Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
da.etk.DS_07_0_01361
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
Når fløden er forgjort, læggos en arvet sølv-otteskilling i kjærnen. Nik. Chr
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
Folk giver køer, der er forgjort, arvesølv ind, der er skåret i småstumper. Ånders Vinter fra Hvinningdal gik og doktrede ved kreaturer for forgjorthed. Han kom også til en gård her i byen, hvor Niels Fris boede, og der kurerede han med arvesølv. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Min moders søster havde sådan nogle gode får, og så blev der nogle af dem forgjort, de blev så usle og døde. De søgte nu råd hos Maren Håning. Hun sagde, at det var en gammel kroget mand i nabosognet, der havde gjort det. Hun boede i Øsløs, og manden det var hendes næste nabo. Hendes var bedre end hans, og det kunde han ikke tåle. De kunde ikke blive...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
En dreng fra Uglbjærg i Dejbjærg var forgjort, og man vidste godt, hvem der havde forhekset ham. Det gav sig til kjende ved, at han besvimede, så snart han kom over til sin faders stue, og derfor måtte han opholde sig inde hos sine bedsteforældre. Til sidst kunde han heller ikke være der, og omsider kunde han heller ikke være i udhusene. Så søgte de en...
Jørgen Jørgen her i byen var også en klog mand. Han manede den Onde ned hos Niels Ols. D^.r var huset helt forgjort, og han satte ham ned under et syldstykke i et rottehul og stoppede en flintesten i hullet. Ban var også god til at fortælle, og jeg har mange gange, når vi gik hjem fra hostgilder, sat mig på Majstenen her neden for skolen, mens han...
For at en bøsse ikke skal blive forgjort, skal man tage noget sølv, der er arvet i tredje led, og drilo et bitte bul benne i svandsskruen og putte det derned og lukke for det, så kan ingen gjøre noget ondt ved den bøsse. Lars Nielsen.
Min Moders Slægt var fra en Gård i Kastrup, og på Nabogården boede en Mand, som alle anså for en Hegs. Han forhegsede tit Kræet i Byen, så de fik Vanstyrt. Så måtte de tit hen til en Mand, som boede i Øster-Mølby i Ogsenuad, der hed Hans Jensen, han kunde altid kere Kræet, og han vidste også nok, hvem det var, der havde forgjort det og kunde sige dem...
Et Råd for at få Smør, når Fløden er forgjort. Man tager Bunden ud af Kjærnen og gjør så sit Behov igjennem den. Derefter sættes Bunden i igjen, og så kjærner man. For at kunne få Smør må man passe på aldrig at kjærne nogen Fredag. Men Langfredag skal man kjærne, det hindrer så Forgjørelse af Fløden. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
Hvor det var, det véd a ikke, men det var da i en Gård, der vilde Køerne ikke give Mælk. De blev malkede for dem, og da Folkene så tit havde set en Hare rende over Gården, så mente de jo strags, det var en, der havde forgjort sig, og de prøvede nu at skyde den, men det kunde de ikke. En Dag skar de så en Sølvknap i Stykker og lagde Stumperne af den i...
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
For kvæg, som er forgjort, der malker blod for mælk. Tag den malkede mælk og gjør dit behov (salvo houore) deri og sæt det til ildeu, så bliver troldkonen så bange, hun ej véd, hvorhen, og er for hende, ligesom munden var alfuld med menneskedi æk, når hun æder eller drikker. Borge Pedersen.
