Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Tilråbet: Aten . . . Naten. En sort pudel, der lå under kakkelovnen, rejste sig og siger: "Æ han dø, da ska a hjem å skywt æ arre," og med disse ord forlod han stuen. A. K. Greibe.
da.etk.DS_01_0_00363
Morten Vejlgård på Søgård sagde: Vi havde provst Abel. Da han rejste, troede vi, den Helligånd havde forladt os. Så kom Hassenfeldt. Han bar sig ikke klogt ad, men det var alligevel en god mand. Lærer Mortensen, Uldum.
Når man forste gang ser storken flyvende, bliver man tung, stående - - starre (o; stadig), gående - - let, knebrende - - luset. Sønderjyll.
Når rotterne forlader et hus, varsler det ulykke. H. V. R.
Lav a tjente i en gård i Bierby, var a bleven slem til at spille kort. Eu aften blev a for sildig i byen, for vi kunde ikke få vore beter op, og da a så kom hjem og skulde ind ad porten, kom der en sort puddelhund imod mig, der inde i gården. A troede, det var vores, og sagde: »Hvad, er du kommen løs?« Men så blev det til en stor blakbroget ko. Vi havde...
da.etk.DS_06_0_00555
Klavs Madsen i Fæbæk og så en anden Mand de gjorde Akkord med hinanden om, at de gjensidig skulde lade hinanden vide, hvordan det var gået dem, når de var døde. Den anden døde først, og han kom så og stillede sig for Klavs Madsens Seng og sagde: »Klavs, Klavs, vor Gud har forladt os.« Men Klavs havde jo også Cyprianus, og den Bog er ikke god at komme af...
Min Moders Fader han brændte Miler ude i Ry Sønderskov. Så en Aften, han går hjemme fra og vil over at se til hans Miler, så kom han over en lille Slugt, te der kaldes Tyvehullet, og da er der noget, der kommer og lægger sig på ham så tungt, så tungt, og skj ondt han var en stærk Mand, var det nær ved at lægge ham helt til Jorden. Men da han så kom ind i...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
Man må stryge hakkelsekniven, før man forlader den, da spøgelser ellers kunde komme og bruge den, og så var den spoleret. m. møller.
da.etk.DS_05_0_01912
