Foldingbro bestod i sin tid kun af en krogård, men nu er det jo ikke alene en kro, men også en større landejendom. Der var legestue en aften og svir og drik, og så trak det op med et forfærdeligt tordenvejr. Men det førte kuns til, at de vilde have mere løjer af det, og de sagde spottende, at det var Vorherre og sant-Per, der var ved at kjøre deres klyne...
En mand i Jævne havde eu lille pige, som tit besøgte sin bedstemoder, der kunde hekse. Pigen lærte så nogle af bedstemoderens kunster. En dag sad hun ene hjemme med sin fader, og hun sagde da, at hun kunde malke mælk af fire strikkepinde. Det vilde faderen nok se, og pigen stak så pindene i loftet og begyndte at malke. Da hun havde malket noget, sagde...
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre. Nej, Vorherre kjender ingen skarren til, siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret, sagde manden. N. J. Termansen.
Der var en gammel mand i Læborg sogn, som døde 1834, han skal have haft en hellig-tre-kongers stjærne, som han gik omkring med hver hellig-tre-kongers aften. Men en gang fik han for meget at drikke og slog den i stykker. Hans kone var så meget en forfærdelig rappenskralde, og så bildte han hende ind, te han var bleven overfalden af noget spøgeri ved...
Koncrgilåe holdtes al tid en 8 dage efter at barnet var fodt. Sa blev byens koner kaldt sammen. Nar de kom fra det gilde, var de ikke fulde, men helt ellevilde, og der var da ikke andet for mændene at gjore end at putte dem, for fik konerne fat på én, så var han uheldig. Nar de ingen kunde fa fat i, så gjorde de alt det spektakel, de kunde, i gårdene. De...
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
Fanø har i ældre Tid kun haft én Kirke, som har været fælles for samtlige Øboere. Den skal have ligget på (eller ved) en Bakke, som af de ældre Beboere kaldes St. Annas Bjærg. Nordby S., Fanø. P. Klemmensen-Pedersen, Holsted.
Præsten Koefoed, som siden blev Stiftsprovst og Biskop i Ribe, var fra 179195 Sognepræst i Brørup og Lindknud. 1792 brændte Brørup Præstegård, og da den skulde opbygges, var Præsten kommen i Tanker om, at der kunde blive en Mængde Syldsten af den store Tir stund-Sten. Han havde allerede ladet et Stykke af Stenen hugge af, da Øvrigheden skred ind og...
Der var en kone i Brørup, de kaldte hende Gamle- Voldborg, hun skal have været en heks. En mand, som boede i samme by, han forsikrede, at han en dag havde set hende foran sig, og så kom han til at se til en anden side, men lige idet han kom til at se fremad igjen, løb der en hare i hendes sted. I en gård, hvor hun vilde ind, havde de lagt stål under...
Mod rotter og mus. Sant- Gregorius haver det skåret, jomfru Marie har det sammenbundet, Jesus Kristus har det sammenbåret. Viger, I mus og rotter, fra mig hen til N. N., der skal I have eders fode ud af hans avl og grøde. I navn G. P.... Ribe amt. Termansen.
I forrige århundrede var der en herremand på Skodborghus, Vejen sogn, der havde begyndt sin 1 ibnbane som skind kræmmer, og derefter ved alle midler, der stod til hans rådighed, og uden at være kræsen med hensyn til valget af samme havde svunget sig op til at blive herremand. Han var bekjendt vidt og bredt for sin rt hed og ryggesloshed. En gammel mand,...
da.etk.DS_06_0_00596
En mand vilde gjøre akkord med Fanden, at han skulde have hans ensker opfyldt i 3 år, og så skulde Fanden have ham, med mindre han kunde give ham et stykke arbejde, som han ikke kunde udføre. Tiden gik, og Fanden kom, og så skulde han da med ham. Nu havde hans kone sådan rigtig krølhår af den rette slags; det kommer han i tanker om i sin vånde. Han...
Min plejemoder fortæller følgende: "Imellem Eskelund mark og Estrup mark ligger et kjær, som de endnu kalder Eskelund kjær, der har været skov i gamle dage, og der er endnu små levninger af den, Estrup skov og Lange-skov er endnu til. Eskelund kjær og Hvolvad skov har den gang været sammenhængende med de andre store skovstrækninger norden og vesten for....
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
En pastor Brandt manede en gjenganger nede i æ Lysemose, det er en mose, der tilhører mig. Det var en han. Kusken holdt ved et sted, der nu kaldes Frisesdal tæt ved Estrup skov. Så siger præsten til kusken, lav han gik med gjeng.: "Nu kjører du ikke o. s. v. n. j. termansen.
da.etk.DS_05_0_00699
