Ane Olesdatters søn Jens Hansen, tjener og gartner på Tyrrestrup, var kjæreste med Maren Kristensdatter. Men dette stod ej Ane Olesdatter an, da Maren dels var fattig, dels uægte født, hvorpå der i de dage hvilede mere vanære end nu. Por at forhindre dette kjæresteri og få Maren fra Tyrrestrup, forgjorde hun hende, så hun blev krøbel i hænderne. I hendes...
I Skjørping boede en mand, som fik alt sit kvæg forgjort af en heks, der snusede om og gjorde ulykker der på egnen. Han lod da en klog mand hente, som undersøgte huset og fandt, at der på alle stolper var smurt heksefedt. Da han havde set dette, vidste han vel, hvad han nu havde at gjøre. Først samlede han alt heksefedtet sammen, og efter at have lukket...
Peder Ginderup havde en stud, der var syg, og det kom da af, at den var forgjort. Så var Jokum i Skals i det samme kommen hen til Per Ginderup, og så siger han: »A har en stud, der har wol i øjnene, kan du trække mig det ud?« Ja, såkorn de jo ud til studen. »Håå«, siger Jokum, »kan du ikke se, hvad han fejler, har du noget i din flaske?« Om den manglede...
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Når gamle jægere tabte et eller flere hagl, mens de ladede deres bøsse, tvivlede de om, at skuddet ramte. Hændte det, at de flere gange i træk skød på vildt uden at fælde det, troede de, at bøssen ikke kunde »slå« og at den var forgjort. Så skulde de have en hugorm til at krybe ind i lobet, for at de kuude skyde den af. C. L. Rasmussen.
Per Overladev&v så meget vant for haresteg, og skød harerne, når han kunde komme til dem, uden at bryde sig om tiden. Så kommer han ned til mig, det år a byggede her, og spørger, om han kunde ikke låne min bøsse, for hans egen var forgjort. Dagen for vilde han prøve at skyde til måls, og da han havde skudt, lå haglene udeu for bøssepiben. »Ja, det...
I Vrove boede mange rakkere, og det var skik, at når en mand havde en gammel krik, som skulde skydes, sendte han bud til rakkerne, at de skulde komme og tage huden af den. Så træffer det sig en dag, at en mand havde en krik, der skulde skydes, og han sendte bud til rakkerne. Der kom også snart en gammel kone, som skulde forrette arbejdet. Det var...
I en Gård østen for Tyregod, der hedder Egeskov, blev alt forhegset. Køerne kunde ikke holdes bundne, og Kornet på Loftet lå og flød og blandedes imellem hinanden, og Vognene og andre Redskaber skiltes ad. Der var en Tjenestedreng på Gården, der var synsk, og han pegte og sagde: »Kan I nu ikke se, at der kommer en Mand henne, det er ham, der volder det.«...
Der var en Kone her i Byen, som havde sådan et snlle Harn, det havde engelsk Syge. men de mente selv, det var forgjort og blev bestyrket deri af en Nabokone. Nu spekulerede de på, hvem der vel kunde vare Skyld i det, og for at få det at vide, tog de tørrede Kokasser og gjorde Fyr i, og den Lyd, som da frembragtes, når de hnrndtc. skulde da kunne betegne...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
da.etk.DS_07_0_01696
En yngre gårdmand ude i Vedsted ved Ribe blev pludselig så tosset og bindegal, at de måtte have en 5, 6 karle til at holde ham, og det var tydelig at se, at han var forgjort. Der boede en mand henne ved Orcestedbro, der hed Højer, han var vistnok præst, og han var meget klog på sådanne ting, og han havde også nogle af deher gamle bøger. Så var der jo...
Om noget menneske er forgjort af onde troldfolk med nogen trolddom, da skal den, som er forgjort, gå på en kirkegård om søndagen eller løverdagen, efter at sol er gåen til bjærge, og vende dig i oster, så at din højre fod vender i osten, og skjær en torv omkring samme højre fod og bær hende hjem og tag en messingkjedel og læg der gode queg'e gløder under...
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
Krage-Niels er meget overtroisk. En gang han vilde til Randers og kom igjennem Harritslev, var der nogle knægte, der slog et par slanter vand, som dannede et kors, foran hans øg, og så gjorde han en omvej og kjørte om ad gyden for ikke at komme derover. Kom der én og vilde kjøbe en ko af ham, og den gik op og lagde hånden på den, men ikke kjøbte den, så...
Min Kone var Jordemoder i Foulum, og lav vi boede der, gik vi begge to en Dag hen at besøge Præstens. Et Sted ude på Marken var vi inde at kjøbe et Lispund Tælle, og det skulde så blive liggende, til vi kom tilbage. Nå, vi gik videre ad Ullis, og det blev sent om Aftenen, inden vi kom på Hjemvejen. Så kommer vi gjennem en Dal, og der lå en Kone Lig i en...
da.etk.DSnr_06_0_00728
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
Der boede en klog Mand ved den gamle Horsensvej imellem Pegå og Tyvkjær, han hed Jens Bøgeskov, og de skyldte ham for, han kunde hegse. Mikkel Pertuel hans Stud var bleven skidt for ham, og så troede han, Jens Bøgeskov havde forgjort den. Han arbejdede ved Soren Lægsgård i Lille-Nørlund, og så fortæller han ham om Studen, og hvem han mistroede til det....
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
I Vilslev bor en klog Mand, som også kommer til Varde og Pastoratet her for at kurere. Jeg har en Gang truffet på ham hos en syg i Billum. Han kurerede ham dels ved naturlige og fornuftigt anvendte Lægemidler, dels ved at lade ham afklæde sig og signe ham, for ellers skulde han slide det af, og så kunde det vare længe, inden han kom sig. Også i andre...
