Degnen i Eskebjærg var ikke bedre end så mange andre, vi har hørt om, men delte vældige prygl ud i skolen. Så fandt man på at sværte sig og banke ham af om aftenen, når han var ude at spasere. En gang kort efter at han havde overstået en sådan overhaling, skulde han bort igjen og var da så heldig at træffe en gammel kone, han kunde følges med et langt...
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
Man må ikke gå med nymalket mælk over gården, uden at den er tilhyllet med forklædet. Åsted.
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
Når en frugtsommelig kvinde holder et barn over dåben, skal hun have to forklæder på, ellers kan barnet og fosteret ikke trives. Lars Frederiksen.
I Tistrup præstegård var det slemt med spøgeri. En gammel kone mea en hvid kappe og et nøgleknippe hængende ved forklædet kom og kigede ind under sengeomhænget, hvor præsten R . . . . og hans kone lå. Siden kom der også en gammel mand derind, men præsten stod op, fulgte efter spøgeriet og dundrede i bordet for det, om han dog ikke måtte have fred i sit...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
Der var en Hegs eller Kjæmpekvinde, der vilde gå fra Helnæs og over til den anden Side, for det var så lavt Vand, at hun kunde gå over. Hun havde Jord i sit Forklæde, men så var der Hul på Forklædet, og så løb Sandet eller Jorden ud, og derved blev Langøret dannet. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...
Lige neden for korbuen i Sulsted kirke har været nedgang til en gravkjælder. Men lemmene rådnede, og nedgangen blev så fyldt efter med jord. Selve gravhvælvingen er ellers endnu urørt, men uden adgang. Gamle koner kan mindes at have været med til at bære jord derind i deres forklæder, da nedgangen blev fyldt. lærer lauritsen, sulsted.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
