Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
Der sad en Pige til Leje i Ydby, den Gang var der snart en Lejestue i hvert Hus. Det var for Resten en Skralle, og hun havde før været forlovet, men da Karlen slog op med hende, gik hun ud og sprang i en Vildkjelde. De fik hende op igjen, og den samme Nat gik hun hen og lagde sig ved en anden Karl. Så fik min Fader hende til at gå ud og spørge Nytårsny...
Niels Kusk fortalte, at han havde set én ride på en hvid Hest på den grønne Vej oppe ved Bedsted Kirke, og han har også set én gå og flytte en Skj eisten der. De mente, det var en Præst. Vejen går nu ikke bestemt på det Sted alene, hvor den gjør Skjel. Bedsted S., Hassing H. Karen Marie Nielsen, Bedsted.
Der har været bygget Klosterfløje ud fra Vestervig Kirke, som for lange Tider siden er revne ned. På det Sted i Kirkemuren, hvor den ene Fløj har været bygget til, nemlig i Syd, har der gået Sagn om, at man har hørt Gråd af et lille Barn, og det undertiden så stærkt, at Præsten ikke kunde præke for det, men måtte gå ned af Stolen. En gammel Mand, der i...
På Tanderup i Bedsted var der en Bås i den gamle Studestald, hvor de ingen Stude kunde holde bunden. Man sagde, det var, for det der i den Bås er bleven nedgravet et Barnelig. Skelettet af det er i alt Fald funden, så det passer godt nok, at det har været der. Den Stald er nu reven ned. Fru Hørlyck, Bedsted. Bedsted S., Hassing H.
1015 b. Der var en gammel Mand i Hansted, der hed Bjørn Olsen. Han var født i Norge, men havde været til Orlogs her i Danmark, og så var Skibet, der skulde føre ham hjem, strandet ud for Hansted, og så blev han her. Jeg kan godt huske hans Hus. Der var en Bakke et Stykke fra Huset, og der gik han daglig op på for at se ud over Havet. Den Bakke kaldes...
Fra den Vej, der går om forbi Bedsted Kirke og i Syd forbi pn vestre Skole, har der gået en Sti ned til Præstegården. Nu er in lagt ned, da Skolen blev bygget om, men den gik ud fra omtrent æt samme Punkt som den grønne Vej, der skjærer Degnens Mark l ligefrem er en gammel Hulvej. Vejen gik over en lille Grøft et lille tykke fra Omdrejningen sydvest for...
Ron Hede hører til Vestervig, men grændser alligevel tæt op til Bedsted og Grurup. Den er skjænket af en Mand ovre fra Tyboron. Lars Ron har fortalt mig, at den Mand var Fisker og noget af hans Familie. Peder Frederiksen, Bedsted. Vestervig S., Refs H.
Der har gået en Løngang fra Vestervig Kloster op til Kappel (rimeligvis St. Thøgers Kapel). Der var Nonner i Kappel og Munke på Klosteret, og de har så gået ad Løngangen for at besøge hinanden. Den gamle Mand i Hulgård i Tøgstrup var en Dag ude at pløve, og ligesom han nu pløvede, så kom han til nogle Sten, og da han fik dem brækket op, så fandt han...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
For hundrede År siden, ja for meget længere siden, da stod der to Gårde her østen, de kaldte dem Dalgårde, og de var bygget så nær sammen, te Taget på det ene Hus nåede næsten sammen med Taget på det andet, og ingen kunde gå imellem Husene, uden de skulde ikke gå krum. Nær ved Sønderenden af den Smøge lå der en stor Sten, den var så stor, te et Menneske...
Der er en Familie henne ved Ydby Kirke, og Folk snakker om dem og siger, te de er af æ Dwærreslaww. De har det i Røven og med sådan stakkede Ben. Konen er død nu, men hun var nok lige sådan. Nu er der altså Manden og to Børn, og Datteren er bleven gift, men har nogle Børn, der er lige så sære. Det er sådan noget Dosselværk det hele. Ane Marie Jensdatter,...
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
Man må ikke gå med nymalket mælk over gården, uden at den er tilhyllet med forklædet. Åsted.
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
Når en frugtsommelig kvinde holder et barn over dåben, skal hun have to forklæder på, ellers kan barnet og fosteret ikke trives. Lars Frederiksen.
I Tistrup præstegård var det slemt med spøgeri. En gammel kone mea en hvid kappe og et nøgleknippe hængende ved forklædet kom og kigede ind under sengeomhænget, hvor præsten R . . . . og hans kone lå. Siden kom der også en gammel mand derind, men præsten stod op, fulgte efter spøgeriet og dundrede i bordet for det, om han dog ikke måtte have fred i sit...
En bjærgmandskone skulde have en lille .... Så fik hun nogle høvlspåner, men smed dem. Der hængte én ved forklædet. Hun havde smurt hendes ene øje, men krukken faldt fra hende og gik i stykker, og så fik hun ikke det andet smurt. Konen træffede bjærgmanden til Varde marked og snakkede til ham. Så spørger han om, hvordan hun kunde se ham..... Så slog han...
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
Min moder fortalte, at de gjorde hove fra Malling til Vilhehnsborg. For at komme tidlig nok skulde både karle og piger ride. Da skjorterne kun var tre alen vide, måtte pigerne samle dem op og sidde med de bare knæ. Fros de dem, kunde de lige svøbe forklædet om dem. Kirstine Jespersd., Hvilsted.
