Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
De bløvv te skidt, men så ka vi kog vælling i et te bonen. Om mælk, der skilles ad. Mads Jensen Golde.
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
Man må ikke gå med nymalket mælk over gården, uden at den er tilhyllet med forklædet. Åsted.
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
Når en frugtsommelig kvinde holder et barn over dåben, skal hun have to forklæder på, ellers kan barnet og fosteret ikke trives. Lars Frederiksen.
I Tistrup præstegård var det slemt med spøgeri. En gammel kone mea en hvid kappe og et nøgleknippe hængende ved forklædet kom og kigede ind under sengeomhænget, hvor præsten R . . . . og hans kone lå. Siden kom der også en gammel mand derind, men præsten stod op, fulgte efter spøgeriet og dundrede i bordet for det, om han dog ikke måtte have fred i sit...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
Lige neden for korbuen i Sulsted kirke har været nedgang til en gravkjælder. Men lemmene rådnede, og nedgangen blev så fyldt efter med jord. Selve gravhvælvingen er ellers endnu urørt, men uden adgang. Gamle koner kan mindes at have været med til at bære jord derind i deres forklæder, da nedgangen blev fyldt. lærer lauritsen, sulsted.
I Kundby på Sjælland plejede ungdommen at samles ueden for kirkebakken på en plads, hvor nogle veje krydsedes. De kom en aften til at tale om, hvem der havde mod til at gå op til kirken ved midnatstid og slå et søm i kirkedøren. Så var der en pige, der sagde, at det turde kun godt, og så gik kun, da klokken slog 12. De andre stod der nede og hørte hende...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
I gammel tid gik kvinderne med en hilld (hylle, fordi de hyllede dem i den). Det var en lang kåbe, i modsætning til de damaskes kåber, der slap ved skjortelinet. Konerne havde både en nakkesløjfe og hagesløjfe, og forklædet gik næsten sammen bag på. Mændene gik med kallemankes trøje og manskjesters bugser. Chr. Sørensen, Anholt.
