Mine forældre havde det i lang tid så strængt med at få smør, at der var ingen mulige ting, der vilde hjælpe. Så måtte min fader til sidst hen til en klog mand for at søge råd, og det fik han også. Han skulde bare gå ud på sin mark deu og den morgen tidlig, den første han så vilde møde, var et fruentimmer. Hende skulde han se at få givet et slag i næse...
A tjente et sted i Krastrup, hvor der også var spøgeri. A skulde ligge i deres indrestue om natten, men så såre a kom i seng, så hørte a noget, der gav sådan et forfærdeligt skrald.- Der var et lille bord, som de bruger dem i sovekamrene, der stod henne for norden i stuen, og underneden det bord, der stod en sædeløb med lidt halm i. Der på det bord gav...
Degnen i Eskebjærg var ikke bedre end så mange andre, vi har hørt om, men delte vældige prygl ud i skolen. Så fandt man på at sværte sig og banke ham af om aftenen, når han var ude at spasere. En gang kort efter at han havde overstået en sådan overhaling, skulde han bort igjen og var da så heldig at træffe en gammel kone, han kunde følges med et langt...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod...
Der var en Pige, der lod sig kjøbe til at gå ned til en Mølle Juleaften, og det er jo slemt at lade sig kjøbe til noget af Overmodighed. De andre Folk i Gården havde jo sat med hende om, at hun ikke turde, og det var altså et Væddemål. Hun går altså og forretter sit Ærinde. Da kommer hun til en Skikkelse der uden for, og hun syntes, han var grå. Så taler...
Den Gang Lybækkerne havde erobret Lolland og Falster og så vilde over til Sjælland, kom der en Hegs og gravede Grønsund op, så der blev dybt Vand, i Forvejen var der nemlig kun grundt Vand der. Jorden, som hun kastede op, havde hun bestemt at lægge imellem Koster og Kalvhave og skrabte den så sammen i sit Forklæde. Da hun så gik med den og kom ned på det...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
Der var en Jordemoder, som hed Gjertrud, hun var en Dag ude at kjøre. Da kryber der sådan en forskrækkelig stor tyk Skruptusse på Vejen, og så falder det hende lige for Munden: »Hvitter mon æ skal hen og forløse dig?« Som hun så sidder en Aften, da kommer der en bitte Mand ind til hende, og han vil have hende med sig hen i Forretning. Hende og hendes...
da.etk.DSnr_01_0_00796
En trolovet pige, hvis kjæreste var rejst langt bort, gik tidlig og silde og tænkte på ham. Sådan gik hun også en mørk aften på en ensom sti langs med en eng, og pludselig kom én til hende og begyndte at følges med ad stien. Hun blev så underlig ved det, for hun syntes, at det var hendes kjæreste, og så syntes hun alligevel ikke, at det var ham. Den...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun...
Gamle Kristiane fra F"yen fortæller, at der på Sandholt tjente en pige, som en aften gik på en vej, der førte til gården hun havde været et ærende nede i Sandholt mølle, og der mødte hun en gjenganger, som de kaldte Hans Forrider. I levende live havde han tjent på gården og været meget yndet af herskabet, men han havde begået en stor forbrydelse, hvorfor...
Bugten ved Gabense har sandsynligvis i gamle dage gået meget længere ind i landet, end det nuværende noer går, så at Havnsø land har været til dels adskilt fra det øvrige land ved dette dybe indsnit. Den gang boede i nærheden af det sted, hvor endnu ruiner vise spor af Borre slot, en jættekvinde, hvis kjæreste boede på Havnsø land. For at spare ham for...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
