Der var en Jordemoder, som hed Gjertrud, hun var en Dag ude at kjøre. Da kryber der sådan en forskrækkelig stor tyk Skruptusse på Vejen, og så falder det hende lige for Munden: »Hvitter mon æ skal hen og forløse dig?« Som hun så sidder en Aften, da kommer der en bitte Mand ind til hende, og han vil have hende med sig hen i Forretning. Hende og hendes...
da.etk.DSnr_01_0_00796
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
Pastor Blicher, der boede et sted i Vendsyssel og var broder til ham i Sønderholm, han havde for skik at gå op på kirkegården om aftenen, når en død var begravet, for han sagde : » Hvem kunde vide, hvad de døde kunde trænge til, det kunde være, en kunde hjælpe dem lidt til rette.» Dørene i præstegården kunde flyve op om natten, og præsten var næsten en...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
Jordemoderen forløser en bjærgkone. Vejen gik ned igjennem bronden, ad en smuk stige, og end skjøndt der ellers var vand i brønden, var der dog nu intet at mærke. Da troldkonen var forløst, hviskede hun til jordemoderen: "Tag, hvad min mand giver dig, og husk på at gå baglænds ind ad døren, og endelig vil jeg sige dig, at der groer en hyld udenfor...
I Sjjydhøj, sønden for Rødding, der nu er sløjfet ud, var en gang en nissefamilie. Højeu lå tæt ved en gård, og nisserne havde da deres værelse helt ind under gården. Manden dér tykte hver tag, at der var noget vrovl og nogen banken ved den høj, men han kunde ikke blive rigtig klog på det. Så træffer det sådan, at han havde vel lidt plads til hans...
Her nede i Østergård havde de en Bås i Nødset, så snart der blev sat en Ko der, så lå den død om Morgenen. Det kunde de ikke udgrunde. Så træffer det sig en Dag, der kommer en Mand ind til Konen, og han var så sært flad æbag. Han siger til hende: om hun ikke vilde følge med ham hjem, for hans Kone var i Barnnød. Hun så på Manden, men fulgtes dog med ham....
Henne ved Hostrup ligger en Gård, der hedder Rønshave. Nu er Gården ombygget og er flyttet lidt fra det gamle Sted, men mens den lå på den gamle Plads, var der en Bås i Kræhuset, hvor de aldrig kunde have noget Kreatur bundet. Det kunde de ikke begribe. En Gang var Konen i Gården ene hjemme, og mens hun så sidder i Stuen og spinder på hendes Rok, kommer...
Der var en Jordemoder her nede, hun blev en Dag hentet til Næsby i Forretning. Da gik der en stor Tusse med en tyk Mave på Vejen, og så siger hun: »Hvis du skulde trænge til min Hjælp, så kan du sende Bud efter mig.« Nogle Nætter efter kom der en Mand efter hende, og da hun var kommen ud på Vognen, bandt han et Tørklæde for hendes Øjne, og hun vidste...
da.etk.DSnr_01_0_00765
En Tusse med en gul Stribe ned ad Ryggen er en forvandlet Troldhegs eller Bjærgmand. En Gang kom en Jordemoder gående, som havde været henne at se til en Barselkvinde. Da kom der en stor tyk Tusse kravlende over Stien forved hende, og den havde en gul Stribe ned ad Ryggen. Da siger Jordemoderen i Spøg: »Du Tusse, når du skal gjøre Barsel, må du nok helst...
En Mand i Astrup kunde aldrig lægge Kalve til. De fik endda samme Behandling og Foder som andre Folks. En Dag havde Konen sat Ild i Ovnen og var ved at slå Brød op. Da kom der en lille skjægget Pusling med rød Lue på Hovedet ind ad Døren og bad hende ufortøvet følge med ham til hans Kone, som var i Barnsnød. Konen nægtede det, da hun stod midt i sin...
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
For omtrent fyrretyve år siden boede der i et hus i EUitshøj skov en kone, der hed Sofie Elisabet. En aften, da hun sad og malkede sine koer, kom der en lille bjærgmand til hende og bad hende om at følge med sig hjem og hjælpe hans kone, der var i barnsnod. Konen, der just var færdig med at malke, fulgte straks med ind i bakken, hvor bjærgmanden boede....
Der var en Gang en Kone, gik og plantede Kål i hendes Have. Da var der så stor en Frø, gik og hoppede derved, og den var så stor og tyk, det var utrolig, og hun var færdig at træde på den ved hvert Trin. Så siger hun for Spøg: »Gå af Vejen, bitte Frø, a skal hellere komme til dit Kristi-Barsel, når det bliver ved Tiden.« Så hopper Frøen væk. Nogen Tid...
