I Øsse boede en mand, i hvis hus der gik meget hekseri for sig. Når han havde givet hans kreaturer og gik ud fra dem, så lå foderet i grævningen, og når de kom noget i deres nattergryde og gik fra det, så kom det af gryden, uden at nogen vidste, hvordan det gik til, og gryden var torn. Datteren i gården sagde, at der undertiden om dagen gik en lille mand...
Bonsdal ligger lige østen for Grene Kirke, og der i den går en hovedløs Hest. Jens Pedersen, Billund.
En Præst stod udenfor en Kirke ved Kirkefolkene. Alle stod de og klagede dem for Vand. Ja, siger han, når de kunde blive ens om alle at ville have Vand, så kunde han og skaffe dem det. Nu gik de omkring og hørte til, om det var Folks Ønske at få Vand. Men så var der en gammel Kone, som sagde, at hun vilde da gjærne have Tørre endnu et Par Dage, at hun...
Præstens karl var ved at grave sajer, og så vilde han ud at se til ham. Da lå karlen og sov. Så kommanderede præsten spaden til at grave, og den grov jo en hel hoben sajer lige i en hast. Men karlen var bleven vågen, da præsten talte spaden til, og hørte, hvad han sagde. Men han hørte ikke, hvad der blev sagt, da den skulde holde op. Så talte præsten til...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
I et af tårnene på Engelsholm, som de kalder Fandens tårn, er en opredt seng, som blev redt til hver højtid. Gamle Sidsel i vor nabogård har redt sengen. Jens Pedersen, Billund.
Der går en jomfru, de kalder "æ hvide jomfru", med en sti ind til Engelsholm og kommer ude fra Vesterskoven. jens pedersen, billund.
da.etk.DS_05_0_01343
Kristen Tiphede, der boede i den vesterste gård her i byen, tjente i sin tid som avlskarl på Kjærgård, og da så han den hvide jomfru, som går dér. En nat han kom og vilde hænge hestetojet ind i gangen i kjælderen, kom hun imod ham. Han gik til siden og lod hende gå. jens pedersen, billund.
Lav æ Hyttemand var levende, byggede hans søn, Hytte-Kristian, et hus til ham henne på Trollund mark. Så kom der én fra sydost og drog hen til tinget, og han kom ind i huset og satte sig på en stol ved kakkelovnen. Hyttemanden var enkemand, og så fik han en aftægtskone til at holde hus for sig. Men hun kunde ikke være der. En gang udlod han sig med, at...
I Hejnsvig til nordost for kirken har de holdt ting i gammel tid, og de kalder strøget der endnu æ Tingsande. Manden, som boede på Gråhede og hed Anders Kristian, byggede et hus til hans aftægtskone, men hun kunde ikke være der for urolighed. Der kom om natten et gjenfærd gjennem huset, og de vilde have til, det var én, som havde gjort uret på tinget, og...
Vor nabos søn her osten for havde en aften været omme i byen og gik nu hjem med en sti, der fører ned til gården. Der kommer ham imod en bitte hund, der gik lige ad stien, og den vilde ikke gå af vejen for ham. Nu vilde han træde på den, men der var ingen ting, og han blev så syg, da han kom hjem. jens pedersen, billund.
En aftægtsmand i Kragelund, der var på arbejde i en gård i nærheden, så en aften, da han gik hjem, lys i sovekammervinduet, lidt for han nåede huset. Det flyttede sig lidt efter til storstuen, og manden kunde ikke forstå, hvordan dette forholdt sig, da hans kone plejede at være i seng, når han kom hjem. Det var hun også den aften, og det var et forvarsel...
da.etk.DS_02_J_00124
Nogle tyve fra Ask de kjørte omkring og stjal. Så kom de en aften til en gård, og gik ind ad overstuen og tog lige af ét greb en sengs klæder. Men der tog de en skrædderdreng med, som lå i sengen. Han var nu så fattet, at han forholdt sig rolig, indtil de var komne ind igjen og vilde have noget mere. Så kom han ud af klæderne, lige så splitternøgen som...
Der gik en Hjørde på Stoksted Mark, og så kom han om ved en Høj. Der blev Uro i Højen i det samme, og han så én, der løb der ude og råbte: »Min Hat, min Hat, min Hat!« Drengen så nu en Hat, der lå på den anden Side af Højen, og den tog han. Der var Gilde i Stoksted, og der løb han ned. Gjæsterne kom til Bords. De spiste så meget, og Drengen stod bag ved...
Der er alle tider en blå tåge om Dagbjcerg Dojs, hvordan det så forholder sig. De grov en gang efter en skat, og så kom der forst en karet med fire heste for, dernæst kom der fire mus for en kasteskovl, og han, der kjorte, råbte: "Hejj, hejj, Dååbjærg står i én klinkend bråend." De så efter det, og det var også sådan for deres Karet, hølæs m m. 375 øjne....
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Lars Madsens Farfader i Martofte hed også Lars Madsen. Han havde en Karl, der var klog. Når han skulde ud og fodre Kræet, og den gamle Mand i Gården fulgte med ham, kunde han få Nykker til at lade den gamle, der gik med Foderet, til at lægge det ved Bagenden af Kræet. »Hvordan er det, I bærer jer ad med at give Kræet,« sagde Karlen, og så opdagede...
En 10 Minutters Gang fra mit Hjem på Fløjbjærg Mark i Ødis Sogn boede en Familie, som mistede en lille Pige, de holdt meget af. Efter Begravelsen så de hende komme hver Dag og gå omkring og pusle ved hendes Ting, ligesom da hun levede. Hun kom ved højlys Dag, og hele Familien så hende gå og pusle omkring der i Værelserne og i Kjøkkenet. Hver Gang, de så...
Tårs Kirke, det er nu sådan en stor Kirke, og der er også mange, der søger til den. Så en Søndag, der var Gudstjeneste, da var der nogle af Kirkegjængerne, som sad langt oppe i Kirken, der hørte et Barn græde nede i Kirken, men dem, der sad neden i Kirken, de hørte det også, og de tykte, det græd oppe foroven i Kirken. Det hørtes nu tre Søndage i Træk....
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
