En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
For omtrent fyrretyve år siden boede der i et hus i EUitshøj skov en kone, der hed Sofie Elisabet. En aften, da hun sad og malkede sine koer, kom der en lille bjærgmand til hende og bad hende om at følge med sig hjem og hjælpe hans kone, der var i barnsnod. Konen, der just var færdig med at malke, fulgte straks med ind i bakken, hvor bjærgmanden boede....
Dør en frugtsommelig, bliver hun forløst i graven til samme tid, som hun ellers vilde være bleven forløst her. En mand så en kvinde siddende i sine ligklæder og bønlig rækkende hænderne op mod ham. Han gav hende en skjorteflig og sit ene strømpebånd. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_01141
Dør en frugtsommelig kvinde uden at være forløst, skal hun have alt det, som hører til, med sig ned i graven, ellers kan hun ikke få ro. hans kr. hansen, løgsted.
da.etk.DS_05_0_01140
En gammel fostermoder i Anderup var nede at forløse en bjærgmandskone. Han bad hende tage en saks med. Nik. Christensen.
Spiser en frugtsommelig det, Fugle har hakket i, bliver hun ikke forløst. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Gårdbomanden kom ind til en Kone en Dag og bad, om hun vilde ikke være så venlig at komme hjem til hans Kone, hun skulde have bitte. Hun gik også bag efter ham, skjøndt hun var ikke lysten for det. Han lukkede en Lem op, og der gik de ned. Så forløste hun Konen. Derefter kom han med en Gjøvenfuld Penge i hans Hænder, og dem smed han i hendes Forklæde....
da.etk.DSnr_01_0_00768
Vorherre og st. Peder kom ind et sted, hvor konen var i barnsnød. Manden bad Vorherre hjælpe til med, at hun kunde blive forløst, og så skulde han gå tre gange og se efter tegnene. Første gang var der en galge. Nej, det kunde ikke ske endnu, for dersom hun blev forløst i dette øjeblik, vilde barnet blive hængt. Hans Kristiansen, Vokslev.
En kone sknlde til at få barn. Så bad st. Peder Vorherre om at forløse hende. Han skulde da gå ud og se efter, hvad tegn, der var på himlen. Første gang skulde harnet have været hængt, og så skulde det ikke være endnu. Da han gik ud tredje gang, blev hun forløst. Ane Marie Jensdatter, Hårby.
I Søndergård i Dragstrup blev konen hentet af en bjærgmand, der boede i Trælborg, en høj, der ligger sønder fra kirken, for at forløse hans kone, som var indtagen i bakken af bjærgmanden og kunde ikke blive forløst, uden der kom en anden kristen kone og forløste hende. Hun fik noget hjem i sit forklæde, der blev til penge. Den bjærgmand var smed. Peder...
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Når et drengebarn bliver født, siger ban al tid A Adam, men er det en pige, siger hun E Eva. Jordemødrene har forsikret, at det er sandt. Lovise Hansen.
da.etk.JAT_03_0_00752
Klipper man sine negle om søndagen, da tager Fanden dem til at sko sine træsko med. Man må i det hele taget aldrig klippe sine negle en sondag, ti sondagsnegle holder han meget af. Deraf kommer det gamle rim: Fanden kunde ikke sejle, forend han fik søndags negle. Lovise Hansen.
Man kan også blive ugleset af en stork. Lovise Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01482
Når du skater med ilden, sa pisser du i sengen. Lov. H.
da.etk.JAT_01_0_00512
En fæstebonde skulde en dag kjøre til Høgsholm med en læge og en prokurator. Undervejs sad disse her to fine herrer og gjorde sig al umage for at holde bonden for nar, idet de bad ham om at fortælle noget for dem. Endelig blev manden kjed af at høre på deres vittigheder og lovede at fortælle. Der var en gang en læge, sagde han, som skulde operere en...
Johannes Guldsmed, gift med Ane Marit Kat, havde to børn, en datter ved navn Ingeborg, og en son, der hed Kasper. Severin levede sammen med Mette Kvembjærg. der havde en datter, som hed Kristine. Siden lagde han sig efter Ingeborg. Mette Kvembjærg skjældte og smældte, men Severin fandt, at det kunde være rart at få sig en ung kone. Denne skilsmisse og...
Jeg har hørt tale orn Rakker-Hans, Pludder-Mads, Rakker-Mads, Svend og Niels Jæger, der havde for skik at sige: 1 mark for e krek å ta o, 4 skilling for e kat å flo. Rakkerhans hk en gang betaling for at tage skindet af en hest på Lindenborg. Men da han hk pengene i lommen, skyndte han sig af sted, alt hvad han kunde, uden at tage skindet af hesten....
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
