Tilråbet: Aten . . . Naten. En sort pudel, der lå under kakkelovnen, rejste sig og siger: "Æ han dø, da ska a hjem å skywt æ arre," og med disse ord forlod han stuen. A. K. Greibe.
da.etk.DS_01_0_00363
Morten Vejlgård på Søgård sagde: Vi havde provst Abel. Da han rejste, troede vi, den Helligånd havde forladt os. Så kom Hassenfeldt. Han bar sig ikke klogt ad, men det var alligevel en god mand. Lærer Mortensen, Uldum.
Når man forste gang ser storken flyvende, bliver man tung, stående - - starre (o; stadig), gående - - let, knebrende - - luset. Sønderjyll.
Når rotterne forlader et hus, varsler det ulykke. H. V. R.
Lav a tjente i en gård i Bierby, var a bleven slem til at spille kort. Eu aften blev a for sildig i byen, for vi kunde ikke få vore beter op, og da a så kom hjem og skulde ind ad porten, kom der en sort puddelhund imod mig, der inde i gården. A troede, det var vores, og sagde: »Hvad, er du kommen løs?« Men så blev det til en stor blakbroget ko. Vi havde...
da.etk.DS_06_0_00555
Klavs Madsen i Fæbæk og så en anden Mand de gjorde Akkord med hinanden om, at de gjensidig skulde lade hinanden vide, hvordan det var gået dem, når de var døde. Den anden døde først, og han kom så og stillede sig for Klavs Madsens Seng og sagde: »Klavs, Klavs, vor Gud har forladt os.« Men Klavs havde jo også Cyprianus, og den Bog er ikke god at komme af...
Min Moders Fader han brændte Miler ude i Ry Sønderskov. Så en Aften, han går hjemme fra og vil over at se til hans Miler, så kom han over en lille Slugt, te der kaldes Tyvehullet, og da er der noget, der kommer og lægger sig på ham så tungt, så tungt, og skj ondt han var en stærk Mand, var det nær ved at lægge ham helt til Jorden. Men da han så kom ind i...
En dansk Karl, vi et År havde at arbejde for os her, fortalte en Gang, at mens han var en 10, 12 År gammel, blev hans Morbroder, som boede et Par Mil derfra, syg, og en Aften, som han og hans andre Søskende da sad i Stuen, kom den syge Morbroder til Døren og kaldte hans Moder ved Navn. Hun gik udenfor, men kunde ingen se, og så vidste hun, at det havde...
I en smutkro i Barmer sad en del folk og drak Polak (mjød og brændevin sammenblandet) og sad og bandede og sakkenterede. Før de tænkte på det, kom en stor sort hund med store øjne ind og lagde sig under bordet ved dem, og jo længere de så på den, jo større den blev. De blev angst og gav sig til at bede, og endelig hjalp det så meget, at hunden forlod...
Man må stryge hakkelsekniven, før man forlader den, da spøgelser ellers kunde komme og bruge den, og så var den spoleret. m. møller.
da.etk.DS_05_0_01912
Lemming er en af de største landsbyer i Viborg amt. Under svenskekrigen blev beboerne nodt til at forlade alt, hvad de ejede, og grave dem ned i bakkerne nordost for byen, hvor der endnu er spor af deres ophold. Alle deres kreaturer drev de ind i Allingskovgårds skov. j. J., Refsh.
da.etk.DS_04_0_00375
En Nat det var Begnvejr, vågnede vi ved at høre en Lyd som af en Vogn, der kjørte ind i Porten. Jeg talte med min Kone om det, og så rejste vi os og kikkede ud ad Vinduet. Den kjørte op og vendte for den første Dør og kjørte så lige så stille ud af Gården igjen. Vi så' tydelig, at det var en Kassevogn med Lygter, som kjørte der ude, men vi hørte ingen...
Lidt sydøst for Astrup ned imod Fjorden er en lille Bakke, som kaldes Leverbakken. Der fortælles, at en Lindorm skal ligge med Hovedet i Bakken og med Halen under Hovedbygningen på Astrup. Når den sidste Kvinde forlader Gården, vil den slå et Slag med Halen, så Gården synker i Grus. Astrup. Bogholderen der.
Der omme i Ale skole blev der sagt til hjælpelæreren, at han en vis aften ikke måtte ligge i det kammer, som han ellers altid lå i. Men han vilde ligge der alligevel. Et vist klokkeslæt fløj døren op, og det begyndte at rangere med ham, vendte ham og vilde tilsidst trække dynen af ham. Men han holdt fast, og da der var gået en tid, forlod det ham og gik...
da.etk.DS_05_0_01704
De underjordiske har dog ikke alle forladt Ry, ti en mand ved navn Jakob, der er død for nogle år siden, har fortalt, at han tit har set en lille mand gå fra byen og ud til Koppehøj, hvor han bestandig blev henne. Man mener jo, at bjærgmændene tit må til byen for at få, hvad de trænger til, og altså færdes imellem os, når vi mindst tænker derpå. Th. J.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
