Jordemoderen forløser en bjærgkone. Vejen gik ned igjennem bronden, ad en smuk stige, og end skjøndt der ellers var vand i brønden, var der dog nu intet at mærke. Da troldkonen var forløst, hviskede hun til jordemoderen: "Tag, hvad min mand giver dig, og husk på at gå baglænds ind ad døren, og endelig vil jeg sige dig, at der groer en hyld udenfor...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
Der var en Jordemoder her nede, hun blev en Dag hentet til Næsby i Forretning. Da gik der en stor Tusse med en tyk Mave på Vejen, og så siger hun: »Hvis du skulde trænge til min Hjælp, så kan du sende Bud efter mig.« Nogle Nætter efter kom der en Mand efter hende, og da hun var kommen ud på Vognen, bandt han et Tørklæde for hendes Øjne, og hun vidste...
da.etk.DSnr_01_0_00765
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
En Mand i Astrup kunde aldrig lægge Kalve til. De fik endda samme Behandling og Foder som andre Folks. En Dag havde Konen sat Ild i Ovnen og var ved at slå Brød op. Da kom der en lille skjægget Pusling med rød Lue på Hovedet ind ad Døren og bad hende ufortøvet følge med ham til hans Kone, som var i Barnsnød. Konen nægtede det, da hun stod midt i sin...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
Den Jdoge dreng tjente først på Nørholm ved Varde. Omtrent en snes år gammel kom han en dag gående med landevejen efter Varde til, og da kom den Slemme efter ham og gjorde akkord med ham, så han måtte have en vis tid at praktisere i, men så var han den Slemmes ejendom, og han blev aldrig ældre, derfor var det jo, de kaldte ham dreng. Vi véd ikke, hvad...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
