En fattig Husmand boede tæt ved en Skov og arbejdede hver Dag hos en Mand, der boede på den anden Side af Skoven. Men han turde ikke gå gjennem Skoven hjem om Aftenen, da der fortaltes meget om Spøgeri der inde. Så var det en Løverdag Aften, det var blevet meget senere for ham end sædvanlig, da tog han Mod til sig og gik. Midt i Skoven hørte han en...
Varulvene vilde i Lag med frugtsommelige Koner og rive dem ihjel for at blive forløst fra Trolddommen. De skulde nemlig have et ufødt Drengebarn at æde. Der var en Karl her i Byen, Jørgen Væver, han var mistænkt for at være en Varulv. Piger kan blive fri for Smærte, når de skal føde Børn, hvis de kryber nøgne gjennem en Følham. Jørgen Jørgensen...
Det var i den Tid, æ Bjærgfolk vilde tage æ små Børn i æ Vugge, da var der en Bjærgmand, der havde taget sådan et Pigebarn en Gang, og da hun blev stor, så vilde han have hende til hans Kone. Hun bliver så frugtsommelig ved ham, men så kunde han ikke selv forløse hende, da den Tid kom, og hun kunde ikke få æ Barn, inden der kom en kristen Jordemoder til...
Der var også en Kone, der gik og rev på Marken, og det var i Nærheden af en stor Høj. Så kom der én ridende fra Højen på en hvid Hest, og han sagde: »Kom med mig, kom med mig!« »Ja, hvor skal a komme med hen?« siger hun. Hun gik dog bag efter ham, og før hun vidste af at sige, så var hun inde i den store Høj, og der var et Fruentimmer, som var i...
En dreng i Ty hørte en nat én gå og råbe: "Ak, ak ! hvor skal jeg dog hen med den sten, o Gud, hvor skal jeg dog læggeden sten?" - "li, læg den, hvor du har taget den," sagde drengen og i det samme gav det et dump, ligesom noget faldt rigtighårdt. "Nuskai du have tak", svarede gjenfærdet, "i hundrede år har jeg måttet bære på min tunge byrde, og ingen...
Når en kvinde var inden kirke (rettere uden kirke) kaldtes de hedenkvinder. Døde de imidlertid, lagdes der offerpenge i kisten, rnen når de ej blev forløste, saks, synål og børneklæder. Der fandtes i Syv kirkegård (1648) penge i en grav af godt sølv, af hvilke jeg har én, hvorpå står: Frider impator, med effigie, item andensteds som i Strøby kirkegård...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? «Jakob, du får fremmede. «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. ...
Der var en gang en præst i Vorning, hvis kone var i barnsnød, og medens hun lå i den stilling, gik præsten udenfor og bad til, at hun ikke måtte blive forløst, så længe det himmeltegn var på himlen, der var nemlig en galge på den; men da præsten kom ind, var hans kone alligevel bleven forløst. Den son, hun fødte, blev en røver, og omsider hængt på...
Vorherre og st. Peder vandrede omkring og kom til et sted, hvor en kone var i barnsnød og kunde ikke blive forløst. Der var nu sådan en elendighed. Så siger st. Peder: «A, forløs bend', forløs hend> Nej, det kunde han ikke. «Gå ud, st. Peder, og se efter, hvad tegn der er på himlen.» Ja, der var en økse. Så kunde han ikke forløse hende endnu. Hun klager...
En pige fra Hennetved var en morgen meget tidlig ude at malke. Da kom der nogle trolde og bad hende om lidt mælk. Hun gav dem straks noget, men derved fik de magt over hende og tog hende med ind i bakken, hvor hun måtte blive al tid. Denne pige var frugtsommelig, og da tiden kom, var troldene i stor forlegenhed, ti ingen af dem kunde forlose hende. Mens...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
Ude i et hus mellem nogle bakker i Vestjyllatid boede en mand og en kone. Nu hændte det, at konen kom i barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst. I denne vånde kom en af højfolkene til manden og tilbod at hjælpe hende. "Hvordan kan du hjælpe, da der slet ingen kan hjælpe af dem, der er kyndige på det?" "Det har sin grund i," sagde den fremmede, "te der...
På Anders Sørensens mark i Viksnæs ligger Syrstykkehøjen. En jordemoder ventede en aften bud fra en kone, som hun skulde betjene, og da kom der én og bankede på. "Er det dig, Per Skomager?" sagde hun inden for. "Ja," blev der svaret, og så gik hun ud, men da var det trolden fra Syvstykkehøjen. Han tog hende på sin ryg og bar hende ud til en karet, og...
da.etk.DS_01_0_01098
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
Om Karls Høj i Lars Karlsens Have i Ejlby tror man for Resten, at der i gamle Dage boede Bjærgfolk i den, som en Gang forbyttede Konens Barn. En anden Gang var Bjærgmanden der i Højen bleven gift med et kristent Fruentimmer, men da denne nu skulde føde, kunde hun ikke blive forløst, uden hun også af et kristent Fruentimmer blev betjent. Bjærgmanden...
da.etk.DSnr_01_0_00790
Ved herregården Ulstrup i Hundborg sogn ligger en vejrmø \le, hvor for nogle år siden en møllerkarl hængte sig af kjæres. esorg, og han går igjen. Gravers i A . . . . havde været oppe i Hundborg, og da han gik hjem lidt over midnat just ved den tid, da man sagde, at gjengangeren skulde være til færds, fik h,an en person ved siden af sig, og skjøndt det...
Snubbekors imellem Kjøbenhavn og Roskilde er en på en liden høj opmuret stenstøtte, hvori er udhugget et krucifix. Man regner dets alder fra 1250, og navnet hidledes fra en fornem adelsmand, Eskild H. Snubbe. Man fortæller, at hans frue, da hun en gang var frugtsommelig, skal på sin rejse være kommen i barnsnød og just på dette sted bleven lykkelig...
På en herregård var konen frugtsommelig, og så kom tiden, da hun skulde føde. Da jordemoderen kom nu derind, gik manden ud og^så op efter stjærnerne. Så kommer han ind og ønsker, at hun ikke må blive forløst endnu i denne stund, går så ud igjen og ser, kommer atter ind og siger ligesom forrige gang. Tredje gang kommer han ind og beder om, at det nu måtte...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
En kone var nede og forløse en bjærgkone. Hun vilde ikke vel spise der nede, og så sagde bjærgkonen: "Hvordan kan det være? når du får af dit eget mad, kan du vel spise det." - "Hvordau kan I få af vor mad?" siger hun. "Jo, det kan vi sagtens, for når I ikke gjør kors for det, så kan vi tage det, uden at I kan se det, det svinder ikke for jeres øjne, men...
