Ude i et hus mellem nogle bakker i Vestjyllatid boede en mand og en kone. Nu hændte det, at konen kom i barnsnød, og hun kunde ikke blive forløst. I denne vånde kom en af højfolkene til manden og tilbod at hjælpe hende. "Hvordan kan du hjælpe, da der slet ingen kan hjælpe af dem, der er kyndige på det?" "Det har sin grund i," sagde den fremmede, "te der...
Dør en frugtsommelig, bliver hun forløst i graven til samme tid, som hun ellers vilde være bleven forløst her. En mand så en kvinde siddende i sine ligklæder og bønlig rækkende hænderne op mod ham. Han gav hende en skjorteflig og sit ene strømpebånd. p. k. m.
da.etk.DS_05_0_01141
Dør en frugtsommelig kvinde uden at være forløst, skal hun have alt det, som hører til, med sig ned i graven, ellers kan hun ikke få ro. hans kr. hansen, løgsted.
da.etk.DS_05_0_01140
En gammel fostermoder i Anderup var nede at forløse en bjærgmandskone. Han bad hende tage en saks med. Nik. Christensen.
Kom bos, kom bos, kom bejsend te bøj, wa hjoe han le^er i Elkjæ døj, di lowte ham åp mæ bvsmestang, di fore ham hjem mæ pivver å tromm. Kuttera! Silkeborg egnen. Marie Sandal.
En mand havde haft 3 koner, og da han blev spurgt om, hvem af dem han tykte bedst om, svarede han: "Gud signe hend sjæl, Bødenhowe, Remplor war åsse gowe, mæn de gang a fæk Bejs-i-by, haj a hverken læ hæller ly." Marie Sandal.
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
I Sølsted sad en væverpige til huse hos en broder. En gang var hun gået over til Brydegård, og som hun om aftenen vendte sent hjem ad og kom lidt forbi Søby kirke, mødte hun noget på vejen. Hun syntes, det var et menneske, og troede så, det var hendes kjæreste, der havde lovet at gå hende i møde. Hun havde et brød og nogle gryn at bære på. Men skikkelsen...
På Møltrup i Timring sogn går en hvid jomfru med en blodig kniv. Hun kommer fra et mørkt kammer, som findes i den vestlige ende af stuehuset, og går hver nat gjennem de mellemliggende værelser ind i kjøkkenet for at vaske kniven. marie sandal.
Den første af Linderne blev fra hosekræmmer til herremand og fik sin store rigdom ved at kjøbe eu gulddøbefont af nogle folk på vestkysten, som ikke vidste bedre, end at det var messing, og afbenyttede den til andetrug. Han skal også have ejet Mollerup, og Liudernes våben står over døren. Navnet Kristine Linde står tydelig at læse. En slægtning af...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Syd for Abjærg i Vedersø h'gger en hoj, som nu næsten er udgravet. En mand på Abjærg, som havde set gården stå i forbrand, fik en klog mand til at sætte ilden hen i for nævnte hoj, som så ikke fra dette tidsrum måtte berøres enten af plov eller spade. Eorbudet herimod skid endog være vedfojet i skjødet. Dette skete for mange år tilbage, og hojen stod...
Byen Ristinge på Langeland var i gamle dage hjemsogt af en lindorm. Ved Ristinge klint gik den i land af Sondenstvand og gik op i markerne og slugte både heste og kvæg. Der var spået en mand i samme by, at lindormen vilde volde hans død, og for at undgå den gik han til sos og opholdt sig al tid på havet på rejser til fremmede lande. Lindormen blev...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
I Jennum ved Randers var der en høj, hvor de sagde, at der boede bjærgfolk. Så en dag, imens en kone sad i væverstolen, kom der en lille mand ind til hende og bad da så mindelig om, at hun vilde folge med ned til hans kone .... o. s. v. Da konen skulde føres tilbage, gav bjærgmanden hende et blåt ryes skjørt, som hun kunde bruge så ofte, hun vilde, og...
Kræn Skipper har fortalt, at han en aften, da han kom forbi Koldbakken ved Astrup, tydelig så en hel del små mænd med røde luer på dandse omkring en sten på toppen af bakken. Han gik tæt hen til dem, men så forsvandt de med et. Åstrup ved Randers. Marie Sandal.
En aften kom en pige fra Støvring øst for Randers forbi en lille høj, som er på Søren Tybos agre øst for byen. Da så hun en flat, nogle lagner m. m. belagte med penge - det var bjærgfolkenes, der havde dem ude for at vejres. Hun så sig om, og da hun ingen blev va'r, lagde hun sig ned på knæ og skrabede i hast forklædet fuldt, hvorpå hun løb hjem til...
På Husby klit boede en rig gårdmand, han havde en stor gjældfri gård og desuden 4000 rdl. i kisten. Nu var han noget ængstelig for, at pengene skulde bliva stjålne, og om natten lyttede han efter den mindste lyd. En nat syntes han, det puslede; han kaldte på sin kone, men ingen af dem kunde siden hore noget. Om morgenen så han efter pengene, men de var...
En mand gik fra Tim til Nørre-Omme over den store, øde hedestrækning. Med et ser han en ganske bitte mand komme trækkende med en lille, rød ko. Den vejfarende blev nysgjærrig og standsede for at se manden med koen, men i samme nu forsvandt den lille mand, og koen var intet steds at opdage. Marie Sandal.
