Tilråbet: Aten . . . Naten. En sort pudel, der lå under kakkelovnen, rejste sig og siger: "Æ han dø, da ska a hjem å skywt æ arre," og med disse ord forlod han stuen. A. K. Greibe.
da.etk.DS_01_0_00363
Morten Vejlgård på Søgård sagde: Vi havde provst Abel. Da han rejste, troede vi, den Helligånd havde forladt os. Så kom Hassenfeldt. Han bar sig ikke klogt ad, men det var alligevel en god mand. Lærer Mortensen, Uldum.
Når man forste gang ser storken flyvende, bliver man tung, stående - - starre (o; stadig), gående - - let, knebrende - - luset. Sønderjyll.
Når rotterne forlader et hus, varsler det ulykke. H. V. R.
Lav a tjente i en gård i Bierby, var a bleven slem til at spille kort. Eu aften blev a for sildig i byen, for vi kunde ikke få vore beter op, og da a så kom hjem og skulde ind ad porten, kom der en sort puddelhund imod mig, der inde i gården. A troede, det var vores, og sagde: »Hvad, er du kommen løs?« Men så blev det til en stor blakbroget ko. Vi havde...
da.etk.DS_06_0_00555
Klavs Madsen i Fæbæk og så en anden Mand de gjorde Akkord med hinanden om, at de gjensidig skulde lade hinanden vide, hvordan det var gået dem, når de var døde. Den anden døde først, og han kom så og stillede sig for Klavs Madsens Seng og sagde: »Klavs, Klavs, vor Gud har forladt os.« Men Klavs havde jo også Cyprianus, og den Bog er ikke god at komme af...
Min Moders Fader han brændte Miler ude i Ry Sønderskov. Så en Aften, han går hjemme fra og vil over at se til hans Miler, så kom han over en lille Slugt, te der kaldes Tyvehullet, og da er der noget, der kommer og lægger sig på ham så tungt, så tungt, og skj ondt han var en stærk Mand, var det nær ved at lægge ham helt til Jorden. Men da han så kom ind i...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
Man må stryge hakkelsekniven, før man forlader den, da spøgelser ellers kunde komme og bruge den, og så var den spoleret. m. møller.
da.etk.DS_05_0_01912
Lemming er en af de største landsbyer i Viborg amt. Under svenskekrigen blev beboerne nodt til at forlade alt, hvad de ejede, og grave dem ned i bakkerne nordost for byen, hvor der endnu er spor af deres ophold. Alle deres kreaturer drev de ind i Allingskovgårds skov. j. J., Refsh.
da.etk.DS_04_0_00375
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
