En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
Lige neden for korbuen i Sulsted kirke har været nedgang til en gravkjælder. Men lemmene rådnede, og nedgangen blev så fyldt efter med jord. Selve gravhvælvingen er ellers endnu urørt, men uden adgang. Gamle koner kan mindes at have været med til at bære jord derind i deres forklæder, da nedgangen blev fyldt. lærer lauritsen, sulsted.
I Kundby på Sjælland plejede ungdommen at samles ueden for kirkebakken på en plads, hvor nogle veje krydsedes. De kom en aften til at tale om, hvem der havde mod til at gå op til kirken ved midnatstid og slå et søm i kirkedøren. Så var der en pige, der sagde, at det turde kun godt, og så gik kun, da klokken slog 12. De andre stod der nede og hørte hende...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
Imellem byen her og Holmegårdene osten for er en dal, der kaldes Rææragerdal. En frugtsommelig kone vilde gå der over, og da kom der en ulv til hende. Hun kunde ikke komme fra den og satte sig så ned på hendes knæ og bredte hendes forklæde ud. Så satte ulven sig på forklædet, vendte ryggen til hende og gav sig til at tude. Nu løsnede hun forklædet og kom...
I gammel tid gik kvinderne med en hilld (hylle, fordi de hyllede dem i den). Det var en lang kåbe, i modsætning til de damaskes kåber, der slap ved skjortelinet. Konerne havde både en nakkesløjfe og hagesløjfe, og forklædet gik næsten sammen bag på. Mændene gik med kallemankes trøje og manskjesters bugser. Chr. Sørensen, Anholt.
Min Fader har også tjent ved en Provst ude i Ribe. Der var en Taskenspiller en Dag, som kunde gå gjennem en Bjælke. De stod allesammen og var så forundrede over det. Da kommer der en Pige gående med noget Græs i hendes Forklæde, hun havde været ude at skjære til en Kalv. Så siger hun: »Å, kan I ikke se, han krøvler langs hen ad den.« Nu kunde de se det....
Forklædet, der blev sveden, det hænger i Nørre-Lyndelse Kirke. Den Gang, min Fætter Knud Rasmussen boede i Vester-Hæsinge, da var vi der nede at besøge dem, og så var vi nede i et Hus, der lå ude ved Enden af deres Mark. Min Fætters Kone, Maren, var med der inde, og til hende fortalte Konen i Huset, at hun var i Familie med Pigen, der havde mødt...
En Jættekvinde vilde en Gang forbinde Bjørnø i Fåborg Fjord med Fyen ved at lægge en Dæmning, og så tog hun Grus og Sten i sit Forklæde, men der gik Hul på Forklædet, og Gruset rendte ud og dannede Kasserø Rev. Til sidst var der kun en stor Sten tilbage, og i sin Arrigskab smed hun Stenen langt bort. Den faldt så ned og dannede »Gryderne«, som de kaldes....
Vor Nabokone der hjemme i Bakkebølle, hun hed Maren Olesen, var en Aften borte fra Hjemmet, og da hun så gik hjem ad, så' hun en Lygtemand og blev vildfarende. Hun kom ind på en Mark, som hun ellers kjendte godt, og der satte hun sig ned og turde ikke gå længere. Efter at hun havde siddet noget, kom hun i Tanker om, at det kunde hjælpe at vende...
Der var en Mand, hent Jordemoder til hans Kone. Han kom ud på Vejen og kjørte hende hjem. Da vilde han hen for sig selv og løse hans Bugser. Imens Jordemoderen sad på Vognen, kom der en Ulv og vilde sluge hende. Hun slog fra sig med hendes Forklæde, og han regiede det helt, men gik endelig hans Vej igjen. Så kom Manden, og hun sad og var helt betuttet....
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver ens om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulde skabes om, og så flyer han hende Kjæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe der var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes...
Der var en kristelig Kone, der blev taget ind i Karreshøj i Nørreby, og hun var frugtsommelig, men kunde ikke blive forløst der inde uden at få en kristen Jordemoder. Den blev så hentet, og hun blev forløst. Jordemoderen vidste ikke, hvor hun kom ned, men syntes, det var tæt ved Gården, og hun kjendte godt Konen, hun kom til, men talte ikke noget videre...
En Kone var nede at forløse en Bjærgkone, og så fik hun noget i sit Forklæde. Hun vidste ikke, hvad det var, inden hun kom hjem, og da var det fuldt af ene Høvlspåner. Dem slængte hun, men så var der en bleven hængende ved Forklædet, og næste Morgen var det en Guldskilling. Så vilde hun ud at lede efter dem, hun havde slængt, men da var de forsvundne....
En Kone blev hentet hen til en anden Kone, der var i Barnsnød, og skulde hjælpe hende. Da hun var færdig, fik hun et Forklædefuld Høvlspåner med sig hjem til Betaling. Hun smed dem i Skorstenen, men der blev en lille én siddende ved Forklædet, og næste Morgen var den det rene Guld. Hun vilde nu gå ud og hente de andre, men da var de forsvundne. Peder...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
