, der hed Juhl. En dag kom en af naboerne derind, og han kaldte ham Julius. Ea læreren var gået ud, sagde han: Ja, a hører nok, De siger Jubl, for De vil jo komme lidt nemt over det, men a kan jo se, han er lidt fin på det, og så vil a gjore lidt stads af ham og kalde ham Julius. A kommer ikke så tit og kan nok overkomme at sige...
Kristen Skjællund i Bind (han boede i et lille sted nede ved Knud Mose) gik post til Herning, men så var han en gang bleven meget syg, og nabomanden kom om at se til ham og vilde da tale lidt med ham om hans saligheds sag. Hvis du dor nu, Kræsten, tror du så du kan blive salig? I det samme står hans kone, Jette, i døren med hænderne i siden og råber:...
