118 datasets found
Danish Keywords: forløse Place of Narration: Hurup Himmerland
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
da.etk.JAH_05_0_00345
Jeg døber dig i vand, til du bliver en mand, jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig ved navn, du skal hedde Jesper Ravn, du må hverken gjøre skade eller gavn. Lovise Hansen.
da.etk.JAH_04_0_00353
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
da.etk.JAH_03_0_00281
Da Kong Frederik den 7de en Gang gjæstede Vendsyssel, bestemte han sig til at overnatte på Herregården Dybvad i Torslev Sogn. Der blev naturligvis gjort store Anstalter, når man skulde have så fine fremmede, og hele Egnens fine Folk blev indbudt. Som man nu sad og ventede på Majestæten, kom han selv kj ørende, men i en meget tarvelig Vogn. Herremanden,...
da.etk.DSnr_04_0_00064
Da Kong Frederik den 7de en Gang rejste med sit Følge i Vendsyssel, gik han som forklædt Håndværkssvend ind til en gammel Kone, der boede alene i et lille Hus ude på en Hede. Han bad hende for gode Ord og Betaling om at give sig lidt at æde. »Ja, er han tilfreds med det, som a har det,« sagde hun, »så skal han nok få alt det, han kan æde.« Derpå gik hun...
da.etk.DSnr_04_0_00062
Fåwåer jæ få Bisser å Basser å røø Myrer å manndwolm Tyrer, katholsk Præster å vrensk Hæster. Lovise Hansen.
da.etk.DSnr_02_G_00218
På Refsnæs vilde de en Gang hente Sten fra Kong Magnus Høj til at bygge med. Men hvad de byggede op om Dagen, blev revet ned om Natten, og således vedblev det i længere Tid. Tilsidst blev de kjede af Legen og kjørte de Sten tilbage til Højen, som de havde hentet der. Og da de forskaffede sig Sten anden Steds fra, kunde de i Ro og Mag bygge, så meget de...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage...
da.etk.DS_07_0_01189
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
da.etk.DS_07_0_00596
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
da.etk.DS_07_0_00319
Hals Picest beskyldte en gang en kone for, at hun var en heks, hvorover konen blev så harmfuld, at hun stævnede ham for retten. Og da han blev adspurgt, om det var sandt, at han havde kaldt denne kone en heks, svarede han ja, hvorfor dommeren bød ham at bevisliggjøre sin påstand. Derpå tog Hals Præst to halmstrå og lagde dem over kors på gulvet, kunde...
I Oster - Brønderslev boede der en gang en præst, der havde ord for at være mere klog, end præster er i almindelighed. Nu hændte det sig en gang, at der var kommen ildløs i den store Vildmose, og da det blæste stærkt, forplantede ilden sig til de omkringliggende marker, og det så ud til, at markernes afgrøde skulde blive et rov for flammerne. Beboerne...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
da.etk.DS_06_0_00321
Der fortaltes om pastor Trap i Tårs, at han var frimurer, hvorfor han også vidste, hvad dag og stund han skulde dø. En dag bad han kusken om at spænde for vognen, og han satte sig da op og bad ham om at kjøre til hovedgården Boller. Når han så kom ind i borggården, skulde han efter gammel skik kjøre i ottetal om de store lindetræer og derpå vende hestene...
På Vildmosegård, der ligger ude på den lille Vildmose mellem Dokkedal og Kongerslev, og som hører under grevskabet Lindenborg, levede for mange år tilbage en mand, der var bekjendt for sin gjerrighed. Når han målte korn i skjæppen til bønderne, der kjøbte korn hos ham, målte han aldrig skjæppen fuld. Derfor kan man endnu høre ham gå på loftet om natten...
Fra Vrejlev kloster fortælles: Det hændte sig en aften for mange år tilbage, at husjomfruen fra gården, der havde været i Guldager hos sin broder, kom gående ind ad den dør, hvis indgang står i forbindelse med de værelser, der findes i denne side, eller rettere sagt i denne ende af klosterbygningen. Pludselig får hun øje på en høj kvinde klædt i lange...
På gården Torsmark ved Brønderslev levede for mange år tilbage et par ægtefolk, som holdt så overmåde meget af hinanden, så de ønskede, at den ene ikke skulde overleve den anden. De fik virkelig også deres ønske opfyldt, da de døde begge i én og samme time. Men ikke desto mindre så man dem om aftenen gå arm i arm op ad vejen, der førte fra kirkegården...
da.etk.DS_05_0_01016
På det ene gjæsteværelse på Vildmosegàrd, hvilketvender ud mod haven, spøger det den dag i dag. En af de senere gårdfæstere havde taget det i brug som soveværelse; men om aftenen, da han var kommen i seng, går døren op som af sig selv, og en gammel dame med morgenkappe på kommer skridende ind ad døren og hen til sengen, hvor manden lå. Her standsede hun...
På Palsgård i Bjerge herred var der en gang en forvalter, som var meget hengiven til kortspil. Han havde to medspillere, som var hans fortrolige, og når de kom sammen med fremmede, der let lod sig forlede til at spille med dem, var de altid sikre på at tabe deres penge. Nu døde disse skjælmer, og så skulde man dog tro, at deres uvæsen havde ende; men...