I Skallertip by ligger en høj, som kaldes Torshøj, og i den, fortæller de gamle, boede der fordum dværge, som om aftenen red omkring på deres små heste, hvis guldsko glimtede i måneskinnet. Somme tider red de til en sig for at vande deres heste, og i hostens tid blev kornet gjærne borte omkring højen. Så troede folk, det var dværgene, der tog det til...
I de sidste år er der på Gåsetofte mark i Raklev sogn blevet udgravet eu høj, som kaldes Troldhøj, og fra eu gård, der lå tæt ind til, kunde man tydelig høre troldene smede og arbejde i metaller. De havde også stor lyst til at gjore folk vildfarende, især gårdens beboere, som de ellers ikke fortrædigede. Manden dér havde altid lyst til om aftenen at gå...
En gang var der i skumringen en del drenge oppe på en bakke, som kaldes Gildebjærg (i Høsterkjøb) at kjøre i slæde ned ad bakken i en stor mose. Midt under legen kom der en hel mængde små, sorte mænd mylrende op på bakken; nu løb drengene, alt hvad de kunde, hjem, men først næste morgen fandtes slæderne. f. l. Gr.
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...
da.etk.DSnr_01_0_00790
Ved herregården Ulstrup i Hundborg sogn ligger en vejrmø \le, hvor for nogle år siden en møllerkarl hængte sig af kjæres. esorg, og han går igjen. Gravers i A . . . . havde været oppe i Hundborg, og da han gik hjem lidt over midnat just ved den tid, da man sagde, at gjengangeren skulde være til færds, fik h,an en person ved siden af sig, og skjøndt det...
Snubbekors imellem Kjøbenhavn og Roskilde er en på en liden høj opmuret stenstøtte, hvori er udhugget et krucifix. Man regner dets alder fra 1250, og navnet hidledes fra en fornem adelsmand, Eskild H. Snubbe. Man fortæller, at hans frue, da hun en gang var frugtsommelig, skal på sin rejse være kommen i barnsnød og just på dette sted bleven lykkelig...
På en herregård var konen frugtsommelig, og så kom tiden, da hun skulde føde. Da jordemoderen kom nu derind, gik manden ud og^så op efter stjærnerne. Så kommer han ind og ønsker, at hun ikke må blive forløst endnu i denne stund, går så ud igjen og ser, kommer atter ind og siger ligesom forrige gang. Tredje gang kommer han ind og beder om, at det nu måtte...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
En kone var nede og forløse en bjærgkone. Hun vilde ikke vel spise der nede, og så sagde bjærgkonen: "Hvordan kan det være? når du får af dit eget mad, kan du vel spise det." - "Hvordau kan I få af vor mad?" siger hun. "Jo, det kan vi sagtens, for når I ikke gjør kors for det, så kan vi tage det, uden at I kan se det, det svinder ikke for jeres øjne, men...
Der var en Jordemoder, som hed Gjertrud, hun var en Dag ude at kjøre. Da kryber der sådan en forskrækkelig stor tyk Skruptusse på Vejen, og så falder det hende lige for Munden: »Hvitter mon æ skal hen og forløse dig?« Som hun så sidder en Aften, da kommer der en bitte Mand ind til hende, og han vil have hende med sig hen i Forretning. Hende og hendes...
da.etk.DSnr_01_0_00796
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
Pastor Blicher, der boede et sted i Vendsyssel og var broder til ham i Sønderholm, han havde for skik at gå op på kirkegården om aftenen, når en død var begravet, for han sagde : » Hvem kunde vide, hvad de døde kunde trænge til, det kunde være, en kunde hjælpe dem lidt til rette.» Dørene i præstegården kunde flyve op om natten, og præsten var næsten en...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
Jordemoderen forløser en bjærgkone. Vejen gik ned igjennem bronden, ad en smuk stige, og end skjøndt der ellers var vand i brønden, var der dog nu intet at mærke. Da troldkonen var forløst, hviskede hun til jordemoderen: "Tag, hvad min mand giver dig, og husk på at gå baglænds ind ad døren, og endelig vil jeg sige dig, at der groer en hyld udenfor...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans...
Man må ikke fortælle på fastende hjærte, hvad man har drømt, så går det i opfyldelse, og er det noget ondt, er det jo slemt. Jetsmark. C. Grove, Johan Skjoldb.
da.etk.JAT_03_0_01385
