31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: forgøre Place of Narration: Ryslinge Fyen
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
Den forgjorte må på tre bestemte tider af dagen læse Davids pønitentse-salmer. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00894
Når man lægger ild under kjærnen, brænder man den heks, der har forgjort fløden. Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00645
For mange år siden gav en dreng fra Ry sig i bekjendtskab med bjærgfolkene i Galgehøj øst for byen, men han blev også sådan til sidst, at det var ham umuligt at være fra dem, sådan havde de forgjort ham. Th. Jensen.
da.etk.DS_01_0_00944
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: “Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig”. Mariane Agger, Bjærgby.
da.etk.JAH_06_0_00270
Når en heks tager mælken fra os, skal vi hænge for vinduerne og låse dørene, derefter malke den forgjorte ko og kaste mælken på ilden. Den, som har taget mælken, lober nu uden for huset og er skoldet op, og koen kommer til at malke igjen. Th. J.
da.etk.DS_07_0_01393
Er et dyr sygt og forgjort, er gjerningsmanden den første, som kommer at låne noget. h. F. Feilberg.
Første gang en ko går ud gjennem stølddøren efter at have kælvet, bør man stikke en kniv op over døren, inden hun går ind igjen, for at beskytte hende mod at blive forgjort el. lign. P. N. Olsen.
Når fløden er forgjort, læggos en arvet sølv-otteskilling i kjærnen. Nik. Chr
Imod dette bud er det voksbarn, somme bruger, når de mén, de er forgjorte, hvilket de antænder og stadig tror, at så vokset aftager, idet det brænder, så aftager og sygen hos den forgjorte. David M.
da.etk.DS_07_0_00185
Folk giver køer, der er forgjort, arvesølv ind, der er skåret i småstumper. Ånders Vinter fra Hvinningdal gik og doktrede ved kreaturer for forgjorthed. Han kom også til en gård her i byen, hvor Niels Fris boede, og der kurerede han med arvesølv. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
På min Morbroders Gård var et lille Barn blevet meget sygt, og det kunde hverken leve eller dø. Så drog de hen til en klog Mand i Græstedbro for at få Råd. Men den Dag de var derhenne, da havde de Hegsen, der havde forgjort Barnet, henne i Gården de utallige Gange, og hun kom stadig og spurgte om, hvor Folkene var henne, hun var så vant for at få det at...
Nar heksemesteren har været hos en forgjort, ender det gjærne med, at den forgjorte skjærer hår og negle af, hvilke derpå kastes på ilden. Forgjorelsen går nu bort, men den, der har forgjort én, bliver selv syg. 1380-1381. Nik. Chr.
Der var en mand, der red med en hest og vilde have kureret. Så sagde heksemesteren til ham: »Når du kommer nu hjem, så står den for ved kakkelovnen, der har gjort«. Da stod hans egen kone der. Så siger han til hende: »Gå hon og giv mig noget at æde«. Men hun vilde ikke gå. Han siger det igjen. Men det var det samme, hun vilde ikke gå. Så siger han det...
Min moders søster havde sådan nogle gode får, og så blev der nogle af dem forgjort, de blev så usle og døde. De søgte nu råd hos Maren Håning. Hun sagde, at det var en gammel kroget mand i nabosognet, der havde gjort det. Hun boede i Øsløs, og manden det var hendes næste nabo. Hendes var bedre end hans, og det kunde han ikke tåle. De kunde ikke blive...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for...
En dreng fra Uglbjærg i Dejbjærg var forgjort, og man vidste godt, hvem der havde forhekset ham. Det gav sig til kjende ved, at han besvimede, så snart han kom over til sin faders stue, og derfor måtte han opholde sig inde hos sine bedsteforældre. Til sidst kunde han heller ikke være der, og omsider kunde han heller ikke være i udhusene. Så søgte de en...
Jørgen Jørgen her i byen var også en klog mand. Han manede den Onde ned hos Niels Ols. D^.r var huset helt forgjort, og han satte ham ned under et syldstykke i et rottehul og stoppede en flintesten i hullet. Ban var også god til at fortælle, og jeg har mange gange, når vi gik hjem fra hostgilder, sat mig på Majstenen her neden for skolen, mens han...
For at en bøsse ikke skal blive forgjort, skal man tage noget sølv, der er arvet i tredje led, og drilo et bitte bul benne i svandsskruen og putte det derned og lukke for det, så kan ingen gjøre noget ondt ved den bøsse. Lars Nielsen.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199