En pige fra Funder fik en sygen, at hun åd alt det kalk og ler, der var på en væg ude i deres fåresti. Hun holdt sig blot til én væg, og hun svandt aldeles hen og blev til en hel benrad. Man skjønnede da, at hun var forgjort, og søgte råd ved en klog mand i hunder. Han kommer så der op.« Ja, sådan og sådan er det. Her har været en kone for at tigge mælk,...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
For en halvtredsindstyve år siden indfandt en kone sig hos degnen i Lendum og bad ham lukke hende ind i kirken en aften efter solnedgang, idet hun foregav at ville samle noget af det sand, der fandtes forved alteret, og som var falden fra præstens støvler. Det skulde anvendes til et barn, som var forgjort. Men hun bad ham buske vel på, når han den...
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone,...
Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev søgt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så...
På en gård var kreaturerne forgjort, og så blev Beym hentet, flan erklærede også, at det var tilfældet. »Det er en vanskelig ting her«, sagde han, og folkene kunde mærke, at han gik som og sloges med noget der inde, og det var jo da Fandeu. Til sidst fik han fat i noget, lod det til, og gik med i hans hænder ud på møddingen og stod der og måslede det...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Eliefolkene boer under elletrunterne og kommer kun frem om sommernætterne for at holde dands. Ved den tid er det farligt at komme ellemoserne nær, da eliefolkene vil drage folk til sig. Bliver man forgjort af dem, er der ikke andre råd end at støbe bly over dem. Så vidt jeg véd, bestod det i at smælte bly og hælde ud i en skål vand over den syges hoved....
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
En pige. der gik til hove, fandt en mantelsæk fuld af penge. Nogen tid efter kom der en hestepranger, det var ham, der havde tabt den, og ban vilde både tigge og true hende til at bekjende, at hun havde beholdt den. Der var tydelige spor af, at hun var kommen ad vejen og ingen andre. Men hun siger nej og forfægter, at hun ikke havde taget den. Ja, har...
En Gårdmandsenke i Allerup, der hed Stine Thyssen, hun var en gammel hård Madam i det hele. Men klog var hun, hun kunde stille Blod og gjøre mange Kunster. Folkene på Gården var ængstelige for hende, og Pigerne holdt hun det gruelig med. Men så fik hun en Pige at tjene der, og hun var ikke bange for hende og vilde ikke lade sig sige. De plejede jo at...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
På vor Mark lige til Nør for Kjærbølling By er nogle Agre, som vi altid har kaldt Gammel-Anes Agre. Da vi for nogle År siden det var År 1900 kastede en Dræningsgrob der, stødte vi på en Stenbro omtrent en Alen under Jordens Overflade, og den strakte sig omkring en 15 Alen på hver Måde i Firkant, så det har været en god stor Gårdsplads. Her må altså...
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger...
A har tjent ved en mand i Fandrup, og han blev syg. Så havde de en gammel kone, og hende skyldte de for, hun var en beks, men det var nu en rar gammel kone. Nu skulde de have Kanalien dreven fra manden, og de fik Begen om aftenen. Han tumlede også med ham, men kunde ikke få det onde væk. De havde et stort stendige osten for gården, og der gik han ud og...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
