De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var en lærer i Ramtea, der hed Lavrsen, han var ugift og meget gjerrig. Embedet var den gang meget lille og usselt og næppe til en ugift, men desuagtet skrabte han mange penge sammen. Af klogskabs-hensyn satte han dem ikke i sparekassen eller slige indretninger, men forvarede dem i strømpeskafter under sin seng. De fandtes efter hans død, og der var...
Mens jeg var lærer i Qrenå, var der en grumme enfoldig kjøbmand, der opnåede den værdighed at blive svensk-norsk vicekonsul. Det er jo ingen stor værdighed, men han skjønnede på det og anskaffede sig med stor bekostning en uniform og en trekantet hat. Nu vilde han have folk til at se hans storhed, og alle byens honoratiores blev indbudte til et stort...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
En proprietær på Nygård, der hed Buch, havde en søn, der arvede gården efter ham. Han bejlede til al verdens piger, også til pastor Jantzens døtre. Da han fik nej hos dem alle sammen, bad han en dag hans pige at vaske sig og klæde sig på, og så skød han hende ind i sovekammeret og sagde: "Du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over mere, gak ind...
Pastor Winding i Tvede var en meget begavet Mand. En Gang havde han en kirkelig Forretning i Banders, og da gik han i Præstekjolen ind hos Vinhandler Studsgård og forlangte et Glas. Der sad nogle Officerer inde og gjorde Nar ad ham. Da trak han af Præstekjolen og sagde: Der ligger Præstekjolen, og her står Manden. Da han var en Kjæmpekarl, turde de ikke...
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
Bag ved Estruplund kirkegård er altid skidteri om natten, og på Estruplund gjør hundene et slemt hus ved nattetid. A tjente der i nogle år og hørte det. jens gårdsted, ørsted.
A stod også vagt uden for tøjhuset. Der kom én forbi i skikkelse af en sort hund og gik ind ad porten. A hørte blot porten gå, men så ingen, da a ellers skulde have råbt ham an. Derefter gik han op i skrivestuen, og så blev der straks tændt lys. Så var han der til klokken ét. A stod vagt uden for porten, og en anden soldat stod indenfor. Porten var...
A stod vagt i laboratoriets gård i Kjøbenhavn, og der gik en kat, og der har været mange, som har set den. Min vagtkommandør sagde mig, at den kom, så snart vagten var bleven afløst, og den gik fra 11 til 1. A måtte ikke stå stille og se på den, sagde han, eller befatte mig med den. A skulde gå mine 30 skridt, "og når din mad kommer kl. 12, går du ind i...
Selve st. Hans aften kom der noget djævelskab om ved mig, det var som et læs halm. En, der kom bag efter, sagde ? "Det har vist svedet min kjæbe, for det kom susende så nær forbi mig." jens gàrdsted, ørsted fattiggård.
da.etk.DS_05_0_00025
I Nimtoft ligger Ramten mølle, hvor der tidligere har boet meget rige folk. For mange år siden var her en møller, som endog havde skibe i søen. Møllen hørte den gang under Mejlgård, og herremanden der beskyldtes for både selv at ville røve på landevejen og stå i forbindelse med en røverbande, som huserede i Nørre herred. Endskjøndt mølleren betalte sine...
Ryumgårds skov er en levning af en umådelig stor skovstrækning, der strakte sig over flere bymarker, og der var således en stor skov imellem Avnkg og Nimtoft. I gamle dage gik GrenåNimtoft landevej sydligere og gik da gjennem den skov og over en engstrækning, hvor der var lagt en vase. I den skov huserede en roverbande, og man påviser endnu i skoven det...
Ryumgård var i gamle dage en langt anseligere gård end nu, var prydet med kobbertage og havde et anseligt gods. Der boede en mand, som optoges i adelsstanden og blev gift, men ægteskabet var ulykkeligt, og konen indgik forbindelse med herremanden på Vedø. Vilster på Ryomgård blev lidt efter lidt mere i vejen for de to, og så indespærrede de ham i et...
Som bekjendt var Ørsted i gammel tid en kjøbing med sejlads til, først gjennem den engstrækning, der som et sund forbinder Kattegat med Randers fjord, og så gjennem det smalle indløb, der har været syd for byen ind til havnen, hvis sted endnu kan påvises. Pladsens ene ende er en dam i byen lige ved en gyde, som endnu kaldes Toldbodgyde. Dammen er nu...
På Nimtoft gade spøger det nede omkring præstens have, ti der går en hovedløs mand. Gamle folk forsikrer, at han har gået der og går der endnu. På landevejen ved Sjbrup i Nimtoft går en so, hvad jeg har en aldeles pålidelig mands vidnesbyrd for, han hedder Seren Boje. Han fortalte mig, at Dår han kjørte hjem fra Grenå, og kom i nærheden af Sjorup, gav...
Lige ved vejen mellem Nimtoft og Koed er en meget stor sten, der ovenpå har et indtryk, som om én har siddet på den. Den kaldes Hvilestenen. Det mærke er fremkommet således. Herremanden på Vedø havde intet foder, og hans kreaturer stod og sultede, men så var der en nisse, som havde ondt af dem, og han gik til Ryomgård efter foder og blev sådan ved flere...
A har gravet i en høj her osten for byen, hvor der også stod lys. Secher på Sandgården havde en gammel præst ved sig, som hed Mehl, og så snart a var gået der fra om aftenen, kom han og grov. Lige sådan om morgenen, men fandt heller ikke noget. Vi kunde se lyset her inde i byen, men siden har vi ikke set det. Jens Gårdsted, Ørsted,
da.etk.DS_01_0_01167
