En Nat det var Begnvejr, vågnede vi ved at høre en Lyd som af en Vogn, der kjørte ind i Porten. Jeg talte med min Kone om det, og så rejste vi os og kikkede ud ad Vinduet. Den kjørte op og vendte for den første Dør og kjørte så lige så stille ud af Gården igjen. Vi så' tydelig, at det var en Kassevogn med Lygter, som kjørte der ude, men vi hørte ingen...
Lidt sydøst for Astrup ned imod Fjorden er en lille Bakke, som kaldes Leverbakken. Der fortælles, at en Lindorm skal ligge med Hovedet i Bakken og med Halen under Hovedbygningen på Astrup. Når den sidste Kvinde forlader Gården, vil den slå et Slag med Halen, så Gården synker i Grus. Astrup. Bogholderen der.
Der omme i Ale skole blev der sagt til hjælpelæreren, at han en vis aften ikke måtte ligge i det kammer, som han ellers altid lå i. Men han vilde ligge der alligevel. Et vist klokkeslæt fløj døren op, og det begyndte at rangere med ham, vendte ham og vilde tilsidst trække dynen af ham. Men han holdt fast, og da der var gået en tid, forlod det ham og gik...
da.etk.DS_05_0_01704
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
Skjøndt man nærer et begreb om et bestemt mål af menneskets dage, som det ej kan overskride, er de dog så naive, at de tror at kunne euten forebygge eller befordre et menneskes tidligere bortgang. De må således ej vel ved begravelse gå med liget, forend de er visse på, at alle, der vil komme, er mødte, ti sker det, at nogen kom i land bag efter, var det...
Så snart ravnen har fået sine unger ud af æggene, forlader den reden, der straks overdrages med spindelvæv, og af de smådyr, som fanges heri, må ungerne leve. Chr. Weis3.
En gammel rakker lå for døden, og så blev præsten da hentet Han spørger ham, om han havde nu ingen store synder på hjærtet. Nej, ikke uden én, sagde han, men den vilde han ikke en gang åbenbare, for den kunde han ikke få tilgivelse for. Jo, han skulde blot sige det. Ja, han havde altid tykt så godt om sig selv. Ja, siger præsten, den synd kan det være...
Min Broder var ude at tjene og vilde en Aften gå hjem i Følge med en anden Karl sådan ved Lag Kl. 10. Deres Vej faldt om ved Barrit Kirke. Da de kom der, siger den anden Karl: »Skal vi ikke gå over Kirkegården, for Vejen der er den næreste, og a går altid over Kirkegården, når a går denher Vej.« Jo, og de går så. Da de kommer midt på Kirkegården, kyler...
Den gamle Greve på Frisenborg havde Spillegilde, og der var også nogle Præster budt med. Iblandt dem var også en Præst, hvis Søster i det samme var kommen til ham i Besøg, og så kom der Bud efter ham. Han gjorde sig så strags færdig til at rejse hjem, men det tog Greven ham meget ilde op og ytrede til en anden Herremand, der hed Skalstrup: »Vil han da...
Råd for kolden. En skal gå tiende iud til den syge og sige: Kolld her sæt fra mig på dig, som først farer på denne korsvej. I navn G. F.. .. Så skulde den syge sige det bag efter, og den anden derpå gå tiende ud til en korsvej og sige det samme der på vejen. Fråden tid skulde kolden forlade den syge, for det, der kom først over den korsvej, skulde få...
En karl, der tjente ovre i Ør ding på Mors havde det så underligt med en hund, og der er gået megen snak om det. Den kom og lagde sig på ladeloen ved ham, når han stod og tarsk, og når han lagde sig til sengs, kom den samme skikkelse og lagde sig på hans fødder om natten. Så var der ingen, der vilde ligge ved ham, og han beklager sig til manden. Ja, da...
Der var en fremmed mand, der kom til at overnatte på Stenalt, og lå i et af gjæstekamrene. Da han havde ligget lidt, blev der sådan en aliarm inde ved ham; der blev trukket skuffer ud og rumsteret en tid, uden at han så noget, men så så han, der kom en herre ind og satte sig ved et bord, trak skuffen ud og tog skrivetøj frem og gav sig til at skrive et...
I Mejlgård skov ved sognevejen står tre træer, to bøge og en eg, den ene er hul af ælde. De bliver sparede af ejeren på Mejlgård på grund af det sagn, der går om dem. Der var en gang tre søskende på Mejlgård, en dreng og to piger, som måtte forlade deres fædrenegård uden arv. Drengen tog et agern, og pigerne hver en bog og plantede pá det sted, nvor...
Lengsholm og Kussesgård i Lendum sogn er byggede af to kjæmper, af hvilke Kusse slog Lengs ihjel af misundelse. Der var den gang så megen skov, at tiere af egcstolperne i Lengsholms lade endnu står på roden, som de er voksede af. En gang kom Kusses kone ud på marken, hvor hun første gang så rigtige mennesker, det var en bonde, der pløjede med to stude....
Toftegård er kun én gård, men i gammel tid var der to, som lå nærmere ved Ry å end den nuværende. Pa en af dem boede Lars Møller, en broder til Assessor Moller på Birkelse, men Lars kom først til Toftegård, efter at hans broder havde forladt Birke Ise. En morgen da han vågnede, sagde han til sin kone, at nu vidste han, hans broder var død. Hun spurgte...
I nærheden af en gård på Svindinge mark, der forhen ejedes af en mand ved navn Herman, stod der et lys i et gjærde, og det brændte hver aften, så det tydelig kunde sees fra gården. En dag, da Ole Markvarsen havde været på arbejde i gården, fulgtes han og Herman ad omtrent hen til stedet, hvor lyset brændte, men Herman gik dog tilbage, inden de nåede...
I gamle dage var der i skoven ved Sydhave en ellepige. Om aftenen kunde folk høre hendes sang og turde ikke gå i skoven. En karl, som tjente på gården,°fandt meE. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. II. 2 mm i 18 A. Eliefolk gen behag i sangen og gik en aften i skoven, hvor han modte ellepigen. Hun fulgte imod hans vilje med hjem i hans kammer og...
1 et hus lige her vesten for nede ved Sjorup so der sad to skræddere og syede. Så gik konen der inde og lo og griunede. De kunde ikke forstå, hvad hun lo ad, men da hun havde gået sådan en lidt, spurgte de hende jo om, hvad hun lo ad. I så nok ikke de to bitte drenge, te der stod og tog jert værk og vendte det og så til det, de lo ad jer og var lige så...
Anders Baks fader har fortalt, at i Drageshøj fandt nogle drenge en gang en meget tam gås i et hul i toppen af højen. De tog fat på gåsen flere gange og løftede den i vejret og lod den falde ned igjen. Da de derefter forlod højen lidt og kom tilbage, var gåsen forsvunden. Om samme høj fortælles også, at der er set en gloende jærnstang fare ind i den. Kl....
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
