210 datasets found
Danish Keywords: forgjæve Place of Narration: Egtved
Sigsgard i Jetsmark er nu kun én gård, men fordum var der tre sammenbyggede gårde. På Sigsgårds mark findes en stor sten, og der brænder ofte lys om natten, man har tit forgjæves gravet efter det. nik. chr.
da.etk.DS_03_0_02173
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 58—59,
da.etk.DS_03_0_01106
Der er blevet vist Vand hos Finnemann, mens han boede i Tårning. Han havde kostet mange Penge på at få Vand, men alt var forgjæves. Så kom der en Mand, som viste ham Vand, og Manden var Gartner. De siger også, at Landråden Uszlar i Åbenrå kan vise Vand og mange Gange har gjort det. Bukshave. Tyrstrup S., Haderslev Øster A.
da.etk.DSnr_06_0_00389
Under glamhullerne på Ovtrup kirketårns vestreside er der et lille hul, som aldrig kan tilmures, ti hver gang det er sket, sprængtes der straks et stort stykke ud af muren. Efter flere forgjæves forsøg på at dække det har man ophørt dermed. a. h. schade.
da.etk.DS_05_0_00255
På Østergård boede en mand, der bed Galt, ban var for bård ved bønderne. Han gav dem lov til at skyde på sig så meget de vilde, og de prøvede det forgjæves. Men så fik de fat på en sølvknap, og så bed den på. Joh. Krist. Eskesen, Glibstrup.
da.etk.DS_04_0_00491
I Tarup, Lumby sogn, er for få år siden set et hvidt dyr, som lignede en hund, men var ingen hund. Det var i en have og gik ned til gaden, og mange karle så det; det havde en uheldig indvirkning på nogle piger i byen, idet nogle er døde, og nogle blev sindssvage. En af disse kommer sig, når hun er borte fra byen eller blot er et andet sted en tid. Ved de...
da.etk.DS_02_H_00214
På Stejlbjærg i Asdal Sogn kunde de ikke få Smør. De brugte mange Råd, men forgjæves. Til sidst kom min Bedstefader, Kristen Nørgård, til en Mand i Hjørring, der gav ham det Råd, at han skulde trække deres store Præmiehingst op ud for Kjøkkendøren, og der skulde han lade den snuse i Kjærnen. Det hjalp, og det blev de så ved med hver Gang; men så snart de...
En hyrdepige sad en gang ved en høj og syede på en særk; men da hun så skulde til at sy ærmerne i, kunde hun ikke finde ud af, hvorledes hun skulde bære sig ad, for at den rette side kunde komme til at vende ud af dem. Som hun nu forgjæves brød sit hoved, hørte hun bjærgkonen inde i højen sige: " Ærmet ret, og bullen vrang, så får særken sin rette gang."...
En mand råbte i hans forstue, inden han kom ind: -•>Sluk ild å lys, a hår sit gjenvoren i awten”. Så slukkede folkene også lyset. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_06_0_00234
Her brændes al lighalm ude på marken, og man ser efter, hvor rogen driver hen, for der skal den næste døde komme fra. Kristen Ebbesen, Egtved. Kirkeklokker og grave.
da.etk.JAT_03_0_01549
Når katten slikker sin røv, vil det give stads vejr, toer den øret, giver det ondt vejr. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01320
Når katten kratter i et træ, så vrider halen om til den ene side; og den side, den vender til, vil vinden vende sig til. Kristen Ebb esen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01304
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_01207
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00973
Den, som er god til at tænde ild, får en glad mand. Karoline Brummer.
da.etk.JAT_03_0_00654
Når man vil vågne tidlig, kobler man benene sammen om aftenen med hosebåndet. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00367
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00186
Når myggene flyver meget om aftenen, vil det regne. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01386
Når muldvarpen skyder ind ad fra grundstenene, da er det godt, men skyder den ud ad, er det slemt. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01360
Når man vil dræjj en kalv på en ko, må man ikke skj ære eller rykke hår af halen, ellers bliver den rottehalet, tyndhalet Og korthalet. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01210