Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre,...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Der skal gå et Lys fra Brøndum Dam til Brøndum Kirkegård. Men jeg kan ikke fortælle mere om det, jeg véd nok, det snærper, men ikke, hvor det snærper ind. Karen Jørgensdatter Brok, V.-Nebel.
da.etk.DSnr_02_J_00051
Der hjemme i Guldager var a en Dag et lille Korn før Aften ude at gå med min Fader, og lige med ét, da vi går hjem ad, siger a til ham: »Det røger så grov ved vor Ovnskorsten.« Den var ude i Haven, og det var tre Dage siden vi havde bagt. »Å, sikke noget Trat,« siger han. »Kan I ikke se det, Fader?« siger a. Nej, han kunde ikke, og det passede ikke, for...
En aftægtsmand i Kragelund, der var på arbejde i en gård i nærheden, så en aften, da han gik hjem, lys i sovekammervinduet, lidt for han nåede huset. Det flyttede sig lidt efter til storstuen, og manden kunde ikke forstå, hvordan dette forholdt sig, da hans kone plejede at være i seng, når han kom hjem. Det var hun også den aften, og det var et forvarsel...
da.etk.DS_02_J_00124
Nogle tyve fra Ask de kjørte omkring og stjal. Så kom de en aften til en gård, og gik ind ad overstuen og tog lige af ét greb en sengs klæder. Men der tog de en skrædderdreng med, som lå i sengen. Han var nu så fattet, at han forholdt sig rolig, indtil de var komne ind igjen og vilde have noget mere. Så kom han ud af klæderne, lige så splitternøgen som...
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
Der er alle tider en blå tåge om Dagbjcerg Dojs, hvordan det så forholder sig. De grov en gang efter en skat, og så kom der forst en karet med fire heste for, dernæst kom der fire mus for en kasteskovl, og han, der kjorte, råbte: "Hejj, hejj, Dååbjærg står i én klinkend bråend." De så efter det, og det var også sådan for deres Karet, hølæs m m. 375 øjne....
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
En 10 Minutters Gang fra mit Hjem på Fløjbjærg Mark i Ødis Sogn boede en Familie, som mistede en lille Pige, de holdt meget af. Efter Begravelsen så de hende komme hver Dag og gå omkring og pusle ved hendes Ting, ligesom da hun levede. Hun kom ved højlys Dag, og hele Familien så hende gå og pusle omkring der i Værelserne og i Kjøkkenet. Hver Gang, de så...
Tårs Kirke, det er nu sådan en stor Kirke, og der er også mange, der søger til den. Så en Søndag, der var Gudstjeneste, da var der nogle af Kirkegjængerne, som sad langt oppe i Kirken, der hørte et Barn græde nede i Kirken, men dem, der sad neden i Kirken, de hørte det også, og de tykte, det græd oppe foroven i Kirken. Det hørtes nu tre Søndage i Træk....
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
En kone fra Hobro var oppe hos Vindblæs-konen for at få hende til at vise noget igjen, som var stjålet fra dem. Skjøndt det vat konen meget om at gjore at få det at vide straks, kunde hun dog ikke bevæge den kloge kone dertil, hvorimod hun lovede, at hendes mand nok skulde vide det, når hun kom hjem. Til sidst lykkedes det dog konen at få den kloge kone...
Der var to mænd i Rold, der svirede sådan. Den ene var snedker, og den anden blev så syg og døde. Snedkeren havde lovet, han skulde lave hans ligkiste, men han tænkte ikke mere over det, og brød sig ikke om at gjøre noget ved kisten. Lige to dage før manden skulde begraves, hører de inde i huset ved siden af, te det giver sig til at hævle og arbejde med...
På Kværs er et loftskammer, hvor ingen mennesker kan ligge. Min fader var der en sommer som hostkarl. Pagteren sporger ham, om han kan ligge i det værelse, for ellers havde de ingen lejlighed. Jo, det kunde han nok, og han tager sig også på at ligge der. Så kom han jo i seng, men så snart kl. blev tolv, kunde han høre én nærme sig til sengen, trin for...
